Grønlandsposten - 01.07.1950, Síða 7

Grønlandsposten - 01.07.1950, Síða 7
Nr. 13—14—15 GRØN LANDSPOSTEN 159 man med misundelse saa hen til fra Sydgrønland, og som var dem, der gav overskudet. Jeg skal — og vil ej heller — ikke nægte, at venskab og virkelig beundring for nogle af de mennesker, jeg har truffet her i distriktet saavel som i Umanak og navnlig Thule, er med til at farve mit syn og min fremstilling. Men af hvem skulle de kunne vente forstaaelse, om ikke af de- res venner? Endelig er det materielle jo, naar det kommer til stykket, heller ikke alt, og af men- neskelig lykke har vi maaske mindre at bringe, end vi selv helst vil tro. Jeg har i alt fald her- oppe hørt folk i dyb alvor beklage, at flans Ege- de med flere havde frataget dem evnen til at kun- ne være rigtige grønlændere. Og det er heller ikke blandt de saakaldte kultiverede i Danmark, jeg har truffet de bedst afballancerede og mest livsglade og frodige mennesker. Nej, dem har jeg bl. a. truffet i et børnerigt, men ellers fat- tigt husmandssted ved en Hedeaa, hvor jeg fiske- de som ung. Dér groede en ungdom op, der kun- ne klare sig selv, hvor som helst, ved egne ev- ner, og som da ogsaa kun har bragt deres afstam- ning og egn hæder siden, baade dem, der blev hjemme, og dem der udvandrede — uden at an- dre havde lagt det tilrette for dem. I lighed der- med bør man næppe helt overse de evner, der har gjort det naturligt for det grønlandske folk at tage kampen op mod deres lands barske natur og fravriste den livsmuligheder — længe før vi danske viste os paa arenaen. Vi er jo de fleste saa temmelig enige om, at vi selv med nok saa megen hjælp og god vilje ikke vil kunne bringe nogen mere virkelig og varig fremgang, end de selv kan vinde sig, gennem de til raadighed stil- lede Midler. Prøven, den 1. Januar 1950. Andr. Lund Urosvad. Da Lund Drosvad skrev sin artikel, var Grøn- lands-kommissionen ikke paa langt nær færdig med sit arbejde, heller ikke hvad angaar overvej- elserne over forholdene i Upernavik-distrikt. Han kunne saaledes intet vide om, hvilket resultat kom- missionen her ville komme til. Nu véd han, at det ligger kommissionen fjernt at ville tvangsfor- flytte befolkningen i nævnte eller andre distrikter til mere produktionssikrede steder. Men man øn- sker igennem saglig oplysning at paapege, hvad der tabes, og hvad der vindes, ved en befolknings- koncentration, og det maa være den helt rigtige fremgangsmaade. Betænkningen leverer mange bidrag herom, som ikke vil kunne undgaa at gø- re indtryk ogsaa paa en nøgtern betragter som Lund Drosvad. Om sælfangsten, som erhvervsle- deren jo selv fastslaar er Upernavik-distriktets væsentligste, oplyses, at den gennemsnitlige fangst pr. indbygger i distriktet var 20,8 sæler i aaret 1903-04, men kun 8,3 i 1947-48, og endog 6,7 i 1944-45. Disse tal røber jo en overordentlig skæb- nesvanger svingning i befolkningens eksistens- grundlag, og det er indlysende, at det ikke kan blive ved at gaa paa den maade. Videre frem- gaar det, at medens værdien af indhandlingen pr, indbygger for Vestgrønland, taget under eet, er fordoblet i løbet af de sidste 10 aar, er værdien af indhandlingen i Upernavik stagneret fuldstæn- digt (og det samme gælder Umanak, hvor for- holdene meget minder om Upernavik, samt Kut- dligssat, hvor indhandlingen af særlige grunde er meget ringe). Vi tror, Lund Drosvad, efter nøje at have sat sig ind i hele det store og vel dokumenterede be- tænkningsmateriale, vil blive positivt indstillet til problemet — netop af hensyn til den befolkning, som han har levet iblandt gennem saa mange aar og føler sig saa intimt knyttet til! g- Filetfabriken i Sukkertoppen. Vor korrespondent i Sukkertoppen skriver: Den 11. juni skete en historisk begivenhed i Sukkertop- pen — nemlig overgangen fra et primitivt gammelt Grøn- land til et moderne mekaniseret Grønland, idet den første filetskæremaskine var færdigmonteret og blev afprøvet. Med »Tikerak« ankom 14 dage tidligere til Sukkertoppen en tysk ingeniør Orloff fra firmaet Nordischer Maschinbau, Liibeck, med den i vinter i radioavisen omtalte opfindelse »Filetma- skinen«. I en fart ryddedes en plads ved fiskehuset, og en bygning blev rejst paa rekordtid, og den tyske ingeniør med en svejtsisk værkfører, Vogelsang, paabegyndte, med en 15-16 timers arbejdsdag, paamontering af maskinen. Den 11. klokken 15 foretoges den første og vellykkede prøve. Paa en roterende kniv anbringes torskene under en lige- ledes roterende kniv, og hovederne afklippes stykke for stykke. Efter at fiskens hoved er klippet af, vendes den, saa halen kommer først, og da samme skive hele tiden gaar rundt, passerer torsken maskinen, og i det samme griber et par tænder fiskens hale, hvorved fisken kommer ind i løbet til maskinen til knivene, hvor den omgaaende bliver flækket i tre dele, nemlig to filetter og benet, der ender paa hver for sig indrettede pladser. Maskinen maaler automatisk fisken og indstiller filetknivene efter fiskens størrelse. Be- net kastes bort. De to fileter lægges nu paa et transport- baand, hvor bugkanterne under transporten afklippes, og nu kommer det mest imponerede, nemlig at filetterne et øjeblik efter passerer roterende hjul, falder ned paa en bakke, hvor

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.