Grønlandsposten - 01.07.1950, Blaðsíða 9

Grønlandsposten - 01.07.1950, Blaðsíða 9
Nr. 13—14—15 GRØNLANCSPOSTEN 161 GRØNLANDSLOVENE Stadfæstet af Hans Majestæt Kongen i statsraadet paa Amalienborg 27. maj 1950. Christiansborg slot set fra ridebanen. I fløjen til højre fin- des rigsdagens lokaler. Lov om Grønlands landsraad og- kommunalbestyrelser m. v. Kapitel I. Grønlands inddeling. § l. Stk. 1. Grønland inddeles i Vestgrønland, Østgrønland og Nordgrønland. Stk. 2. De geografiske grænser for de tre omraader fast- sættes ved kgl. anordning. Kapitel II. Vestgrønland. § 2. De til den grønlandske befolknings egen afgørelse ved lov, kgl. anordning eller anden gyldig beslutning henlagte opgaver varetages af de af befolkningen dertil valgte raad Grønlands landsraad og de grønlandske kommunalbesty- relser. Landsraadet. § 3. Stk. 1. Valgret til landsraadet har enhver mand og kvinde, som har dansk indfødsret, er fyldt 23 aar og har haft fast bopæl i Grønland i mindst 6 maaneder umiddelbart forud for valgets foretagelse, medmindre vedkommende a) nyder eller har nydt offentlig understøttelse, der be- tragtes som fattighjælp, og hvis valgretsfortabende virk- ning ikke er bortfaldet, b) er ude af raadighed over sit bo paa grund af konkurs eller umyndiggørelse, c) ved en i Grønland afsagt dom er udelukket fra valgret. Domme afsagt i Danmark har valgretsfortabende virk- ning i Grønland paa tilsvarende maade, som de ville have det ved valg til den danske rigsdag. Stk. 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget paa valglisten. § 4. Valgbar til landsraadet er enhver, som i henhold til be- stemmelserne i § 3, stk. 1, har valgret til dette. § 5. Stk. 1. Antallet af valgte medlemmer i landsraadet fast- sættes ved kgl. anordning, men maa ikke overstige fjorten. Stk. 2. Landsraadets medlemmer vælges for fire aar ad gangen ved direkte valg i landsraadskredse. For hvert med- lem vælges to suppleanter. Stk. 3. Valget sker i henhold til lister, hvorpaa bestemte personer bringes i forslag til valg. Listerne skal være underskrevet af fem, højst ti vælgere som stillere. Stk. 4. Ved kgl. anordning kan antallet af medlemmer ud- vides med tillægsmandater for at tilvejebringe en passende repræsentation for forskellige opfattelser og interesser, der maatte gøre sig gældende i befolkningen. § 6. Stk. 1. Landshøvdingen er landsraadets formand. Ved landshøvdingens forfald beskikker statsministeren en mid- lertidig formand for landsraadet. Stk. 2. Landshøvdingen indkalder til en ordentlig aarlig landsraadssamling, der saavidt muligt skal afholdes i maa- nederne juli eller august. Naar særlige forhold maatte gøre det ønskeligt, kan landshøvdingen indkalde landsraadet til overordentlige møder. Stk. 3. Landsraadets møder er offentlige. Dog kan lands- raadet vedtage at forhandle enkelte sager for lukkede døre. Stk. 4. Samtidig med indkaldelsen fremsendes dagsorden for den paagældende samling indeholdende en fortegnelse over de emner, der af medlemmerne eller af regeringen er forelagt landsraadet til beslutning eller udtalelse.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.