Grønlandsposten - 01.07.1950, Síða 22

174
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13-14-15
efter den almindelige borgerlige straffelovs bestem-
melser om forbrydelser i embedsforhold, jfr. tje-
nestemandsloven af 6. juni 1946, § 3, forpligtede
til at bevare tavshed udadtil om de forhold inden-
for en laansøgers virksomhed, der paa denne maa-
de er kommet til deres kundskab.
Stk. 2. De med administrationen af laanefonden
herunder verderlag til bestyrelsens medlemmer for-
bundne udgifter bevilges paa de aarlige finanslove.
§ 5.
Stk. l. De i anledning af kapitalindskud eller ga-
rantier i henhold til nærværende lov udfærdigede
dokumenter er stempelfri, ligesom tinglysningsge-
byrer og andre offentlige afgifter vedrørende dis-
se kapitalindskud bortfalder.
Stk. 2. Alle spørgsmaal vedrørende udstrækningen
af de fornævnte stempel- og gebyrbegunstigelser
afgøres endelig af finansministeren.
§ 6.
Indtil der maatte blive oprettet et tinglys-
ningsinstitut i Grønland, har laan eller garantier
ydet i henhold til denne lov mod sikkerhed i akti-
ver i Grønland samt laan, der respekteres af saa-
danne panterettigheder, uden tinglysning fortrins-
ret frem for andre kreditorer og omsætningser-
hververe.
§ 7.
Tidspunktet for nærværende lovs ikrafttræden
fastsættes ved kgl. anordning.
Fest i Goclthaab
for fru Astrid Balle.
t - . .
Stor hyldest for 25 aars trofast indsats
for unge grønlænderinders uddannelse.
Fru Astrid Balle, formanden for Foreningen til unge
grønlænderinders uddannelse, som i aar har fejret 25 aars
jubilæum, gæstede Godthaab ombord paa 3. Umanak. Fruen
blev modtaget ved skibets ankomst den 22. juni af den lo-
kale damekomite og om aftenen den 27. holdt komiteen fest
for fruén i seminariets økonomibygning. Efter en vellykket
fællesspisning bød fru Hansine Holm et hjerteligt velkom-
men til hædersgæsten og sagde, at alle grønlænderpiger,
som fru Balle havde haft under sin varetægt i Danmark,
betragtede hende som en mor.
Fru Balle takkede bevæget og fortalte om foreningens
oprettelse, der egentlig skyldtes seminarielærer Av go Lynge,
som efter et Danmarksophold havde sagt til fruen: Ja, det
er godt nok, at Danmark gør noget for vi mænd, men der.
burde ogsaa gøres noget for vore kvinder. Disse ord satte
arbejdet i sving, og efter mange vanskeligheder startede
vi og opnaaede den lykke, at dronning Alexandrine blev
vor forenings protektrice, og dronningen følger stadig vort
arbejde med største interesse. Fru Balle mindedes alle
Godthaabspigerne, der havde været i Danmark, pragtfulde
piger havde det været, værdige repræsentanter for Grøn-
land, dygtige og paalidelige. Men kun de mest evnerige
burde sendes hjem. I de senere aar er kivfakstrømmen
hjem blevet for omfangsrig og det er ikke altid de bedste,
der rejser. Derfor faar de heller ikke alle det bedste ud
af deres Danmarksophold. De unge piger heroppe kan ud-
mærket lære jævn husførelse her i landet, bl. a. i vore pi-
gers hjem.
Fru Balle oplyste, at Komiteen for grønlænderinders
uddannelse startedes 14-2 —1925 og i løbet af de 25 aar har der
været ca. 60 elever hjemme foruden andre, der er hjulpet,
saaledes at det samlede antal er ca. 100. Eleverne anbrin-
ges først paa landet eller i provinsen. Uddannelsen bestaar
mest i husgerning, barnepleje, sygepleje, lærerindeger-
ning, syning, tilskæring og vævning, og nu har komiteen
faaet en bagerlærling til Danmark. Oprindelig var det me-
ningen at uddanne de unge til husmodergerning i Grønland,
men senere har udviklingen ført med sig, at man ogsaa fik
specialuddannelse. Men tiltrods herfor ønskede komiteen at
bevare uddannelsen i kvindeligt arbejde, husmodergerningen,
som det vigtigste i uddannelsen. Det er komiteens haab,
at udviklingen vil føre til, at der oprettes husmoderskoler
i Grønland, saaledes at mange, der ønskede det, kan gen-
nemgaa kurset her, og at de dygstigste elever hjemsendes
til Danmark til videre uddannelse. Fru Balle udtalte, at
hun har været glad for komiteens elever. De var ofte me-
get interesserede og viste gode evner. Med andre ord lig-
ger vanskelighederne ikke i Danmark, men i Grønland, hvor
det lærte skal omsættes i det praktiske liv. Men det er
komiteens haab, at udviklingen vil bringe mere forstaaelse
af dette problem heroppe. Astrid Balle havde hilsen til
tidligere elever fra dronning Alexandrine. Fru Balle fik paa
komiteens 25-aarige fødselsdag den kongelige belønningsme-
dalje i guld med krone. Desuden fik hun af departements-
chef Eske Brun indbydelse til en Grønlandsrejse med »Uma-
nak.«
De tilstedeværende damer og deres gæster hilste fru
Balles tale med bifald og det vedtoges at sende en hilsen
hjem med fruen til foreningens bestyrelse og til dronning
Alexandrine. Fru Balle fik som gave overrakt en kaffedug
med broderede grønlandske motiver og alle damernes navne
paasyede. Midt under festen ankom mr. Hoo, mr. Benson,
hr. Svejstrup og fru og hr. landsfoged Simony. Fru Holm
hilste de fremmede gæster i hjertelige ord og mr. Hoo tak-
kede for den store gæstfrihed, som alle i Godthaab havde
vist ham. Mr. Hoo og mr. Benson fik ogsaa gaver: smuk-
ke hvide kamikker til deres fruer. Saa blev gulvet ryddet
til dansemik. Landsfogden sendte bud efter sin violin, og
de muntre grønlænderdanse gik taktfast over gulvet, og
ind imellem blev der sunget grønlandske sange. Det blev
sent, inden festen sluttede.