Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1860, Qupperneq 34

Skírnir - 01.01.1860, Qupperneq 34
36 FRÉTTIR. Sv/þjóö. mitt, sem hans, hrærist af ástarþeli til virfeíngar ættjarfear vorrar og til heilla hennar”. Konúngr hét aí> leggja fram frumvörp nokkur; eitt þeirra var um afbrot gegn mannhelgi og annaí) um mildari mehferS á þeim mönnum, er eigi játa landstrú. Fám málum er enn lokife á þíngi Svía, en mörg hafa eigi fram gengib. Eitt þeirra frumvarpa, er fallib hafa nifer, var um kosníngarlög ný til bænda- deildarinnar. þa?> eru nú lög, ab eigi hafa ahrir kosníngarrétt en landeigendr, og þó hinir au&ugri einir. Nú var stúngib upp á, aí> allir þeir, er ætti nokkuÖ í landi, skyldi fá kosníngarrétt; en frumvarp þetta var fellt meb miklum atkvæbafjölda, og þab í bænda- deildinni sjálfri. A þínginu kom Ankarsverb greifi fram meb þá uppástúngu, aí> endrskoba skyldi bandalög Svía og Norbmanna. Allmiklar umræbur hafa orfeib um mál þetta, og hefir þaí) verib fengib nefnd í hendr. Annarr mabr, Dalmann aí> nafni, kom og fram mefe líka uppástúngu þessari. Skal máls þessa sífear getife, er sagt verfer frá Norfemönnum. þess má og geta, afe þá er ráfeið var, afe Svíar skyldi senda mann til fundar þess í Parísborg, er semja átti frifearskilmála milli Austrríkismanna af einni álfu og ítala og Frakka af annari, þá kom Dalmann nokkurr fram mefe uppástúngu þá á þínginu, afe stjórniu sæi svo um, afe sendimaferinn legfei þjófe- frelsi ítala lifesyrfei sitt. Stjórnin lét svara því, ab hún mundi láta fylgja málinu svo, sem sæmdi Svíum og samkvæmt væri vilja þjófe- arinnar. þetta svar líkafei mönnum vel og létu sér þafe lynda. þess hefir verife þegar getife, hversu mikinn áhuga Svíar hafa nú um nokkur ár ab undanförnu lagt á afe bæta vegu í landinu, til þess afe geta fært sér í nyt aufeæfi landsins, til þess afe auka velmegun landsmanna, efla atvinnuvegina og gjöra allar samgöngur og flutnínga greifeari bæfei í landinu sjálfu og vib önnur lönd. Frá því 1841 til 1859 hefir 27,500,000 sænskra dala verife varife til höfubjárnbrautanna í Svíþjófe, og til nokkurra minni járnbrauta hafa gengife 5,472,500 rd., en fé þetta er þó afe mestu léfe leigulaust um tíiha; nálega 3 miljónir dala hafa annafehvort verife gefnar efer léfear til skurfeagraptar efer flófegáttasmífeis, og jafnmiklu fé efer meiru hefir verife varife til afe ryfeja hafnir og koma þeim í lag. Til vega- rufenínga og vifegjörfear á vegum hafa gengife rúmar 3 miljónir. Alls hafa gengife 46,321,468 rd. úr almennum sjófei til vegagjörfea og
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.