Ármann á Alþingi - 01.01.1831, Qupperneq 13

13
jeg mið nu iffe om, og fflenbt ^tttt JWobeo tuitt
oar 3álanbfí/ faa ítafev tttitt 5<>ber oceret Smt(f,
bet bebofar ingen at ftge mtg, títi banfl aSíob er
t ntfr. 3efl ftnfer oflfaa oltib önffreingiat) mig
for at ttíuffe aít Séíanbff utaf mig, faa at jeg
fiuila míg meb ab oera ganffé Sattff.
Utlenð. (íöerbr foroiba cg veit ei (joaö
fjantt á ab feðja,) 35e fpeger min 25ett!
Ibnunðo. 3?et! Sjefelen gaíe i tttig om
ÍW «W!
Utlenð. (ftrifíi ftefubib 03 oilbt offja tals
inu til einboeré annará, og fegir): lab oá tffe
tale mereberom! SDíen ftg migengattg: 3 fjoií*
fet gorftoíb fíaaer Se til bette Slltbing?
jtDnunðo. Cffiír cffi, teigir frant álfuna)
23aba!
Utlenð, 3eð ftwger i ftoilfet 5°tf>olö be
ffaaer til bette 2lítí)ing.
4>nunðo. 3eg bafer iffe Ijaft neitt Solalð
Der tií £f>inget, nten l)er ere mange anbre fom
fcaoe Solalðet;; ®n SDianb i min jfarret fan
effi at ribe paa en SolalðsHapel; tbi S)e maae
oite, at jeg bafer oerib ðlftnfiint i j)ooebffaben.
Utlenö. (gat effí gertab fér ab þlœgja, og
margir ffpnfamir bírnbr óttu boerr f annan, foi
feir ffilbu mifítt betr; en útlenb. lét fem bann
^efbi fíilib rétt og fegir:) 3a bet er ogfaa ritttes