Ármann á Alþingi - 01.01.1831, Page 92

92
olftfrtmrttt |?ntm fem pib fegit> um ntufemtmj af
garbi)vfitmrii, eba fó ab íjenni fjiígir eittfwer fjrÆbi*
,Iig ébíefean, eirté og ebru nýabrumi. ©egbu
mír nú b»ab fcmr til pefé arna í
J2>6nö«fon. Sliltént ffnnr fm eittfjoab tií,
fþréöólfc minn! og pegar ab er gœtt, fráeruífnar
mótfagnir aCíar merfiíigar, föí fxrr biáípa allar
íil ab fíprfia íab fem eg t>ef! fagt, og einémtitt
,f«ra f petta ftrtn. Iþeffir fiu effi ntarga mentt
fem eru b»er}um manni framfocembarfamari og
braga mifib ab beimiíi fínu, og famt fem ábr
oerba afbrei attbugir.
fpfóöílfr. 3u, eg peífi marga. ®g fteft
t. b. pefft noffra fjáfarbœnbr, fem l;afa oerib
boerium mantti ftffnari, og afíab meíra enn alíir
abrir, og ftá albrei orbib attbgir menn, og ftimir
albrei gétab íifab. 2Iptr beft eg pefft abra fem
albrei ftafa baft neitta fjáfarfttoegi, eba mi'flg
litla, og eigi |>aft betri jarbir til ábúbar emt
Þi”ir, f»eir ftafa orbib meffu rífismenn, og opt
gétab bjáípab þittttm.
2bónö«fon. ftorfbu nú á! fab fer efft
alítént eptir abbráttimum.
fþjóDélft;. fþaggér fteir fara effi ab eitré
og menn! fþeir et;ba og fpenna eHu, og íá peir
œttu beiít fángsrffí, fá gengt fab brabuttt f feí*
urnar Iffa.