Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 2
50 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 4 CARL RASMUSSEN Skrædersønnen, der som kunstner bragle sine lands- mænd bud om Grønlands naturskønhed og den grøn- landske befolknings liv ----------------- af I n g v a r d Olsen____—------ En kunstner, der tidligt fik øjnene op for den grønland- ske kysts skønhed og for be- folkningens egenart, var ma- leren Carl Rasmussen, der al- lerede omkring 1870 gennem sine billeder bragte bud til vi- dere kredse om naturskønheden heroppe og det liv, der levedes her. Han blev født ,på den lille sydfynske ø Ærø den 31. august 1841 og havde på visse måder en krank skæbne, der begyndte med en træls ung- dom og afsluttedes med et ulykkestilfælde. Hans fader var skrædermester Johan Arendt Rasmussen, der senere blev kæmner, og efter konfirmation blev Carl Rasmussen sat i hose- kræmmerlære i hovedstaden, men fik dog alle- rede som ganske ung nogen vejledning i kunsten, idet de kendte arkitekter H. .1. Holm og C. V. Niel- sen tog sig af ham og fra nytår 1860 gav ham tegneundervisning om søndagen, og i vinteren 1860—61 malede dyremaleren .1. D. Frisch med ham, ligeledes om søndagen. Efter at han i maj 1861 var blevet udlært ved handelen for han hl. a. til søs om sommeren som skibsdreng hos en morbroder, der sejlede på Skotland, og derefter fik han det fornødne kursus i geometrisk tegning og projektion hos arkitekt Holm og i perspektiv på det tekniske institut, og efter at have malt en del studier fik han en fri- plads på kunstakademiet. Her gik han fra januar 1862 til foråret 1866, og desuden malte han to vintre hos landskabs- maleren C. F. Aagaard og debuterede på Char- lottenborgs forårsudstilling i 1863 med „Søstykke, Motiv nordvest for Skagen". MORSØ STØBEGODS Kaminer Kakkelovne Komfurer kaminit kissarssutit igavfit Nykøbing Mors. København. Carl Rasmussen ville være marinemaler, men udstillede i de tidlige år lige så ofte kyst- partier og andre landskaber, og efterhånden ar- bejdede han sig frem. Ret bekendt blev han dog først, efter at han i 1870 havde foretaget en læn- gere rejse til Grønland, hvor han gjorde studier et årstid, og hvorfra han medbragte forarbejder til billeder, der i de følgende år vandt adskilligt bifald. Fra denne rejse stammer de i 1872 udstil- lede to anselige billeder „Midnatsstemning ved den grønlandske kyst", der blev købt af statens museum for kunst, og „Billede fra Grønland: De Indfødte danse Fangedansen", hvormed han åb- nede rækken af de malerier, i hvilke figurerne spiller en fremtrædende rolle. De betød noget nyt og uset og bragte ham en sand popularitet som grønlandsmaler, og senere fulgte en række andre grønlandsbilleder, der var sikre på at blive modtagne med påskønnelse som følge af den friskhed, hvormed de ejendommelige motiver var behandlede, såvel som af deres elsk- værdighed og milde lune; nævnes af disse bille- der kan det lille „Fader og Søn paa Søen", „Ved Vintertid i Grønland: de unge morer sig", „Bed- stefader paa Søen med de Smaa" og „En Junidag på Godthaabs Fjord". I 1872 fik han akademiets stipendium og fo- retog fra juli samme år til juni det efterfølgende år en studierejse, der gik over Holland, Belgien, Frankrig til Italien, herfra til verdensudstillingen i Wien og hjem over Dresden og Berlin, og hvor- under han malte studier til større, senere udstil- lede arbejder. I 1878 var han atter på rejse, denne gang til England, hvor han havde en god kundekreds, og til Paris, hvorefter Carl Rasmussen, der i 1874 var blevet gift med Anna Ægidia Rasmussen, en datter af snedkermester .1. C. Rasmussen i Køben- havn, levede på sin fødeø og malte her hl. a. for-

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.