Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 7

nr. 4
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
En grønlænderinde
ville hjem
Hun sidder foran mig. Det spiller i de kønne
brune øjne. Der er line furer om munden og i
panden, og det gråsprængte hår er sirligt flettet
med et fløjlshånd. Hele fremtoningen er ung,
men kvinden har tydeligvis erfaret noget om
længsel og hjemkomst, tilpasningsvanskeligheder
og rodløshed.
Hun fortæller stilfærdigt og blidt, uden bit-
terhed, snarere med lune om sig selv. Det er
mange år siden, hun rejste til Danmark, — så
mange, at hun første gang var på besøg heroppe
i trediverne — siden, lige efter krigen, og nu
igen. Og der er sket store forandringer mellem
besøgene.
Men forandringerne er nok også inden i mig
selv, siger hun. Jeg må straks spørge om de ting,
der optager mig særligt om de grønlandske
kvinder og hele nyordningen. Hvordan ser alt
dette ud i perspektiv, hvordan ser det ud for en
af landets egne børn, en, der er vokset op i det
gamle Grønland, har været borte og dumper ned
blidt i nyordningen.
„Da jeg var hjemme i 1945 forbavsede ame-
rikanerbegejstringen mig allermest, siger hun.
Det var ligesom alle, der var vokset op under
krigen, ikke havde andet end Amerika i hovedet.
Gowboyhyl i radioerne, aladdinnettet i petro-
leumslampcn, amerikanske uniformsdele, stærkt-
1 arvede kataloger. Måske var det ikke så mær-
keligt, alt dette var nyheder her. Varerne var så
blanke og strålende, de fængslede og uvilkårligt
troede man, at alt amerikansk var blankt og
godt. Nu er amerikanerbegejstringen ikke så
stor mere. Den ny generation vokser op med alt
dette. Radioen spiller i husene, ja, hjemmene
'•em har det været en glæde at se. Husene er ble-
Vet større, der er kommet pæne møbler mange
steder, gardiner og blomster, mange blomster,
Giønlænderne er begyndt at sadte pris på deres
hjem. De er blevet fastboende. De sidder hjem-
me og hører radio eller læser. Der er stor læse-
lyst, men alt for få høger på grønlandsk, og alt,
all Jor få grønlændere, der kan læse dansk — og
vd. Ved Dc,“ siger hun, og der går en mørk skyg-
ge hen over ansigtet, „jeg har længtes sådan til-
bage til Grønland. Jeg syntes, jeg måtte hjem,
syntes, der var så meget, jeg kunne hjælpe med.
Men det er svært. Det er som om, jeg bliver mod-
taget med en vis mistro, fordi jeg kommer fra
Danmark.“
Hurtigt kaster jeg bolden tilbage: Er dan-
skerne da dårligt lidt i denne bygd?“
Hun ryster langsomt på hovedet. „Næ, der
er snarere mere glæde over danskerne nu end
før. Jeg tror glæden hænger sammen med for-
ståelsen. Først næste generation, den, der nu
lærer dansk, vil rigtig få et samarbejde i gang,
tror jeg, for de vil forstå. Del største fremskridt,
der er sket — i mine øjne — er sket med børnene.
De kan dansk, mange af dem vil meget gerne
tale dansk også, de prøver sig frem. Ja, næste
generation har chance for at blive deltagere i alt
det, der sker nu. De andre, bare dem, der er
25—30 år er allerede bagefter. Dansk koloni-
styres forsyndelser betales af dem. I århundreder
har udviklingen gået alt for langsomt i Grønland.
Vi skulle have lært dansk ordentligt for længe,
...alt til jagt
... autdlainiutit tamakasisa
KorortnarKat
salonrifler
Otterup Gal. 22
Husquarna « «
Husquarna « «
Engelsk R. S. A
patrunérKat
Salonpatroner
Long Hille Kr. 98.50
Long Rille Kr. 200.00
ni/magasin Kr. 265.00
m/magasin Kr. 220.00
Sliort & long Hille
Short & long Rifle
autdlaisinut iilia salinermut atortut
Våbenolie Rensemidler
atissat autdlainiutit
Jagtbeklædning
C. 689 - Amagertorv 11-København K - C. 14.758