Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 12.02.1953, Blaðsíða 7
nr. 4 ATUAGAGDLIUTIT GRØNLANDSPOSTEN En grønlænderinde ville hjem Hun sidder foran mig. Det spiller i de kønne brune øjne. Der er line furer om munden og i panden, og det gråsprængte hår er sirligt flettet med et fløjlshånd. Hele fremtoningen er ung, men kvinden har tydeligvis erfaret noget om længsel og hjemkomst, tilpasningsvanskeligheder og rodløshed. Hun fortæller stilfærdigt og blidt, uden bit- terhed, snarere med lune om sig selv. Det er mange år siden, hun rejste til Danmark, — så mange, at hun første gang var på besøg heroppe i trediverne — siden, lige efter krigen, og nu igen. Og der er sket store forandringer mellem besøgene. Men forandringerne er nok også inden i mig selv, siger hun. Jeg må straks spørge om de ting, der optager mig særligt om de grønlandske kvinder og hele nyordningen. Hvordan ser alt dette ud i perspektiv, hvordan ser det ud for en af landets egne børn, en, der er vokset op i det gamle Grønland, har været borte og dumper ned blidt i nyordningen. „Da jeg var hjemme i 1945 forbavsede ame- rikanerbegejstringen mig allermest, siger hun. Det var ligesom alle, der var vokset op under krigen, ikke havde andet end Amerika i hovedet. Gowboyhyl i radioerne, aladdinnettet i petro- leumslampcn, amerikanske uniformsdele, stærkt- 1 arvede kataloger. Måske var det ikke så mær- keligt, alt dette var nyheder her. Varerne var så blanke og strålende, de fængslede og uvilkårligt troede man, at alt amerikansk var blankt og godt. Nu er amerikanerbegejstringen ikke så stor mere. Den ny generation vokser op med alt dette. Radioen spiller i husene, ja, hjemmene '•em har det været en glæde at se. Husene er ble- Vet større, der er kommet pæne møbler mange steder, gardiner og blomster, mange blomster, Giønlænderne er begyndt at sadte pris på deres hjem. De er blevet fastboende. De sidder hjem- me og hører radio eller læser. Der er stor læse- lyst, men alt for få høger på grønlandsk, og alt, all Jor få grønlændere, der kan læse dansk — og vd. Ved Dc,“ siger hun, og der går en mørk skyg- ge hen over ansigtet, „jeg har længtes sådan til- bage til Grønland. Jeg syntes, jeg måtte hjem, syntes, der var så meget, jeg kunne hjælpe med. Men det er svært. Det er som om, jeg bliver mod- taget med en vis mistro, fordi jeg kommer fra Danmark.“ Hurtigt kaster jeg bolden tilbage: Er dan- skerne da dårligt lidt i denne bygd?“ Hun ryster langsomt på hovedet. „Næ, der er snarere mere glæde over danskerne nu end før. Jeg tror glæden hænger sammen med for- ståelsen. Først næste generation, den, der nu lærer dansk, vil rigtig få et samarbejde i gang, tror jeg, for de vil forstå. Del største fremskridt, der er sket — i mine øjne — er sket med børnene. De kan dansk, mange af dem vil meget gerne tale dansk også, de prøver sig frem. Ja, næste generation har chance for at blive deltagere i alt det, der sker nu. De andre, bare dem, der er 25—30 år er allerede bagefter. Dansk koloni- styres forsyndelser betales af dem. I århundreder har udviklingen gået alt for langsomt i Grønland. Vi skulle have lært dansk ordentligt for længe, ...alt til jagt ... autdlainiutit tamakasisa KorortnarKat salonrifler Otterup Gal. 22 Husquarna « « Husquarna « « Engelsk R. S. A patrunérKat Salonpatroner Long Hille Kr. 98.50 Long Rille Kr. 200.00 ni/magasin Kr. 265.00 m/magasin Kr. 220.00 Sliort & long Hille Short & long Rifle autdlaisinut iilia salinermut atortut Våbenolie Rensemidler atissat autdlainiutit Jagtbeklædning C. 689 - Amagertorv 11-København K - C. 14.758

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.