Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.10.1953, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 08.10.1953, Blaðsíða 3
nr. 21 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN 383 Skilsmisse kendes i Grønland Næsten alle synes — under drøftelsen af det grønlandske ægteskabslovforslag — at være gået ud fra, at lovformelig skilsmisse er noget ganske ukendt for vore dages Grønland. Den juridiske eks- peditions undersøgelser (1948—49) tyder da også på, at der ikke siden 1821 er givet noget ægtepar under grønlandsk ret skilsmisse. Dette holder dog ikke helt stik: Det viser sig, at der i Thule — uafhængig af den vestgrønlandske tradition og udenfor de almindelige danske skilsmis- seregler faktisk i to tilfælde indenfor de sidste 25 år af fangerrådet er meddelt ægtepar rigtig skils- misse, og alle fire har benyttet sig af adgangen til at gifte sig igen! Begge tilfælde ligger nogle år tilbage og skal ikke beskrives i enkeltheder, men det kan nok have almindelig interesse at omtale, på hvilket grundlag og med hvilken virkning skilsmisserne blev givet: Den ældste sag skriver sig fra 1929—30. Her nægtede hustruen at tage med til sommerbopladsén, fordi en anden kvinde, som manden var begyndt at komme sammen med, også skulle bo derude. Manden rejste så af sted alene og flyttede sammen med den anden kvinde. Som grund til, at han havde ophævet samlivet med sin hustru, anførte han hl. a., at hun aldrig ville gøre hans fangst, navnlig ræveskindene, istand for ham, samt at hun ikke passede ordentlig på det tøj, han gav hende. Hun — der var imod skilsmisse — afviste disse bebrejdelser, hævdede at hun under deres 10-årige samliv kun havde fået een sælskindspels, og at årsagen til det dårlige forhold var mandens interesse for den anden kvinde. Resul- tatet blev, at fangerrådet godkendte deres faktiske skilsmisse og pålagde ham underholdsbidrag, som man for øvrigt havde forskellige vanskeligheder med at få inddrevet. 2 år senere blev han kirkelig viet til den anden kvinde, og efter yderligere 2 års forløb blev hustruen fra første ægteskab gift med en anden (hvorved iøvrigt betalingen af underholdsbidraget blev bragt til ophør). Den anden sag stammer fra 1937. Ægtefællerne var blevet kirkelig viet i 1935, men var efter nogle måneders forløb flyttet fra hinanden, fordi de ikke kunne enes. De havde ikke siden haft forbindelse med hinanden og manden erklærede, at han absolut ikke kunne tænke sig at genoptage samlivet. Her- efter enedes fangerrådet om at lade den allerede gennemførte adskillelse af de lo ægtefæller gælde som skilsmisse, men stillede det vilkår, at ingen af parterne påny kunne gifte sig, før der var forløbet to år fra det tidspunkt, da de flyttede fra hinanden. Der blev også i denne sag pålagt manden under- holdsbidrag til hustruen (dels i naturalier og dels i penge), dog kun for 2 år og det med den udtryk- kelige motivering, at pålæggelse af et bidrag for længere, ubestemt tid ville kunne tilskynde hustruen til ikke at gifte sig igen, hvilket ville gå ud over bør- nene. Det kan også have interesse at nævne, at man efter skik og brug ikke mente, at der var hjemmel til at pålægge manden at betale bidrag til hustruens to børn af tidligere ægteskab. Begge ægtefæller giftede sig igen, først hustruen og senere manden. Det har her kun været meningen at fremdrage det interessante faktum, at grønlandske skilsmisser er forekommet i nutiden, ikke al trække videre slutninger derfra. Kun skal det lige nævnes, at der når de oplysninger, som akterne udviser, lægges til grund — hverken efter dansk ægteskabslov eller efter det grønlandske ægteskabslovudkast i disse tilfælde umiddelbart kunne være givet skilsmisse, men antagelig separation. Det må da være ældre uskreven sædvane, der har påvirket afgørelserne; Knud Rasmussens bekendte Thulelov fra 1929 in- deholder ingen regler om adgang til ægteskabsopløs- ning, kun om underholdspligten. ./. Kisbye Møller. kalåtdlit igdluine nalunaeKutaK KIENZLE tatiginardluarsinauvoK nikineK ajorpoK. I grønlandske hjem kan man trygt stole på KIENZLE uhret. Det går godt og nojagtigt. ei’Kaimajuk ateK Kienzle kinaussånlsangmat Husk, navnet Kienzle står på uhrskiven.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.