Atuagagdliutit - 08.10.1953, Blaðsíða 5

nr. 21
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
385
KigkumanaviångikaluarpoK taimaisivdlune Kitor-
nainut suniuteKalisagaluardlune. åmåtaoK sonutigi-
narsinauvoK tåisavdlugo ilerKussoK maligdlugo isu-
maKarnångingmat pissutigssaKartoK angutip nulia-
ine sujugdlermik åiparisimassaminit Kitornai mar-
dluk akilersusagai. — åiparit tamarmik åipanenrig-
put, nulia sujugdliuvdlune kingornalo uvia.
mauna sarKumersiniarneKåinarpoK pissuseK
soitutiginartoK — kalåtdlit avigtarnerat pissarér-
simangmat KanoK isumaKarfigineKarsinaunera
oKautiginago. taimågdlåt taitsiarneKåsaoK — nav-
suiaincrit oiiautigerigkat takutitait lungaviliukåine
— danskit åiparingnerme maligtarissagssait najor-
Kutaralugit imalunit kalåtdline åiparingnerme inat-
sisigssanut sujunersutit najoritutaralugit tåukua tå-
ssuguinaK avitineKarsinåungikaluartut tungånut-
dlc utarKivfillnagagssausimagaluit. ilerKutoKausi-
mavoK agdlangneKångitsoK aulajanginermik suni-
simassoK; Knud Rasmussen Thuleme inatsisit piv-
dlugit 1929-me agdlagå naluneKångitsoK åiparing-
nerup taimaititineKarnigssånut piginautitaunermik
maligtarissagssanik imaKångilaK, taimågdlåt piler-
suinigssamik. J. Kisbye Moller.
Hvor er silden?
Man har hørt om de store sildeforekomster ved
Færøerne i år. Måske er det de sild, som tidligere
gjorde Siglu Fjord i Island så rig en fangstplads.
Måske er silden andre steder. For noen år siden
var der en masse sild ved Sukkertoppen, nu er der
kun få, og andre steder ved Grønlands kyst ser man
den av og til. Men noet bestemt om sildens vandrin-
ger og levevis vides ikke. Den højtfortjente danske
biolog, dr. Poul Hansen, den berømte torskeforsker,
bar nu sat sin opmærksomhed hen på silden og
underkaster denne vigtige fisk et indgående studium
i disse år.
Men også Canada er ude efter sild. Det er god
spise, og det er agn til større fisk. Canadas fiskeri-
ministerium har sal en systematisk undersøgelse i
gang for at finde virkeligt store forekomster av sild
i canadiske farvande og i Atlanten uden for. Efter-
søgningen strækker sig helt fra Nova Scotia og SI.
Lawrence Gulf til op langs Labradors kyster. Der
en en hel lille flåde av specielt udrustede skibe, der
deltager i den interessante undersøgelse, hvis re-
sultater vil kunne have stor betydning for det grøn-
landske fiskeri. P. F.
angmagssagssuaK
nauk?
ukioK måna Savalingmiut ernåne angmagssag-
ssuarpagssuit tutsiuput. imaita tåukuput angmag-
ssagssuit KangatsiångulersoK Islandime Siglu Fjord-
ime piniagagssaKardluartitsisimassut. imaKa ang-
magssagssuaK avdlanipoK. ukiut Kavsialuit ivångiu-
tut Manitsup eriråne angmagssagssuit ingassavigsi-
måput, måna ikigtunguåinångorput, kalåtdlitdlo
nunåta sineriaine avdlane takussåinarsimavait. au-
lajangersumigdle angmagssagssup ingerdlaorfé inu-
neralo ilisimaneKangitdlat.
danskit pingortitalerissuat ilisimatoK Poul Han-
sen, aulisagkanik misigssuissoK tusåmassaK, måna
angmagssagssuarmut alapernaisilersimavoit aulisa-
gardlo pingårtoK tåuna ukiune tåukunane iliniar-
Kigsålersimavdlugo.
åmåtaordle Canada angmagssagssuarniarpoiv.
nerissauvdluarpoK aulisagkanutdlo angnerussunut
neKitauvdluardlunc. Canadap aulisarnikut ministe-
riaKarfiata erKarsautigivdluagkamik misigssuineK
autdlarnersimavå Canadap imaine Atlantikumilo
angnertumik angmagssagssuairarnigsså misigssuga-
rititdlugo. KinåssineK Nova Scotiamingånil St. Law-
rence Gulfimingånitdlo Akilerngup sineriai avang-
namut sinerdlugit isorarlussuseitarpoK. Kinåssiner-
me tamatumane soiiutiginartume umiarssuarpålu-
nguit ingmikut itumik atortulersorsimassut ilåuput,
nåmagsissait kalåtdlit nunåne aulisarnermut pingå-
ruteKardluarsinåusagunardlutik.
P. F.
nipigingneruvoK
iluseringneruvoK
en smukkere form
en skønnere tone