Atuagagdliutit - 08.10.1953, Blaðsíða 6

386
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 21
IDRÆTTENS MÅL OG MIDLER
Gennem idrætten har man de bedste mulig-
heder for at påvirke et lands ungdom, hvis
de rigtige ledere findes
Hvad enten man selv dyrker idræt eller ej, om
man er fanatisk idrætstilhænger eller afgjort mod-
stander, så kommer man i vor tid ikke udenom,
at idrætten har udviklet sig til en vigtig faktor i
vort samfundsliv, idet den dels optager en stor del
af fritiden for et meget betydeligt antal både unge
og gamle, og dels indgår som en del af arbejdet f.
eks. i skolen, hvor gymnastik og idræt har sin laste
plads på skemaet, ligesom i de senere år adskillige
ledere af større virksomheder har ladet anlægge
forskellige idrætspladser side om side med værk-
steds- eller fabriksbygningerne til glæde og gavn
for deres arbejdere og dermed også til fordel for
hele virksomheden og dens produktion.
Har man således fastlået idrættens sikre plads
i samfundslivet, kan der være grund til at se en
smule på, hvilke mål vi vil nå med vor idræt, og
hvilke midler vi tager i brug for at nå disse mål.
Spørger man en dreng eller en ung i dag, hvor-
for han dyrker idræt, kan man være temmelig sik-
ker på at få et af to svar, nemlig: „fordi det morer
mig“ eller „fordi det er så sundt". Det første svar
vil i de fleste tilfælde være det ærligste, medens
det sidste oftest vil være påvirket af de ældres
synspunkter.
Er idræt sundt?
Lad os tage „sundheden" først. „Det er vist
slet ikke så sundt at dyrke idræt", vil skeptikerne
sige og henvise til, at unge undertiden er kommet
til skade under idrætskampe, og at man også un-
dertiden har hørt om overanstrengelse i forbin-
delse med idrætsudøvelse. Når talen er om sund-
hed, bliver det altid meget svært at sige noget klart,
bl. a. fordi ingen rigtig kan forklare os, hvad man
forstår ved sundhed. Man tør ikke love folk, at
de vil komme til at leve længere, hvis de dyrker
idræt, og man tør heller ikke uden videre slå fast,
at idrætsmænd vil stå stærkere f. eks. overfor epi-
demier, men man kan sige så meget, at man gennem
idrætten kan modarbejde den ensidige påvirkning,
som vor krop er ude for under det daglige arbejde.
Kun de færreste af os udnytter daglig gennem vort
arbejde alle vort legemes muskler og led, og flere af
os arbejder endog i stillinger, som er direkte ned-
brydende f. eks. for holdningen, og under forhold,
som er skadelige for vor helbredstilstand, og som
modvægt mod delte kan idrætten gøre en indsats.
Idrætsmændene bringes som regel ud i frisk luft,
hvor de får rørt deres krop på alle mulige måder, og
gennem vinterens indendørs gymnastikundervis-
ning — hvor denne ellers findes — kan den dygtige
lærer ved anvendelse af de rigtige øvelser sørge fol-
en rationel gennemarbejdning af eleverne, således
at deres legemer bevarer den smidighed og friskhed,
som de har fra naturens hånd, men som dagliglivet
nedbryder.
Gennem idrætsudøvelsen stilles der også øgede
krav til hjerte og lunger, og dermed bliver der og-
så tale om en vis træning af disse organer, som
således ligesom muskler og led kommer op på deres
naturlige ydedygtighed. Efter all dette har man så
vist alligevel lov til at hævde, at den fornuftigt
trænende idrætsmand i mange tilfælde vil være
bedre rustet overfor sygdomsangreb end den, der
ikke dyrker idræt, og dertil kommer, at han vil
føle et velvære, som ikke er uden betydning for
såvel hans legemlige som hans åndelige sundhed. —
Idræt skal nære leg.
Det siges undertiden, at „Idræt skal være leg",
og det er også rigtigt, og det er ganske naturligt, at
drengen, der med den største iver kaster sig over sit
kære boldspil, først og fremmest gør det, fordi det
morer ham, fordi han kan lide det. Han elsker at
måle sig med kammeraterne, at slås med dem, og fra
gammel lid har bolden og all hvad der ligner en
bold haft en næsten magisk indflydelse på de unge
— der skal sparkes til den, eller den kastes. Man
skal ikke trække på skulderen af de unges glæde
ved idrætten. Drengen får gennem fodboldspil og
anden idræt en herlig udløsning for det kæmpeover-