Atuagagdliutit - 19.11.1953, Qupperneq 4

456
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 24
gelse, aftelegrafering, korrespondance, taksering, regle-
mentskundskab geografi og radioteknik. Der kan vist
næppe være tvivl om at f. eks. realeksamen eller en
højere eksamen ikke alene er ønskelig men også på-
krævet.
Til spørgsmålet om en radioskole i Grønland er
mulig, må svaret blive „ja“. Jeg nævnte ovenfor nogle
af de fag, der kræves ved en radiotelegrafistskole i Dan-
mark, og erfaringer, -—- også fra tidligere radioskole i
Godthåb — viser, at det eneste fag, det vil kunne kom-
me til at knibe med er radioteknik. Imidlertid må man
påregne at undervisning i dette fag vil kunne blive gi-
vet dels af den radioskoleleder der må placeres i Godt-
håb, dels af telegrafbestyreren i Godthåb og teknikeren
på radiostationen. Både engelsk, geografi, skriftlig dansk
m. m. vil de lokale lærerkræfter på seminariet kunne
undervise i, og de øvrige fag, såsom høring, morsning
korrespondance, taksering og reglementskundskab er
fag, som skolelederen og det overordnede personale ved
Godthåb Radio vil kunne give undervisning i.
I denne forbindelse kan jeg nævne, at man ikke
behøver at nære underlegenhedskomplekser overfor
danske radioskoler, idet disse i de senere år er blevet
stærkt angrebet for ikke at følge med tiden. Man kan
tværtimod lære af de fejl der er begået og oprette en
skole, der tager hensyn til de krav, der bliver stillet til
den unge nyuddannede telegrafist, og gør ham skikket
til sit hverv.
3-årig skolegang —
En radioskole på Grønland kunne f. eks. komme til
at strække sig over 3 år efter realeksamen, hvor de før-
ste år udelukkende blev brugt til udvidelse af dansk-
kundskaberne, samt til fag som matematik, fysik, radio-
teknik og elektroteknik. Dette år ville det altså være
unødvendigt at have lærerkræfter udenfor seminariet.
Andet år kunne man starte med den egentlige radioud-
dannelse, hvor et vist antal daglige timer blev sat af til
høring og morsning (i hvilke fag een lærer er istand
til at undervise flere hold på een gang) og endelig tre-
die år kan eleverne samtidig med deres skolegang gøre
tjeneste på Godthåb Radio, hvor de ved at gå vagt sam-
men med erfarne telegrafister, let og ret smertefrit vil
kunne vinde de erfaringer, de gamle telegrafister har
været år om at samle sig. Ved en sådan regelmæssig
vagttjeneste ved siden af skolegangen vil man kunne
opnå, at det er fuldt uddannede telegrafister, man står
med den dag, de har fået deres certifikat og er færdig
med skolen. Certifikatet bør efter min mening tages i
Danmark, ikke blot fordi det måske vil have sine vanske-
ligheder at få en eksamenskommission til Grønland
hvert år, men især, fordi det vil være udviklende for
eleverne, specielt hvis det forenes med en eet eller fler-
årig tjeneste på danske skibs- og kyststationer. At en
sådan tjeneste vil kunne give de unge telegrafister ver-
denskundskab og et godt kendskab til egne evner ér
indlysende.
Ud fra min erfaring til den grønlandske telegrafist
har han medfødte anlæg til at høre og morse, hvilket
bevirker stor hurtighed og sikkerhed hos de dygtige og
rutinerede telegrafister. Det vil efter min mening være
en skam, om ikke grønlænderne fik lejlighed til at ud-
danne sig til tjenestemandsstillinger indenfor radio-
tjenesten. Skønt der fra forskellig side udtales, at det
først og fremmest gælder om at skabe kvalificeret lærer-
kraft, og behovet for kateketer og lærere først må dæk-
kcs, så synes jeg dog, at mulighederne for en telegrafist-
uddannelse ikke må skjules for de unge.
Også muligheder for de ældre telegrafister.
En ting der ikke må glemmes, er de mange grøn-
landske telegrafister der for øjeblikket gør tjeneste
rundt omkring på de grønlandske radiostationer. Mange
af disse folk har i mange år udført et samvittigheds-
fuldt og absolut påskønnelsesværdigt arbejde. De fleste
har imidlertid en stor forsørgerbyrde, og det vil kun
være få, der vil være istand til at gennemføre en ud-
dannelse i Danmark. Hvis man imidlertid kunne tænke
sig at der i tilslutning til radioskolen blev givet ekstra-
timer, hvor disse gamle telegrafister kunne deltage, var
der også for disse folk åbnet mulighed til at komme op
på de tjenestemandsstillinger, der forhåbentlig tilbydes
de unge. At der i mange år fremover vil være folk, der
forbliver i en lavere lønklasse, tror jeg dog man må
være forberedt på, men vi må jo også huske på, at det,
når alt kommer til alt, kun kan være de folk, der virke-
lig viser, at de er i besiddelse af evner, vilje og samvit-
tighedsfuldbed, der får den højere løn, og enhver der
viser sig istand til at gennemføre et studium som foran
skitseret, viser jo netop at han kan og vil.
Når således de grønlandske telegrafister har fået
en uddannelse, som svarer til den danske, så ligger det
nær for at sige: Vi er alle danske, har alle samme ud-
dannelse, så må vi altså også have samme løn. Forskels-
behandlingen er hermed faldet bort, og vi er inde på
den udvikling, tiden fører med sig.