Atuagagdliutit - 03.12.1953, Page 11

nr. 25
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
487
Fiskelykken står FAO bi -!
Med et kalifornisk tunfiskerfartøj demonstreres indbringende, moderne
fangstmetoder tangs den afrikanske kyst
Den indfødte befolkning i Bender Cassim ved Aden-
bugten har fornylig måttet tage deres rodfæstede be-
greber om fiskefangst og fangstudbytte op til revision.
Det skete, efter at de havde set tunfisker-fartøjet „New
Hope“ af San Diego (Kalifornien) i aktion. På een dag
fangede man fra „New Hope“ ti gange så mange tun-
fisk som fra Bender Cassims samlede flåde... Og der-
med havde „New Hope“ opfyldt sin mission og beretti-
get sin lange rejse til den afrikanske kyst.
FAO-folk, der gennem nogen tid har arbejdet med
moderniseringen af fiskeriet på Øst- og Vestafrika-ky-
sterne, var klare over de store muligheder, der fandtes
for et lønnende og udvidet fiskeri i disse farvende, men
det var ikke nok, at man fortalte den indfødte fisker-
befolkning, hvad havet rummede af rigdomme. Man
måtte skaffe beviserne. Derfor chartrede FAO fartøjet
„New Hope“, en moderne udrustet fiskekutter med ra-
dioanlæg, ekkolod, køleanlæg og mange andre fiskeri-
tekniske hjælpemidler, og de indfødte fiskere begyndte
straks at blive interesseret.
Fra „New Hope“ lærte man dem en ny teknik, der
efterhånden kan overføres til deres egne, primitive far-
tøjer. Det foregik med en række snører med skepropel-
ler (omkring krogen roterer et skeformet, blankt metal-
blad, når krogen trækkes igennem vandet), og FAO-fol-
kene viste de indfødte, at de kunne fiske med mange
liner, hvis de blot forsynede deres skrøbelige kanoer
med stabliserende udriggere. Næste sæson vil fiskeriet
i Aden-bugten have ændret sig radikalt efter disse an-
visninger. Også større hade, der fisker for østafrikanske
hermetikfabriker, er blevet bygget om og udbedret efter
FAO-eksperternes råd.
På deri anden side af kontinentet, i Vestafrika, ud-
for Liberias kyst har andre FAO-folk vist, hvordan mo-
derne fiskeri bør praktiseres. De har undervist i vedli-
geholdelse af materialerne, i motorlære, netfabrikation
o. I., og de har trawlet op til 10 miles ud fra kysten og
fået fine fangster. Fiskepriserne i Liberias hovedstad,
Monrovia, er gået ned som følge heraf, og folk, der ikke
tidligere har haft råd til at købe dette værdifulde næ-
ringsmiddel, kan nu sætte fisk på bordet. Man har op-
rettet røgerier, hvorfra fisken sendes til landets indre.
I en verden, hvor den væsentligste årsag til under-
ernæring er en kronisk mangel på dyriske proteinstof-
ilavutarit Windermerip Koruamiut.
nugterissussup Nikolaj Rosingip nåparsimanera pi-
ssutigalugo normume uvane tugdligssånilo ajoraluartu-
mik naKingikatdlåsavarput. Nikolaj Rosing Danmarki-
me suliaritinerminit decemberip Keritata migssåne ka-
låtdlit nunanut utertugssauvoK, taimalo oKalugpalåic
nugtigfi 1954-ime normumit sujugdlcrmit naiviterivigta-
lersinåusavarput.
åriiigssuissut.
fer, bringer en forøgelse af fiskeriet den hurtigste hjælp.
Derfor har FAO-eksperternes gode resultater langs den
afrikanske kyst været ekstra velkomne.
Island aulisarnerinarmit
atajumajungnaerpoK
nuncilerinermii nioriaitigssiorneK 50%-imilc ilaniar-
dlugo taorsigagssarsisaoK. — radioKarfigtårniar-
pordlo Atlantikup avangnåtungåne lingmissartor-
nermut atugagssamik.
nunamine nunalerineit Kanga pingåruteKarsimane-
ranut utertiniardlugo Island 1951-imile pilerssårusiu-
lersimavoic, ama tamatumunåkut aulisarnerinarmit ani-
ngaussarsiornermigut atatitaujumajungnaerumavdlune.
sujugdlermik nunalerinermit nioritusiorneK 50%-init
mingnerungitsumik angnertusiniarniarpå, tamånalo
iluagtigpat aningaussatigut isumangnaitdlissutigisinåu-
saivalugo.
sujugdlerpåmik nuna naggorigsagait angnertusi-
niarneicarpoK, taimalo maskinanik atortoKarneK ang-
nertunerulersinåusassoK ilimanarsisinåusavdlune Smålo
savautil nerssutautitdlo amerdlanerussungortitausinauli-
savdlutik. taimailiusagåine pamersaineK, agssatdlagte-
rineK, siaruarterineK ivigaKarfigtånigdlo ungalulersui-
neic nåmagsiniartariaicåsåput. taimatutaoK ukiume ne-
ruvkautigssanut Kuerssuit nerssutautinutdlo inigssiar-
pagssuit sanassariaKasåput.
Island måndkut FN-ip laorsigagssarsinianut
piorsainernmtdlo aningausserivianit 1.350.000 dol-
larsinik laorsigagssarsisimavoK pilerssåruliminut
tamdkununga atugagssaminik, tdssalo aningausseri-
vingmit tassdnga dipagsså taorsigagssarsisinenar-
dlune. islandimiut naussorigsaissut aningausseri-
vingmikut ukiume aggersume taimailivdlutik atu-
gagssav.ardluarsinautitau.lerput.
nautsorssutigineicarpoK uvdlut tamåkua ingerdlane-
råne ivigaKarfit 0000 tønder-inik angnertusineKarsinåu-
sassut, nerssussuit 1000 savatdlo 20,000 inigssait sanane-
liarsinåusassut naussorigsaissutdlo igdlorssue nutat 150
sananeKarsinåusavdlutik.
radiovarfigtågssamutaov taorsigagssarsisaon
nunalerinermut taorsigagssarsiat saniatigut Island
neriorssorneKarsimavortaoK Vi mili. dollarsinik taorsi-
gagssarsisinåusassoK Atlantikup avangnåtungåne ling-
missartornermut atugagssamik radioKarfiliornigssamut.
måna radioKarfiussoK atortorigsårtungilaK, taimåi-
tumigdlo Atlantikup avangnåtungåne angalassunut silap
Kanon issusianik nalunaerutit tatiginartumik ingerdlå-
neKarnigssanut nutåmik pisårnigssaK pissariaiiardlune.
nunat ariianigdlit Atlantikup avangnåtungåne tingmi-
ssartumingnik ingerdlaortitaKartut nalivtine radioKar-
fingmut tåssuriga aningaussartutit ikioiiatigigdlutik isu-
magissarait, silarssuarmilo tingmissartornikut peitatigit
(ICAO) sulineratigut Islandip radioiearfigtågssamut taor-
sigagssarsiainut åtausersueKatåusavdlutik.