Atuagagdliutit - 03.12.1953, Blaðsíða 22

498
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 25
ilaussortarpagssuaKarmata, cyklinigdlo unangmi-
ssOKåsatitdlugo unangmeKatauniat kisitåinånguneK
ajormata. cyklinik unangmissarneK cyklerfigssia-
nut (bane) nunåinauvdlo avKusernginut (lande-
veje) avlsavarput. sujornatigut danskit l)aneme
ajugauvdluartariairdlutik måna nunåinaup avKu-
serngine unangmissarnerne iluagtisimanerulersi-
måput. nalivtine cyklebaneKarfit tåssa København,
Odense, Aarhus Esbjergilo, pingårtumigdlo Køben-
havnimltoK, Ordrupbanen, årKigssussaunermigut
Europame tamarme tusåmassauvoK. taineKarérsu-
tut nunåinaup avKuserngine cyklertartut måna
iluagtisimårneruput. sujorna Sverigime uvdlut ar-
finigdlit cyklernerme (6-dages løbeKarnerme) dan-
skit ajugauvdluarput, ukiumånale akerdlianik dan-
skit unangmeitataussut pitsaunerssåt nr. 2-uinarta-
riaKardlune, kisiånile tåussumunga tugdlerssor-
tauvdlutik danskit unangmissue aputerartut tugdlc-
riårtitingårmata danskit unangmeifatigigkutårtu-
mik ajugåuput. åmåtaoK ukiumåna cyklinik unang-
minerne avdlane angnertune Danmark iluagtit-
dluarsimavoK.
liinerssiitit taigorigkavta saniatigut eKaersårneK
pingårtumik arnarpagssuarnit timerssutitut sang-
missaussoK laissariaitarparput. angutitavutdle nu-
nat åssiglngitsut eKaersårnikut unangmissarneråne
angussaligssuvatdlårneii ajorput. panåunen (fægt-
ning) amerdlångitsuinarnit sangmissauvoK, kisiå-
ne-una panåutartuvut imåinåungitsukulagssuit,
Europamime mesterskabeKartarnerne mesteringor-
tarsimåput olympiadenilo medaljingnagtarsimav-
dlutik. pisigsårnertaoK (bueskydning) ingerdlav-
dluarpoK. Kanigtukut Europap avangnåmiut unang-
mineråne Danmark atautsimik inesteringortoKar-
poK atautsimorlumigdlo unangminerme nr. 2-uv-
dluaKalune. bordtennis (nerrivingme patitauserdlu-
ne arssårarneK) unangmissutitut Danmarkime ti-
merssfltauvoK pilerdlåjussaK, nunat åssiglngitsut
unangmissarneråne danskit iluagtivfigivatdlårneK
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaer- niarfit angnerssåt pisoKaunerssåtdlo
> Danmarks største og ældste
1 ostefirma
Grundlagt 1897 Scandiagade 8 KØBENHAVN SV.
ajugåt. sujulerssuissutdle tamaviårput bordtenni-
sertartutik pikorigsarniardlugit. tigdlunen påner-
dlo (boksning og brydning) timerssutåuput Kanga
Danmarkip nuimatigissarsimassai. kisiåne ukiune
kingugdlerne ornigineKarungnaeriartorsimåput, pi-
ngårtumik påncK, nunatdlo åssiglngitsut ingming-
nut „kunigsåutarnerine“ danskit pångnigtartue tig-
dlutartuilo iluagtisimavatdlårungnaersimåput.
tåssa takuneKarsinaulerunarpoK Danmarkime
inusugtut inerikiartortut timerssutinik pilerigine-
russamingnik KinigagssaKardluartut sungiusaruma-
ssamingnik. danskit timerssornermik ingerdlatitsi-
neråne tamarme pingårtineitartuvoK timerssoKati-
gingne sunilunit nangmineK piumåssutsimik ake-
Kångitsumigdlo angnertumik sulisavdlune, nåmag-
tunik sujulerssuissoKardlune sungiusaissoicardluni-
lo tamarmik inusugtunut asangningnermikut piv-
figssamingnik nukingmingnigdlo tuniussissunik,
taimailiornermikut sujunertaralugo angulit arnat-
dlo inusugtut pigssarsisinaorKuvdlugit timerssor-
nerup sujulerssordluagaussup tuniusinaussainik
pingårutilingnik inuiaKatiglngnilo suliariligagssåi-
nut nalerKunerussungortitsissunik — tamåna inu-
sugtumut nangminermut nuånårutauvdlune nuna-
gissånut iluaKutåussutigssauvoK.
En uheldig tankegang-
En grønlænderindes åbenhjertige udtalelser
til sine medsaslre
Hvor mange gange har vi ikke hørt, at man bestræ-
ber sig på et bedre samarbejde og bedre kendskab til
hinanden mellem grønlændere og danske.
Efter den anden verdenskrig, hvor udviklingen her-
oppe er skredet hurtigt frem, og hvor der er dukket
mange nye ting op, står det mere og mere klart for os,
at vi grønlænderinder ikke mere har grund til som før
at sidde og bare vente på, hvad der vil ske. Nej, vi er
nået frem til den tid, hvor vi også bør være med. De
sproglige vanskeligheder kan måske undertiden lægge
os hindringer i vejen, og det er kun naturligt, at man
føler sig lille, når man står overfor en ny opgave, man
aldrig har været udsat for, og som synes at være uløse-
lig. Men hvorfor skal vi standse af den grund?
En dansker sætter pris på, at en grønlænder taler
dansk, og det gør han af den simple grund, at de på den
måde får og har mulighed for at komme til forståelse.
Men hvad siger en grønlænderinde, der ikke selv taler
dansk, til og om den, der kan sproget? Hun siger, at
medsøsteren dér kun udnytter sin kunnen for at hævde
sig selv for at bagtale sine landsmænd. Sådanne udtalel-
ser, der var sjældnere før, fremkommer hyppigere og
hyppigere i dag, hvor netop en udvikling, der burde ud-