Atuagagdliutit - 03.12.1953, Page 23

nr. 25
ATUAGAGDLI UTIT — GRØNLANDSPOSTEN
499
merartavtinut. &m«ifisrøTR
S)(e> <5)(e> S)@ <S)(e> <*)(5> SX® S)(B S)(c) S)(i) <5)(e> (SX® <5X® ®X® S)(® <5)(® <5)(® <»X® S)(® <»X® SX® <5)(® S)(® G)(® <S)<® <5)(® S)(®
Hollandimio lingmisson
putsuarigssuga silasiutdlo åpara-
lugtuinartoK saicissuaricap Måriu-
sip takoricårpå. taimanikut Afrikap
kujåmul norssuata erKånlput dan-
skil pujortulinguånik „Nordlyset“-
mik.
„sujunivtine umiarssuaic," tikuar-
torniånguardlugulo Måriuse suaor-
poK. umiarssup inuisa tamarmik
uparuartugå takuvåtaoic. tåssauna
hollandimiut umiarssuatoiiakasiat
tigsiardluatåicalune pujuinarssuar-
mit akisugutilersoic tungåinaving-
mingnukardlune. umiarssuarmiut
ånilåuminarput.
„Hollandimio tingmissoK," ilat
satsup atåne oKamivoit. tamardlui-
nariningme umiarssuaic aliortuga-
lik tåuna pivdlugo oKaluasårutau-
ssartoic nalungilåt — tåssagoic nå-
lagata Nålagarput perdloricupilug-
simavdlugo pitdlagausimassoK Afri-
kap kujåmut norssua iluagtitugssau-
nane uiarniartuartugssångordlugo,
asulume fima umiarssuarnit patdli-
gorneKardlune ajunårtitsissartuka-
siugivdlune.
„sugssakasik-una,“ umiarssup nå-
laga Kingusersajutigalune oitarpat-
dlagpoit åmalikasagdle nipå iluar-
palugpatdlårane. umiartortume
amerdlanerit åssigalugit ugpiassu-
vok, unalume tigsiartautitoKakasik
pulsumit akisugutilersoK takusa-
gåine nalivta umiartortuinutdlunit
amilauminångitsungilaK. taimåitor-
me tatigtorsaussapaloriardlune nå-
lagkivoit.
„umiatsiaic ningisiuk! umiarssua-
kasik misigssortariaiiarparput. er-
siriginerpusime?"
umiarssuarmiut tatiglorsaussapa-
lugput. Kanorme ama radiut ato-
mitdlo nalane inussuvdlutik ersiv-
dlutik malugitisagpat? umiatsiaic
inulerneKarpoK, Måriusertåtdlo ka-
jarniångilaK. umiarssuakasik tike-
riatdlaråt tåssame-una itsarnisavi-
kasiussoK, aKoncortoK sanerKami-
guldlo putunik Kamutilingnut er-
Karfigssialik.
„umiarssuaic, ohøj!“ aKugtuat
suaoraluatdlarmat akissoKångilaic
unale-una umiarssuakasik pumiga-
russårame. tigerdlautigssaralue ala-
neivångissavigpul umiarssuartfdo
nungutdlartitivigsimavdlune, put-
suarigssuarmilo issigissarisavdlugo
amllårnakasigkaluaKaoK.
„putut ardlågut niaKOK saunikui-
narssuaK alåkautinguatsiarpoK,“
umiarssuarmiut ilåt isuvssUgpoic.
„nipangerniarssuarit," aicugtuata
pivå, „umiarssuaic ikivigisavarput."
talingniariardlutik Måriusertåt
kingugdliuniataicångilaic, agdlunau-
ssaicut nivingassoic atuardlugo ica-
ngale ikerérpoic. ikinasuarpatdlar-
dlunile umiarssup Kåvane angmar-
tartoic angmassoic pulsumit tåkuit-
sordlugo nakarfigå avårujugssuar-
dlunilo. malugilerpålo sordlo tigu-
neicardlune ericaminilo angutåluit
itsarpalugtUnik atissagdlit kinardlo-
icissutdlo avatangersimagane.
„Afrikap kujåmut isua uiartisi-
nauviuk?" angutcrujugssfkgunartup
oicalugfigilerpå. „ukiut ulciorpag-
ssuångorput lcangerssuaic tåuna
uiarniartaraluaravko, ikasigdlc
anguniagara anguvdluinalerigalo
anorikasik saicitaraoic.“
„nåme, saperpunga," Måriuse aki-
voic. „saicissuaråinauvungame.“
„ama ajornaicaoic," angussuaic
anersårdlugpoK kamagpaluleicalu-
nilo, igdluinarssussuanilo amoriutå
nivdlerpoic:
„pisinåungikuvit toicusaicåvkil!“
tåssalo sericutdlardlune. Måriuse
nivdlitigalune ueriatdlartoK ilame
avatangersimajuånguaråne.
„nåkardluavigsoicautit,“ aicugtup
inugsiarnersumik oicarfigå.
„hollandimio, hollandimio ting-
missoic," Måriuse oicalorussarpoic,
„naulc-nauk?“
„ilisimajungnaericatdlatsiar-
ningne singnagtordluavigsorsimå-
icautit,“ aicugtoic igdlarpoK. „nåme
måningilaic. sujornångorpordle-una
umiarssuaic tåuna sanausimassoic
„hollandimio tingmissoK" issiging-
någagssiångortiniarneicalerinat.“
„issigingnågagssiagssaic?" Måriu-
se oicapalårpoic pukutsunilo kumig-
dlugo.
„tåssame, kisiåne issigingnågag-
ssiortugssaugaluit aningaussaerutor-
simåput, umiarssuakasigdlo igdlo-
icarfit ardlåne Afrikap nuata ericå-
ne kisarsimauarsimavdlune, kisame
låssa avalagtukavsausimavoic,"
aicugtoic igdlartuatsiångorpoic.
Måriuse silagtuaicitigalune igdla-
likaseicaoic oicardlunilo:
„aitsåkasik, usimåname umiar-
ssuarnik aliortugaléruterérpoic.“
„taimåiporme,“ aicugtoic akivoic.
nyttes i den positive retning, er begyndt, og det er uhel-
digt, for det er en tankegang, der ellers synes at passe
bedre til den tid, der er forbi.
Sådan en tankegang, der medfører visse uheldige
komplikationer, såsom mistillid, mistænksomhed m. m.,
er dét netop, der hindrer, at der opstår et bedre og mere
tidssvarende satsarbejde mellem os kvinder. Der er in-
gen grund til at græde over spildt mælk. Der er ikke
andet at gøre, end at vi sammen kæmper for at udrydde
hindringerne, for ellers sakker vi bagud i udviklingen.
Vi må ikke glemme, at hele vort liv er læretid, og den
bedste lærer netop er, at vi selv arbejder med.
At de danske heroppe medvirker i arbejdet, taler
for sig selv, og det betyder meget for os både på den ene
og anden måde. Vi må jo huske, at de nye ting, der hyp-
pigere og hyppigere dukker op i vore dage, bliver til ef-
ter dansk mønster. Derfor er det kun godt, at vi lærer
de danske, der er heroppe, bedre at kende og dermed
også skaber et mere tidssvarende samarbejde med dem.
Hansine Holm.