Atuagagdliutit - 22.04.1954, Blaðsíða 2

182
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 8
Åbent og frimodigt samarbejde
er nødvendigt
I tidsskriftet „Grønland" har de-
partementschef Eske Brun i en ar-
tikel beskæftiget sig med spørgsmå-
let om tempoet i opbygningen i
Grønland. Eske Brun peger på, at si-
tuationen i Grønland, da nytiden
holdt sit indtog, var af en sådan art,
at hurtig aktion af mange grunde var
livsnødvendig. Han understreger
nødvendigheden af, at den økono-
miske opbygning føres hurtigt igen-
nem fordi først og fremmest den
grønlandske levestandard måtte hæ-
ves og nævner, at der nu er skabt den
grønlandske befolkning mulighed for
ved hårdt arbejde og fornuftig an-
vendelse af midlerne at skabe en le-
vestandard, der kan tåle sammenlig-
ning med, hvad andre danske kan
skabe sig i Danmark i de egne, hvor
omstændighederne i højest grad kan
siges at nærme sig de grønlandske.
Eske Brun slutter sine betragtnin-
ger med følgende ord:
— Og så er der spørgsmålet: kan
grønlænderne følge med til alt det,
der sker. I det mindste er det et
spørgsmål, der så ofte er blevet stil-
let mig.
Forholdet er jo det, at nutiden har
frembudt store økonomiske mulighe-
der for grønlænderne, og jeg har
endnu aldrig hørt om folk, som tog
Disko-bugte sikungit-
sorpoK
ukiumåna isserssuaic Diskobugte
sikungitsuveiiaoK, ericumiginartu-
vordlo Kåungordlunit angnertusissar-
nermisut angnertusingingmat. tai-
måitumik angmagssat sigssamut piår-
nigssfit ilimagåt.
Diskobugten blev ikke
islagt
Til trods for den stærke kulde i
år blev Disko-bugten ikke islagt,
hvilket betegnes som ret eneståen-
de. Isen på stranden er ikke engang
særlig overvældende, og man ven-
ter, at angmagssætterne inden læn-
ge vil vise sig ved stranden.
langvarig og ubodelig skade af at gå
fra fattigdom til tålelige kår. Lad så
være, at ikke alle de mange penge,
der nu tjcnes, bruges „fornuftigt".
Guderne skal vide, at pengene bru-
ges heller ikke fornuftigt i det øvri-
ge Danmark, ikke allesammen da.
Men det kommer nok, når den første
spendering af pengene på bolcher og
silkestrømper og sligt er overstået.
Så meget har jeg da lært i de år, jeg
boede i Grønland, at grønlænderne
i mange henseender ikke er så meget
anderledes end vi selv. Men somme-
tider får jeg det indfald at vende
suIeKatigingnermik
kalåtdlit nunane piorsainerup
ingerdlanermigut sukåssusianik aper-
Kut atuagagssiame „Grønland“ime
departementschef Eske Brunip er-
nartorsiinavå. tikuarniarpå nutåt pi-
lermata kalåtdlit nunane pissutsit
maligdlugit pilertornigssaii ardlalig-
pagssuarnik pissuteiiardlune pissa-
riaivavigsussoic. aningaussarsiornikut
piorsainerup ingerdlalertortineicar-
nigssåta pissariaKarnera ersserivig-
sarniarpå, sujugdlerpåmingme kalåt-
dlit inuniarnerat itagfagsarniagag-
ssaungmat, taivålo måna kalåtdlit
ilimagissagssaKalersincKarsimassut
ilungersortumik sulinermikut ator-
tugssanigdlo atuivdluarnermikut isu-
matukut inuniarnikut pissutsit piler-
sisinångordlugit Danmarkip nunatai-
sa ilåine pissuserissamikut kalåtdlit
pissusinut Kanigtune pissutsinut mig-
ssingersuneKarsinaussut.
Eske Brunip .erKartugkane ima
naggaserpai:
— tauvalo apericutauvoK: pissut
tamaisa kalåtdlit malingnaivigisinau-
vait? aperitutauvoK uvavnut apericu-
tigineKartåinarsimassoif.
uvdlume nutåt aningaussarsiorni-
kut ilimagissagssat angnertut kalåt-
dlinut nivtartarsimavait, inungnig-
dlo pitsussusermit atugkanut pitsau-
nerussunut nutdlutik sivisumik inar-
dloKutaussumigdlo ajoKutigssarsisi-
massunik tusangisåinarpunga. ona-
spørgsmålet den anden vej. Kan dan-
skerne følge med til alt dette? Hvor
lang tid vil det tage danskeren i
Grønland at forstå, at grønlænderne
nu er i enhver henseende ligestillede
med ham selv? Der er afgjort vist god
vilje på dette punkt, og det vil være
en skam at klage, men her må vi ikke
glemme, at een eneste lille plet, der
bliver tilbage, meget let kan øde-
lægge det hele billede. Fremtidens
Grønland kan kun bygges op af et
åbent og frimodigt samarbejde mel-
lem Grønlands egen befolkning og
de folk, vi sender ud herfra for at
hjælpe dem, men hver eneste gang
en dansker glemmer, at dette arbejde
skal ske i absolut ligestilling, så kan
han ødelægge arbejdet for hundrede,
der har gjort det rigtige.
ingerdlatsivdluarneK
lungniaivinase måna aningaussarsiar-
pagssuit tamåkerdlutik „isumatumik"
alugåunginerardlugit. Danmarkime
aningaussat tamåkissumik isumatu-
mik åma atugåungivigput. isumatu-
mik atuineK takutisaricårpoK ani-
ngaussat sukuaricanut alersinutdlo
silikinut suvdluångitsunutdlo atorne-
icartarnerat Kångiuteriarpat. ukiune
kalåtdlit nunane najugaitarfigisima-
ssavne ilikarsimavara kalåtdlit ar-
dlaligpagssuartigut uvavtinit nang-
minernit avdlauneruvatdlångeKissut.
kisiåne akerdlianik pårdlagtuanik
apererusugtåinarpunga. danskit pi-
ssunik lamanik malingnaisinåupat?
Kaiaigo danskip kalåtdlit nunånitup
påsilisavå kalåleK tamatigut måna
ingminut naligititaulermat? tamatu-
ma tungåtigut miserratigssåungitsu-
mik piumåssusermik ajungitsumik
takutitsineitarsimavoK, kåpialåsagåi-
nilo iluåsångikaluarpoK, kisiåne ta-
matumanc puiortariaicångilarput si-
merningup atauslnaviup kiserngorii-
tup åssiliait tamardluinåt aseroratar-
sinauvdluarmago. kalåtdlit nunåta
sujunigsså sarKumissumik iluamér-
sumigdlo suleKatigingnikut kalåtdlit
inuitdlo mångånit autdlartitagkavta
akornåne pissiikut aitsåt sanarfine-
icarsinauvoK, danskivdlo puiorpago
sulineK tamåna naliglgsitauvdluinar-
nerme pisassoiv tauva avdlat untri-
tigdlit erKortumik iliorsimassut su-
liåt aserorsinauvå.