Atuagagdliutit - 22.04.1954, Blaðsíða 7

nr. 8
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
187
pågældende uge. Timelønnede ar-
bejdere, der ikke har kunnet be-
skæftiges hele ugen, vil dog få til-
lægget udbetalt, når det pågældende
arbejde er udført. Det vil sige, at ar-
bejdere, der på enkelte dage har
udført overarbejde, men som er
udeblevet fra arbejdet på andre af
ugens dage, ikke kan få udbetalt
tillæg for overarbejde, såfremt den
samlede ugentlige arbejdstid ikke
overstiger 48 timer. Praktisk betyd-
ning får denne bestemmelse, når en
time- eller ugelønnet arbejder er
udeblevet fra arbejdet i tilfælde hvor
der ikke foreligger sygdom eller an-
den ham uforskyldt grund.
§ 6 indfører en meget vigtig regel
om regulering af lønningerne efter
det grønlandske pristal. For hver
fulde to points pristallet stiger over
eller falder under 138 pr. 1. januar
og 1. juli, reguleres time- og ugeløn-
nen for arbejderne over 18 år med
2% øre pr. time i op- eller nedadgå-
ende retning; for arbejdere under 18
år sker reguleringen med een øre i
timen. Reguleringerne finder sted
henholdsvis 1. februar og 1. august.
Ifølge § 7 ydes der som hidtil sted-
tillæg med 10 øre i timen i Juliane-
håb, Godthåb, Sukkertoppen, Hol-
steinsborg og Egedesminde.
§ 8 og 9 er også nye regler, der
indfører ferie med løn for de ufag-
lærte arbejdere. Arbejderne har ret
til ferie med IV2 dag for hver må-
ned, i hvilken de har udført arbej-
de. Det betyder, at de har ret til
3 ugers ferie med løn, hvis de har
været beskæftiget hele ferieåret. Så-
fremt der ikke ydes ferie med løn,
ydes der arbejderne en feriegodtgø-
relse på GV2 pct. af al indtjent løn
i det pågældende ferieår bortset fra
rejse- og kostgodtgørelse.
Tidspunktet for feriens afholdelse
fastsættes efter nærmere aftale med
vedkommende institutionsleder, og
for at gennemføre ferieordningen er
det nødvendigt, at der til hver arbej-
der i Grønland udleveres en løn-
nings- og feriebog, hvor al udbetalt
løn kan noteres. Disse ferie- og løn-
ningsbøger vil blive trykt i nærme-
ste fremtid og fordelt med de første
postlejligheder. Der er rettet henven-
delse til regnskabsførerne om at
sørge for opnotering af de udbetalte
lønninger, indtil ferie- og lønnings-
bøgerne modtages.
Ifølge § 9 beregnes feriegodtgø-
relsen af den løn, der indtjenes fra
og med den dag, regulativet træder
i kraft, og godtgørelsen kan tidligst
udbetales den 1. april 1955 for fe-
rieåret 1954/55, det vil sige, at ferie-
retten ikke bliver aktuel i den kom-
mende sommer. Man undersøger dog
for øjeblikket muligheden for allere-
de i indeværende år at yde arbej-
derne to ugers ferie med løn, og der
er grund til at tro, at dette vil lyk-
kes.
I § 10 bestemmes det, at arbejder-
foreningerne har ret til at optage
forhandlinger med arbejdsledelsen
om uoverensstemmelser vedrørende
arbejdsforholdene og forståelse af
regulativet. Dermed er de grønland-
ske fagorganisationers forhandlings-
ret fastslået. Der vil utvivlsomt i
fremtiden blive brug for forhandlin-
ger mellem arbejdsledelsen og ar-
bejderforeningernes repræsentanter,
når de nye lønningssatser skal føres
ud i livet, og specielt vil indførelsen
af akkordsatser kræve intimt samar-
bejde mellem arbejdsledelse og ar-
bejder.
Endelig indfører § 11 en pligt for
arbejdere under 18 år, der arbejder
i fag, der giver mulighed for senere
aflønning som faglært arbejder, til
at følge undervisningen paa tekni-
ske skoler, aftenskoler og lignende.
Hvad er det muligt at tjene?
Det var i hovedtræk regulativet
vedrørende de ufaglærte arbejdere.
Inden jeg går over til i korte træk
at omtale regulativ for de faglærte
arbejdere og sømandsregulativet, sy-
nes jeg, der er grund til et øjeblik
lige at undersøge, hvad det er mu-
ligt for den ufaglærte at tjene i dag
og sammenligne det med den løn,
der gjaldt for blot 4 år siden.
I 1949 ville en fastlejet for 8 ti-
mers arbejsdag få godt og vel 35 kr.
om ugen. I 1950 efter lønregulerin-
gen ville den samme lejede for 8 ti-
mer oppebære en ugeløn på 64,40
kr. Fra den 1. april i år kan den
dygtige og samvittighedsfulde arbej-
der opnå en ugeløn på 105,60 kr. i de
byer, hvor der er stedtillæg, og når
vedkommende bevilges kvalifika-
tions- og personlige tillæg, d. v. s.
at en sådan arbejder er i stand til
at hæve sin løn med 64 pct., hvis
man går ud fra 1950 som basisår.
I den samme periode er pristallet
steget med 38 pct., og det vil således
kunne ses, at de gode arbejdere ef-
ter det nye regulativ har en virkelig
mulighed for at hæve deres realløn.
Et regulativ for faglærte arbejde-
re er noget nyt i Grønland. Hidtil
har der ikke været nogen fastlagt
lønordning for løst ansatte håndvær-
kere, men man har improviseret sig
frem, så godt man kunne, og har
igennem de seneste år arbejdet med
nogle ganske få grundlønsatser.
Imidlertid er man netop i disse år
gået mere og mere ind for ikke at
fastansætte håndværkere, men lade
dem arbejde på timeløn, idet det har
vist sig uheldigt at ansætte for
mange arbejdere som bestillings-
mænd. Bestillingsmandssystemet
vanskeliggør en anvendelse af ak-
kordsatser, ligesom det også modvir-
ker tendensen til, at faglærte arbej-
(Fortsættes side 194)
ENGELSK-DANSK
BISCUITS FABRIK AKTS.
LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOE
LEVERANDØR TIL DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL
HE1MDALSCADE 35-37, KØBENHAVN N.
SPECIALISTER ! FINESTE BISCUITS OG VAFLER
_ udelukkende fremstillet af bedste damke Landbrugjptodukter
kikunik, kigtarxanik wgdltligau-
isanigdk> pitsaunertunik ckn kgl.
gtsmlandskc lundclimiH tuniniai-
isarto*.