Atuagagdliutit - 22.04.1954, Blaðsíða 16

196
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 8
vejret, da det formentlig er begræn-
set, hvad frie erhververe kan tjene
i Grønland, og et lønniveau svarende
til det danske vil kunne betyde, at
den enkelte private erhverver ikke
får mulighed for at skaffe sig hjælp,
idet de penge, han kan tjene på sit
erhverv, ikke rækker til at betale
de lønninger, som er gældende in-
denfor staten.
Der er altså en forbindelse mellem
de lønninger, der normalt ydes i et
samfund og de erhvervsmuligheder,
der findes indenfor dette samfund.
Der foreligger ingen klare udta-
lelser om, hvorledes staten ønsker
lønningspolitikken fastsat i Grøn-
land. Som tidligere nævnt er Grøn-
landskommissionens betænkning ret
fåmælt med hensyn til lønningspro-
blemerne. Af en gennemgang af
lønningsafsnittet får man nærmest
den opfattelse, at Grønlandskom-
missionen er inde på den sociale
linie, Og at kommissionen anser det
for ønskeligt, at en fremtidig løn-
ningspolitik tilrettelægges således, at
der efterhånden kan opnås større
lighed mellem de lønninger, der be-
tales i Danmark og dem, der ydes
den grønlandske befolkning, når ar-
bejdsydelsen kvalitativt og kvantita-
tivt er ens.
Statsministeriets kommentarer til
de nye regulativer tyder på, at og-
så ministeriets lønningspolitik går
ud på, at der efterhånden skal skaf-
fes den grønlandske arbejderbefolk-
ning samme realløn, som der gæl-
Det vil altså sige, at staten nærmest
går ind for at gennemføre princip-
pet lige løn for lige arbejde, således
at Grønland ligestilles med det øvri-
ge Danmark.
Men slagordet „lige løn for lige
arbejde** skjuler i virkeligheden me-
get store problemer, som det i dag
er næsten umuligt at løse på til-
fredsstillende måde.
For det første begrebet „lige ar-
bejde“. Hvad menes dermed? Under
det herskende økonomiske system
betragtes arbejdskraften som en va-
re, der sælges ligesom alle andre va-
rer, og køberen, der er arbejdsgive-
ren og her i Grønland som regel sta-
ten, vil normalt ikke betale den sam-
me pris for en god og en dårlig ar-
bejdskraft. Skal derfor den grøn-
landske arbejder have samme løn
som sin danske kollega, må hans ar-
bejdsydelse også gennemsnitlig ligge
på samme niveau, og gør den det i
dag? Det er et kildent spørgsmål,
men skal der tales åbent om løn-
ningsforholdene, bliver man nødt ti)
at komme ind på dette emne.
Jeg vil gerne her citere nogle ud-
talelser fra sekretær Carl P. Jensens
radioforedrag, dels fordi Carl P.
Jensen må siges at stå som upartisk
trediemand i forholdet, dels fordi
hans bemærkninger forekommer ret
rammende. Han sagde bl. a.: „Lad
mig først understrege, at jeg gennem
mit meget korte besøg på en række
pladser har fået indtryk af, at der
findes dygtige og pligtopfyldende
arbejdere, der viser evne og navnlig
vilje til at gøre en indsats. Dette er
ikke alene baseret på egne iagttagel-
ser men på samtaler både med dan-
ske og grønlandske arbejdsledere.
Paa den anden side lægger man hel-
ler ikke skjul på, at der findes både
bestillingsmænd, fastlejede og lejede
der tager sig pligterne let, og navn-
lig viser vilkårlighed og forsømmelse
overfor det arbejde, der pålægges
dem. Det gælder ordholdenhed over-
for indgåede aftaler, det gælder
pligtfølelse overfor den arbejdsleder,
grønlænder eller dansker, der har
ansvaret for arbejdets udførelse. —
Jeg siger dette rent ud, som en kam-
merat bør sige det til en kamme-
rat“. Og Carl P. Jensen fortsatte
med at påpege, at behandlingen af
gods og materiel kunne være bed-
re, og at det i visse tilfælde havde
vist sig, at dansk arbejdskraft til
trods for, at den var dyrere pr. ar-
bejdstime, alligevel havde vist sig
at være billigere end den grønland-
ske.
Carl P. Jensen bemærker dog, at
ban i en række tilfælde har konsta-
teret, at det i høj grad skyldes mang-
lende instruktion og vejledning, for
ikke at tale om manglenede tilrette-
læggelse af arbejdet, når arbejdskva-
liteten har været svigtende, men
hans ord bekræfter, hvad arbejdsle-
dere ofte hævder, at gennemsnittet
af den grønlandske arbejdsindsats
endnu i dag ikke er på højde med
den danske.
Denne kendsgerning bør dog ik-
ke forbavse. Det ville være langt
mærkeligere, om den grønlandske
arbejder i dag stod fuldt på højde
med danske eller andre europæiske
arbejdere, når man tænker på, hvor
store fordele de sidstnævnte gennem
århundreder bar haft med hensyn
til uddannelse og gode arbejdsplad-
ser. Traditionen, der betyder så
forfærdelig meget på en arbejdsplads
findes ikke i Grønland, eller sagt
med andre ord: Vi danskere har
gennem århundreder været vænnet
til al være lønslaver, medens grøn-
lænderne indtil de seneste genera-
tioner har været frie mænd, der som
jægere og fangere selv har kunnet
bestemme over deres dag, og som
ikke har kendt lil fast arbejdstid. Vi
befinder os i en overgangstid her i
Grønland; men jeg nærer ikke tvivl
om, at det nok en dag skal lykkes
den grønlandske arbejder at kon-
kurrere på lige fod med den danske,
selv om der vil gå år endnu. At iler
er fremgang at spore, del viser ad-
skillige grønlandske arbejdere og
der for de øvrige danske arbejdere.
tusåmassaK
TUXHAM
RÅOLIEMOTOR
tunineKarKigtalerpoK 12/14
hk-mit 400 hk-mut
TUXHAM A/s
Trekronergade 122 København vai.by tlgb. tuxham tlf. c. ssib