Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 22.04.1954, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 22.04.1954, Blaðsíða 17
nr. 8 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN 197 håndværkere, der med pligtfølelse og iver går op i deres arbejde. Det var fejlen ved det gamle system, at der ikke var præmiering af disse arbejderes indsats, og denne fejl af- hjælpes nu ved gennemførelse af de nye regler. Men hensyn til håndværkerlønnin- gerne skal jeg senere komme tilbage til, hvorvidt den dygtige grønland- ske arbejder nu også opnår samme løn som hans danske kollega. Men ikke alene er det vanskeligt at fastslå, hvad der er lige arbejde, endnu sværere bliver det, når man skal afgøre, hvad der er lige løn. Hvis det var lige dyrt at bo i Godthåb og Præstø på Sjælland, to omtrent lige store byer, så burde en grønlandsk håndværker med en ar- bejdsindsats svarende til en dansk håndværker have den samme løn som en tømrersvend i Præstø. Hvis det imidlertid er dyrere at leve i Præstø, ja, så må tømrersvenden der have en højere pengeløn, for lige løn betyder ikke lige løn i penge, men lige gode livsvilkår. Vi kan ikke med nøjagtighed sige i dag, hvor der er dyrest at leve, i Grønland eller i Danmark. Vi savner en sammenlig- nende undersøgelse af det danske og det grønlandske prisniveau. I stats- ministeriel mener man stadig, at det er billigere at leve i Grønland, selv når man ser bort fra, at der be- tales skat i Danmark. Ministeriet går stadig ud fra, at de almindelige le- veomkostninger ligger under de til- svarende i Danmark. Min opfattelse, som ikke må tages som andet end et personligt skon ud fra 3 års op- hold i Grønland, er den, at det er lige så dyrt at bo i de store grøn- landske byer som i provinsen i Dan- mark, når man ser bort fra, at der skal betales skat, fagforening og sy- gekasse i Danmark. Tager man imid- lertid hensyn til de sidste særlige ydelser, så bliver resultatet, at det trods alt er dyrere at bo i Danmark selv de høje grønlandske brændsels- udgifter taget i betragtning. Efter et groft skøn går en femtedel af den danske håndværkers løft i Jag til udgifter, som ikke kendes i Grøn- land, nemlig skatter, fagforening og sygekasse, og det må tages i betragt- ning, når man skal gøre sig klart, hvad lige Ion er. Som jeg nævnte før, vil en dygtig grønlandsk tømrer kunne tjene 2,97 kr. i timen, hvortil kommer værk- tøjstillæg, således at han kan reg- ne med en timeløn på 3,02 kr., når han har en uddannelse, der svarer til en dansk uddannelse. Gennem- snitslønnen for tømrere i provinsen i Danmark er i dag 3,04 kr. i timen, det vil altså sige, at den danske tøm- rer tjener 62 øre mere i timen, men som jeg nævnte før, bør man af hen- syn til skattebetaling og lign. træk- ke en femtedel fra hans løn for at finde den tilsvarende lønning i Grøn- land. Det fører til, at en grønlandsk tømrer i Godthåb i virkeligheden blot behøvede at tjene 2,92 kr. i li- men for at opnå den samme realløn som hans kollega i provinsen i Dan- mark. Mit laleksempel bygger på et groft skøn og må tages med forbe- hold, men det viser trods alt, at den faglærte grønlandske arbejder har opnået en god lønfremgang, og at han faktisk ikke er langt fra at op- pebære den sammen realløn som den danske kollega, hvis han da ikke al- lerede gør det. Som jeg nævnte i min indledning er formålet med de nye regulativer først og fremmest at indføre et sy- stem, der kan øge arbejdseffektivite- ten, og derved give de grønlandske arbejdere mulighed for en større for- tjeneste. Om det vil lykkes afhænger i første række af arbejderne selv, men også i mgeet høj grad af ar- bejdslederne, som nu selv skal afgø- re, hvilke tillæg der skal ydes ar- bejderne. Ministeriet lægger vægt på, at arbejdsgiverne ved afgørelse af, om der skal tillægges eller frata- ges en arbejder et tillæg, omhygge- ligt overvejer konsekvenserne af af- gørelsen og afgørelsens betydning for såvel den enkelte arbejder som hele den grønlandske arbejderklasse. Der lægges ligeledes stor vægt på det gode samarbejde og på gennemfø- relsen og bevarelsen af det rette til- lidsforhold mellem arbejdere og arbejdsledere, idet dette i høj grad vil blive afgørende for spørgsmålet om de nye regulativers heldige gen- nemførelse. Disse regulativer er et forsøg, og det vil være nødvendigt for myndighederne fremover at føl- ge udviklingen på arbejdsmarkedet i Grønland, så bestemmelserne i re- gulativet kan ændres, når det skønnes hensigtsmæssigt. Der er utvivlsomt enkeltheder i de nye regulativer, som skuffer de grønlandske arbejdere, fordi de havde ventet sig mere, men stort set må der konstateres glædelige frem- skridt ved indførelsen af 8 timers- arbejdsdagen, særlige løntillæg for dygtige arbejdere, dyrtidsregulering både for faglærte og ufaglærte, og ikke mindst 3 ugers ferie samt den endelige fastslåen af arbejderorgani- sationernes forhandlingsret. Selv om det efter grundlovens indførelse må anses for naturligt, at de grønlandske arbejdere opnår samme rettigheder som deres lands- mænd, bør det dog ikke glemmes, at de retttigheder, jeg netop har nævnt, først er opnået af de danske arbejdere efter årelange kampe med arbejdsgiverne. I slutningen af det nittende århundrede var f. eks. ar- bejdstiden i Danmark mellem 11 og 14 timer pr. dag, og skønt arbejder- ne allerede påbegyndte en agitation for ottetimers arbejdsdagen (i 1870’crnc) lykkedes det dem ikke al få gennemført dette krav før 50 år senere, nemlig omkring 1920. Som sagt, lønningsspørgsmålene er ikke endelig løste. Løndiskussio- nen vil fortsætte, men vi bør trods alt stoppe op et kort øjeblik, og i fællesskab glæde os over de frem- skridt, der er opnået for den grøn- landske arbejder, og samtidig bør vi vise tålmodighed overfor regnskabs- førerne, som i den kommende tid vil få meget vanskeligt arbejde med de nye systemers gennemførelse. I en betydelig del af Grønland har regn- skabsførerne kun modtaget telegra- fiske instrukser, og savner fuldstæn- digt skriftligt materiale, og selv dér, hvor regnskabsførerne er i besiddel- se af de skrevne regulativer, vil der sikkert opslå mange tvivlsspørgsmål Det må håbes, at arbejderne vil vise den fornødne forståelse overfor dis- se vanskeligheder, og i et velvilligt samarbejde bidrage til, at overgan- gen kan forløbe så smertefrit som muligt. Claus Bornemaim. (kalåtdlisua normume tugdlerme). MORSØ STØBEGODS Kaminer Kakkelovne Komfurer kaminit kissarssfitit igavfil Nykøbing Mors. Kobenhavn.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.