Atuagagdliutit - 22.04.1954, Blaðsíða 17

nr. 8
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
197
håndværkere, der med pligtfølelse
og iver går op i deres arbejde. Det
var fejlen ved det gamle system, at
der ikke var præmiering af disse
arbejderes indsats, og denne fejl af-
hjælpes nu ved gennemførelse af de
nye regler.
Men hensyn til håndværkerlønnin-
gerne skal jeg senere komme tilbage
til, hvorvidt den dygtige grønland-
ske arbejder nu også opnår samme
løn som hans danske kollega.
Men ikke alene er det vanskeligt
at fastslå, hvad der er lige arbejde,
endnu sværere bliver det, når man
skal afgøre, hvad der er lige løn.
Hvis det var lige dyrt at bo i
Godthåb og Præstø på Sjælland, to
omtrent lige store byer, så burde en
grønlandsk håndværker med en ar-
bejdsindsats svarende til en dansk
håndværker have den samme løn
som en tømrersvend i Præstø. Hvis
det imidlertid er dyrere at leve i
Præstø, ja, så må tømrersvenden der
have en højere pengeløn, for lige løn
betyder ikke lige løn i penge, men
lige gode livsvilkår. Vi kan ikke med
nøjagtighed sige i dag, hvor der er
dyrest at leve, i Grønland eller i
Danmark. Vi savner en sammenlig-
nende undersøgelse af det danske og
det grønlandske prisniveau. I stats-
ministeriel mener man stadig, at
det er billigere at leve i Grønland,
selv når man ser bort fra, at der be-
tales skat i Danmark. Ministeriet går
stadig ud fra, at de almindelige le-
veomkostninger ligger under de til-
svarende i Danmark. Min opfattelse,
som ikke må tages som andet end
et personligt skon ud fra 3 års op-
hold i Grønland, er den, at det er
lige så dyrt at bo i de store grøn-
landske byer som i provinsen i Dan-
mark, når man ser bort fra, at der
skal betales skat, fagforening og sy-
gekasse i Danmark. Tager man imid-
lertid hensyn til de sidste særlige
ydelser, så bliver resultatet, at det
trods alt er dyrere at bo i Danmark
selv de høje grønlandske brændsels-
udgifter taget i betragtning. Efter
et groft skøn går en femtedel af den
danske håndværkers løft i Jag til
udgifter, som ikke kendes i Grøn-
land, nemlig skatter, fagforening og
sygekasse, og det må tages i betragt-
ning, når man skal gøre sig klart,
hvad lige Ion er.
Som jeg nævnte før, vil en dygtig
grønlandsk tømrer kunne tjene 2,97
kr. i timen, hvortil kommer værk-
tøjstillæg, således at han kan reg-
ne med en timeløn på 3,02 kr., når
han har en uddannelse, der svarer
til en dansk uddannelse. Gennem-
snitslønnen for tømrere i provinsen
i Danmark er i dag 3,04 kr. i timen,
det vil altså sige, at den danske tøm-
rer tjener 62 øre mere i timen, men
som jeg nævnte før, bør man af hen-
syn til skattebetaling og lign. træk-
ke en femtedel fra hans løn for at
finde den tilsvarende lønning i Grøn-
land. Det fører til, at en grønlandsk
tømrer i Godthåb i virkeligheden
blot behøvede at tjene 2,92 kr. i li-
men for at opnå den samme realløn
som hans kollega i provinsen i Dan-
mark. Mit laleksempel bygger på et
groft skøn og må tages med forbe-
hold, men det viser trods alt, at den
faglærte grønlandske arbejder har
opnået en god lønfremgang, og at
han faktisk ikke er langt fra at op-
pebære den sammen realløn som den
danske kollega, hvis han da ikke al-
lerede gør det.
Som jeg nævnte i min indledning
er formålet med de nye regulativer
først og fremmest at indføre et sy-
stem, der kan øge arbejdseffektivite-
ten, og derved give de grønlandske
arbejdere mulighed for en større for-
tjeneste. Om det vil lykkes afhænger
i første række af arbejderne selv,
men også i mgeet høj grad af ar-
bejdslederne, som nu selv skal afgø-
re, hvilke tillæg der skal ydes ar-
bejderne. Ministeriet lægger vægt
på, at arbejdsgiverne ved afgørelse
af, om der skal tillægges eller frata-
ges en arbejder et tillæg, omhygge-
ligt overvejer konsekvenserne af af-
gørelsen og afgørelsens betydning
for såvel den enkelte arbejder som
hele den grønlandske arbejderklasse.
Der lægges ligeledes stor vægt på det
gode samarbejde og på gennemfø-
relsen og bevarelsen af det rette til-
lidsforhold mellem arbejdere og
arbejdsledere, idet dette i høj grad
vil blive afgørende for spørgsmålet
om de nye regulativers heldige gen-
nemførelse. Disse regulativer er et
forsøg, og det vil være nødvendigt
for myndighederne fremover at føl-
ge udviklingen på arbejdsmarkedet
i Grønland, så bestemmelserne i re-
gulativet kan ændres, når det
skønnes hensigtsmæssigt.
Der er utvivlsomt enkeltheder i de
nye regulativer, som skuffer de
grønlandske arbejdere, fordi de
havde ventet sig mere, men stort set
må der konstateres glædelige frem-
skridt ved indførelsen af 8 timers-
arbejdsdagen, særlige løntillæg for
dygtige arbejdere, dyrtidsregulering
både for faglærte og ufaglærte, og
ikke mindst 3 ugers ferie samt den
endelige fastslåen af arbejderorgani-
sationernes forhandlingsret.
Selv om det efter grundlovens
indførelse må anses for naturligt, at
de grønlandske arbejdere opnår
samme rettigheder som deres lands-
mænd, bør det dog ikke glemmes,
at de retttigheder, jeg netop har
nævnt, først er opnået af de danske
arbejdere efter årelange kampe med
arbejdsgiverne. I slutningen af det
nittende århundrede var f. eks. ar-
bejdstiden i Danmark mellem 11 og
14 timer pr. dag, og skønt arbejder-
ne allerede påbegyndte en agitation
for ottetimers arbejdsdagen (i
1870’crnc) lykkedes det dem ikke al
få gennemført dette krav før 50 år
senere, nemlig omkring 1920.
Som sagt, lønningsspørgsmålene
er ikke endelig løste. Løndiskussio-
nen vil fortsætte, men vi bør trods
alt stoppe op et kort øjeblik, og i
fællesskab glæde os over de frem-
skridt, der er opnået for den grøn-
landske arbejder, og samtidig bør vi
vise tålmodighed overfor regnskabs-
førerne, som i den kommende tid
vil få meget vanskeligt arbejde med
de nye systemers gennemførelse. I en
betydelig del af Grønland har regn-
skabsførerne kun modtaget telegra-
fiske instrukser, og savner fuldstæn-
digt skriftligt materiale, og selv dér,
hvor regnskabsførerne er i besiddel-
se af de skrevne regulativer, vil der
sikkert opslå mange tvivlsspørgsmål
Det må håbes, at arbejderne vil vise
den fornødne forståelse overfor dis-
se vanskeligheder, og i et velvilligt
samarbejde bidrage til, at overgan-
gen kan forløbe så smertefrit som
muligt.
Claus Bornemaim.
(kalåtdlisua normume tugdlerme).
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssfitit igavfil
Nykøbing Mors. Kobenhavn.