Atuagagdliutit - 16.06.1955, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 95-iat
junip 16-at 1955
nr. 12
Planer om storhavn i Godthåb
Amerikansk forretningsmand vil udnytte rige jernmalm-lagre i Ungava
^aV i Canada, og der skal være mulighed for grønlandsk transithavn.
Kommer fiskerihavnen samtidig?
^ I »Berlingske Tidende" har Kjeld
ask Therkilsen skrevet en stor ar-
lkel om dansk rederi, der skaber
nye planer om en storhavn i Grøn-
and. De nye planer rummer store
^uligheder for dansk rederi-virk-
f°rnhed, Grønlands økonomi — og
1 sidste instans også for befolknin-
Sens økonomi. Ny arktisk aktivitet er
ed at tage form, forberedelserne er
,,uld gang, og de første aftaler er
allerede truffet. En stor amerikansk
orretningsmand, Cyrus Eaton, har
esluttet at udnytte de rige jern-
aalmlagre i Ungava Bay, som iøv-
,jSt har været kendt gennem lang
Stedet ligger over for Grønland
n ti ' Breddegrad ved indsejlingen
.!* Hudson Bay. Bugten er imidler-
lukket af is fra nytår til juni, og
,ledet er kun farbart med isbryden-
4e fragtskibe. På Canada-siden er
*er .ingen isfrie havne sydpå, hvor-
j°i' interessen er samlet om en grøn-
andsk lokalitet som transithavn for
kunne oplagre jernmalm, der sej-
es dertil i vinterhalvåret med dan-
2n n sk*he og siden hentes af 10—
.u-000 tonnere til videre fordeling
, europæiske og østamerikanske
avne. Danske skibe til formålet er
'lerede bestilt, og både Grønlandsde-
l'artementet og Den kgl. grønlandske
Qandel følger spændt udviklingen,
forudsætningen er nemlig opførel-
“en af en meget stor havn med et
vældigt bagland, men danske tekni-
v?Fe står klar. Foreløbig har Godt-
j'ab samlet hele interessen. Rederiet
j foritzen har i øjeblikket hele syv
skibe kontraheret og blandt dem
anfe specielt isbrydende skibe, der
tøO'agelig skal sættes ind i Ungava
ay vekselvis med Mestersvig om
“Ouimeren. Man venter meddelelser
;.m endnu flere kontraheringer. Af-
5nnnden tn Godthåb fra stedet er ca.
k, sømil og til den nærmeste kon-
jjfjFreut St. Johns, omkring 1.000 sø-
en*’ , havneanlæg i Godthåb bliver
statsopgave, således at grønlands-
departementet skal søge bevilling,
danske entreprenører og ingeniører
skal bygge og Handelen forvalte og
administrere. Allerede i tyverne
skal der være rettet henvendelse til
styrelsen om en eventuel transit-
havn, men tanken blev opgivet af
mange grunde. I dag vil en transit-
havn have uvurderlig betydning
økonomisk, og Godthåb opfylder de
geografiske, tekniske og udviklings-
mæssige muligheder.
Man hefter sig allerede ved 3 plad-
ser, nemlig den såkaldte Malene bugt
dernæst K’asigiånguit, hvor vand-
dybden imidlertid er meget stor, og
endelig ved pladser nær selve skibs-
havnen og Kuløen, hvor baglandet
dog næppe er stort nok til de vældi-
ge malmdynger. Den danske interes-
se er i høj grad nivelleret af udsig-
ten til en virkeliggørelse af drømmen
om et Hirtshals i Grønland, nemlig
opførelsen af den længe omtalte og
den i detailler projekterede fiskeri-
havn. Den ses nemlig nu på bag-
grund af •—- og som led i — det
større havnebyggeri, hvor den øko-
nomiske grund må antages at være i
orden. Selv en stor fiskerihavn vil
blot være et lille hjørne i den malm-
liavn, der skal opføres, men fiskeri-
et ville blive stimuleret og dansk og
færøsk aktivitet ville sammen med
den grønlandske give en væsentlig
øget produktion og altså fortjeneste.
nukagpiaiKat påmiormiut tatdlimat 10—13-inik ukiugdlit eKiasuinermingnut
akigssarsiaralugo RoskildemukartineKarsimåput atuarfit ardlåne atualasavdlutik.
Thomas Frederigdlo uvane takuvase inspektor Kobberø ilagalugo Hedegaardip
Roskildep sanianitup atuarfiane pissagssartik sangmigåt.
Fem drenge fra Frederikshåb i alderen 10—13 år har som belønning for flid fået
lov at komme til Roskilde for at følge undervisningen i en af skolerne. Her ses
Thomas og Frederik, som sammen med inspektør Kobberø gennemgår en opgave
på Hedegårdens skole ved Roskilde.
Nungme umiarssualivigssuag-
agssamik pilerssårutit nutåt
amerikamio Ungava Bay-me Canadamitume saviminigssarsiorniaK,
Kalåtdlit-nunånilugdK umiarssualivingmik niåraiviliorniarput. auli-
sarnermut umiarssualivigssaK åma?
11
GRØNLANDSPOSTEN
avangnånit kujatånut
Fra Nord til Syd
Håp. 2.
kalåtdlit-nunåt pivdlugo onalugiaut
»up. 3
or tidligt at fælde dom over Grønlands
befolkning
Side 5
besøg pi je norske stats- og fiskeri-
fagskoler
Side 5
duagaK angalanermut najorautagssiaK
Kup. 7
kiagtut nunåt inåvdluarit
Kup. 8
Farvel til troperne
Side 9
måtigssarsiutinut tungassut —
Erhvervsrubrikken
fts Klip. 10
'"ssat 3000 Kal.-nun. åssilissoi-Kåvanit
Klip. 16
3000 fotografier taget af Grønlands
første fotograf
Side 17
ngi'artavUnut, Rasmus Klump il. il.
Reside, Rasmus Klump m. m.
k Kup. 22-23
Kjeld Rask Therkilsen „Berlingske
Tidende“me agdlagpoK danskit umi-
arssuautileKarfiånik pilerssai toKa-
lersimassoK Kalåtdlit-nunåne umiar-
ssualiviliornigssamik. _ tamåna dan-
skit umiarssuauteKarfinut, halatdlit-
nunåta aningaussarsiorneranut kisa-
lume kalåtdlit aningaussarsiornera-
nut ilimanautilerujugssuvoK. issigtut
nunåne ingerdléssiniarfik nutåK pi-
ngulersimavoK, piarérsautit autdlar-
terugtorput isuinaKatiglssutigssatdlo
sujugdlit nåmagsineKarérdlutik. ame-
rikamio niuvernermik angisumik
ingerdlåssissoK Cyrus Eaton Ungava
Bayme saviminigssarssuit iluaKutigi-
nialerumavdlugit aulajangersimavoK,
tåssa Kangale ilisimaneKartut tamå-
nlnerinik. Ungava Bay Kalåtdlit-nu-
nåta akianipoK avdlorniussame sani-
mukartume 60-ime, Hudson Baymut
pulagiåne. kangerdliumanerdle uki-
ortåmit junimut inilingassarpoK umi-
arssuarnitdlo sikumik aserorterisi-
naussunit taimågdlåt angatdlavigine-
Karsinauvdlune. Canadap tungånut
kujåmut sikuneif ajortunik umiar-
ssualivigssaKångilaK, taimåitumigdlo
Kalåtdlit-nunåne umiarssualiveKar-
nigssaK isumaliutigineKalersimavoK
saviminigssanik niorKaivigssamik,
saviminigssatdlo tamåko ukiunerane
danskit umiarssuåinit umiarssuali-
vingmut tåssungnåuneKartåsåput,
tauvalo umiarssuarnit 10—20,000
tonsinit Europamut Amerikamutdlo
agssartorneKartåsavdlutik. danskit
umiarssuait agssartutigssat pigssar-
siarineKarérput, pilerssårutigissardlo
grønlandsdepartementimit handeli-
mitdlo pisångatigineKardlune malig-
tarineKarpoic, tåssaine umiarssualive-
rujugssuaK angnertorssuarmik nu-
natalik pissanaKarmat, sulissug-
ssatdle danskit teknikere piareFsi-
måput._ Nuk taima umiarssualivigssa-
tut mana soKutigineKarpoK. umiar-
ssuautigdlit Lauritzenikut umiarssu-
arnik nutånik arfineK-mardlungnik
pigssarsisiniaput, ilait tåssaussut si-
kunik aserortenssutit Ungava Bay-
mut ukiunerane angalassartugssåu-
sagunartut aussauneranilo Mesters-
vigimut, sulilo amerdlanerussunik
umiarssuagssarsisassut ilimagineKar-
poK Nungmut ungasissusiata 500 sø-
milit migssiliorpai, unangmigdlerti-
gisinaussanutdlo Kaningnermut St.
Johnsiniut 1000 sømilit migssiliorpai.
Nungme umiarssualiviliornigssaK nå-
lagauvfiup suliagssarisavå, tåssalo
grønlandsdepartemente aningaussa-
nik KinuteKartugssausaoK, danskit
entreprenønsa ingeniørisalo sanåsa-
våt handelilo umiarssualivingmik
ingerdlatsissusavdlune pissortåusav-
dlunilo. oKautigineKarpoK 1920-kut-
dle atukatdlarmata styrelse transit-
imik umiarssualiveKarnigssamik såg-
figineKarersimassoK, isumaliutdle tai-
maitineKarsimavdlune pereutit åssi-
glngitsorpagssuit perKutigalugit. umi-
arssualivik taima itOK uvdlume ani-
ngaussarsiornerup tungågut angner-
toKissumik pingåruteKartugssauvoK,
Nugdlo nunamigut, atortumigut ine-
rikiartorfigssaKarnermigutdlo umiar-
ssualivilionfigssatut piukunartuvoK.
inigisinaussaisut pingasut sagdliu-
lineKarput, tåssa Malene bugt, tauva
K’asigiånguit, kisiåne tåssane imaK
iteKaoK, ktsalo umiarssualiviup er-
Kåne inigssat K’enertakasigdlo au-
marssuit Keaertåt, kisiåne lamåne
nuna saviminigssarpagssuarnul inig-
sséusavdlune nåmagane. — Nungme
aulisarnermut umiarssualiviliornig-
ssamik kigsautigissaic soKutigingning-
nermut patsisauvdiuarpoK, tåssame
mana umiarssualivigssuarmik sana-
nigssamut alassumik issigineKaler-
mat, umiarssualivigssuvdlo sananig-
ssånut aningaussat pigineKaringuat-
siardlutik. aulisartutdlo umiarssuali-
viat angigaluartordlunit umiarssua-
livigssuarme teKei'Kuinånguatut i-
saoK, kisiåne aulisarnermut kajumig-
sautåusaKaoK, amalo danskit sava-
lingmiormiutdlo kalåtdlinut pena-
tauvdlutik tunissat taimalo aningau-
ssatigut pigssarsiat angnerulersisa-
vait. danskit umiarssuautigdlit pri-
vatiussut savssartilerersimåput, nå-
lagauvfigdle åma neriugissagssaKar-
portaoK atorniarneKarnigsså ilimagi-
niartariaKartumik. Kalåtdlit-nunåne
nangniineK augtitagssaKalingikaluar-
dluta taimåiloK iluanårutigissardlu-
go avdlat kivfartusinauvavut kingu-
mutdlo erKaisitsissutigalugo Kalåt-
dlit-nunåt pisinautitauvfeKarmåtaoK,
avise naggasivoit.
issigingnårtitsissartoK arnaK Ebba With
Nångmut tikiupoK, uvdlut Kulit migssilior-
dlugit Nångmlsavdlune. Kalåtdlit-mmftta ra-
dioatigut mardloriardlune atuvfåssiniarpoK.
Nångrnérérune Kitåne sinerssåsaoK.