Atuagagdliutit - 16.06.1955, Qupperneq 6

nelse end den, folkeskolen gi-
ver.
Der undervises i følgende em-
ner:
Almene fag: norsk, regning,
regnskabsføring, naturfag, en-
gelsk, sundhedslære og samfunds-
lære.
Navigationsfag: navigation, me-
teorologi, motorlære, sømands-
skab, signalering, radiotelefoni og
behandling af ekkolod.
Fiskerifag: redskabslære og
praktisk fiskerilære, fiskeribiolo-
gi og havlære.
Motorlinien: Denne linie varer
5 måneder. Dette kursus holdes
så to gange om året, et forårskur-
sus og efterårskursus.
Motorkurset har til det formål
at give oplæring i selve maskin-
læren og pasningen af motorer.
Desuden lægges vægt på oplæring
i elektricitetslære således, at ele-
verne skal kunne få forudsætnin-
ger for at tage vare på de elektri-
ske anlæg ombord på fiskerifar-
tøjerne. Eksamen fra denne linie
giver ingen rettigheder efter ma-
skinistloven.
Der undervises i følgende em-
ner :
Almenfag: norsk, regning, fy-
sik og kemi.
Teoretiske fag: motorlære, elek-
tricitetslære og materialisere.
Praktiske fag: metalsløjd, mo-
torlære, elektricitetslære og ma-
skintegning.
Over halvdelen af undervis-
ningstiden benyttes til praktiske
arbejder i værkstedet og til for-
skellige øvelser.
Kursus ved skolen i Laksevag
varer fra 1. september til 1. fe-
bruar. På Aukra begynder kurset
fra 1. august og slutter ca. 9. ja-
nuar.
Kokkelinien. Denne oplæring
tager 5 måneder, og der holdes et
forårskursus og et efterårskursus.
Eksamen i kokkelinien ved sta-
tens fiskerifagskole giver selvføl-
gelig ikke rettigheder til antagel-
se som kok og stuart i handels-
flåden. Formålet med undervis-
ningen på kokkelinien ved fiske-
rifagskole er kun at uddanne ka-
byspersonale til fiskeriflåden.
Hovedvægten lægges på den
praktiske undervisning. Den teo-
retiske undervisning indskrænkes
til det, som er nødvendig i norsk,
regning, bogføring, kostlære og
hygiejne.
Kokkeeleverne står for madlav-
ning for hele skolen i den tid, de
er på skolen. Det bemærkes, at
skoleledelsen anser elevernes
egen rengøring af lokalerne som
uheldig, og derfor har skolerne
hjælp til rengøring.
OPTAGELSESVILKÅRENE
Høvedsmanclslinien: Ansøgere
til denne linie må fremlægge føl-
gende: 1. Vidnesbyrd fra folke-
skolen. 2. Attest for fartstid på el
fiskefartøj med dæk. Fartstiden
må mindst være 24 måneder, efter
fyldte 15. år. 3. Attest på fastsat
skema for tilfredsstillende syn og
hørelse. 4. Attest for god opfør-
sel, udfærdiget af lensmanden,
præsten eller en anden offentlig
tjenestemand. 5. En god helbreds-
attest.
Motorlinien: Ansøgere til den-
ne linie må fremskaffe følgende:
1. Vidnesbyrd fra folkeskolen. 2.
Attest for faristid. Attesten må
give oplysninger, om ansøgeren i
fartstiden har deltaget i fiskeri,
og om han har fået øvelse i be-
handling af motorer. Fartstiden
må være mindst 24 måneder efter
fyldte 15. år.
Kokkelinien: Ansøgere til den-
ne linie må fremskaffe følgende:
1 Vidnesbyrd fra folkeskolen. 2.
Attest for faristid på fartøj med
dæk. Denne attest må give oplys-
ninger om, at ansøgeren i farts-
tiden har gjort tjeneste i en ka-
bys. Der kræves mindst 12 måne-
ders fartstid med øvelse fra en ka-
bys. Desuden må ansøgeren være
fyldt 17 år, før kurset begynder.
3. Attest for god opførsel, udfær-
diget af lensmanden, præsten eller
en anden offentlig tjenestemand.
Angående ansøgningsfrist for
de enkelte kursus, bekentgøres
dette i dagspressen. Skolerne gi-
ver også alle ønskelige oplysnin-
ger.
Vilkårene under skoletiden.
(Gælder alle de tre linier). Alle
de fem skoler er statsskoler og
hører ind under fiskeridirektora-
tet. Tilsynet er et råd, det er ud-
nævnt for hver skole. Ansøgere
står lige over for hinanden, uan-
set i hvilken del af landet de bor,
og eleverne, som bliver optaget,
får dækket deres rejseudgifter til
skolerne og rejsen hjem, når de-
res kursus er færdigt.
Der kræves lægeattest af de
elever, som bliver optaget ved sko-
lerne. Foruden denne attest må
eleverne underkastes en ny under-
søgelse af skolens egen læge. Ele-
verne og skolens internat står i
hele skoletiden under tilsyn af
skolelægen.
På skolen bor eleverne for sig
og får frit ophold. De betaler
ikke skolepenge af nogen art.
Men de må selv holde sengetøj,
håndklæder og toiletartikler. For-
uden det almindelige tøj, må de
have arbejdstøj med. Hyrepapir
på skibene må de også sørge for
at tage med.
Eleverne må købe skolebøger
og andet skolemateriel (skole-
bogsudgifterne andrager for hø-
vedsmandslinien ca. 350 kr„ mo-
torlinien ca. 125 kr. og for kokke-
linien ca. 50 kr).
Al undervisning er forpligten-
de, og det er ikke tilladt at være
borte fra skolen eller fra timerne
uden tilladelse af forstanderen.
Hvis en elev forlader skolen uden
tilladelig grund, kan rådet kræve,
at han godtgør udgifterne til op-
holdet i den tid, han har været
ved skolen.
Skolerne er godt udstyrede med
moderne undervisningsmateriel
silarssuarme tamarme filmstjernit Cannesime katerssusimåput filmiliat nagdliutorsiutauneråne. japanimiut arnartait pini s suts i mi-
kut perKamerungitdlat.
Alverdens filmstjerner er i denne tid samlet i Cannes i anledning af film-festivalen. Blandt de mange skønlieder er det ikke mindst
de japanske, der gør sig gældende...
og samlinger til undervisningen.
I nogen udstrækning disponerer
skolerne over småbåde og fiskeri-
redskaber, som eleverne kan få
tilladelse til at bruge i samråd
med skolens bestyrer. Skolerne
har bibliotek, hvor eleverne kan
låne fagbøger og tidsskrifter.
Juleferien varer ca. 18 dage-
Skolen betaler ikke for hjemrejse
i ferierne.
Eleverne danner elévforening
og vælger sine tillidsmænd, som
repræsenterer eleverne overfo’-
skolens myndigheder.
LIDT MERE UDDYRNING AF
DE ENKELTE LINIER OG FAO
Høvedsmandsliniens fiskerifag'
Før den unge fisker kommer t’*
fiskerifagskolen, har han en del
kundskaber i fiskerifagene. Ha11
kender konstruktion og brug nf
en del redskaber, og han ved no-
get om fiskeforekomster og t'1'
skens vaner. Men han vil have
stor nytte af at få nøjere viden
om alle livsforhold hos de fiske-
arter, som fiskerne bruger at Iseg'
ge efter, så som gydeområder og
gydetid, vandringer og vandrings*
veje, dybdeforhold, afhængighed
af lys og havtemperatur, hvad
slags føde fisken spiser, fiskens
næringsområder m. m. Fiskeril#'
ren giver slige oplysninger, og P1
grundlag af dem vil fiskeren kun-
ne forstå sit arbejde bedre og fim
de ud af, hvilke redskaber han
skal bruge, og hvordan han skal
bruge dem.
Fiskerilæren giver endvidere
oplysninger om de materialer-
som fiskeriredskaberne laves af-
og de varesorter, som er i hande-
len. De får at vide, hvordan red-
skaberne må laves, for at de skal
blive mest effektive og håndter-
lige, og om hvordan de skal stil'
les og repareres. Brugen af de f°r'
skellige slags redskaber og ud-
rustningen til de forskellige sla#s
fisk, bliver der også lagt stor vaefj*
på. I størst mulig udstrækning
forsøger man at knytte oplærin'
gen til de praktiske øvelser P^
søen og ved udfærdigelse af ke'
handlingsmåder i forædlingsst0'
derne og fabrikerne.
En vigtig side af fiskerilærej’
er, at give eleverne kendskab t*
andet fiskeri end det, de i f°r*
vejen har drevet. Så lange son’
kysterne er, og så store områdel
fiskerne fisker på, er det sv#’
at få fiskere, som har særlig
kendskab til naturforholdene, f1
skeforekomsterne og alle fiskc’lS
områder. De samme fisk, der I"1,
des forskellige steder, kan otP‘
fiskes på forskellig måde på ^
uensartede dele af kysterne. ^7c
at få kendskab til disse ting,
fiskerne blive i stand til at o”1
lægge driften således, at den
give større økonomisk udbytte
En anden vigtig ting er at
og det er, at havet ikke er 1,11 _
tømmelig, men at fiskeriinuli^1
(Fortsættes side ’,f/i
6