Atuagagdliutit - 16.06.1955, Page 14

norske stats- og fiske-
rifagskoler
derne
' (Fortsat fra side 6.)
ie kan også ødelægges eller
årringes ved rovdrift eller me-
ningsløs udnyttelse. Nu bliver fi-
lerne mere og mere tillagt det
^gørende ord med hensyn til de
5estemmelser, som myndigheder-
ne skal sætte i praktik for at vær-
tle om fiskebestanden og fisker-
}les økonomiske og sociale in-
eresser. Det er derfor nødven-
a*gt, at fiskerne har kundskaber
fiskeriets naturgrundlag og
iskebestandens bevægelser. Ud af
en viden skulle fiskerne kunne
edømme sagligt om disse ting.
Den fisk, som fiskeren skal
an8e, lever i sit specielle element,
avek og forekomsterne af fisk
Påvirkes i høj grad af forholdene
c er- Særligt er det temperatur,
saltholdighed, strømforhold, dyb-
e °g bundforhold, som afgør,
v°r fisken lever. Som eksempel
atl det nævnes, at når en fisker
fender temperaturforholdene i
visse dele af havet, kan han med
^°r sikkerhed sige, hvor forskel-
•Se fiskearter vil befinde sig. Vel
{eodt i Norge er det, at torsken
'ed Lofoten holder sig i et vand-
8 med en bestemt temperatur
a8 står lavere eller dybere, efter
v°r dette vandlag findes. En fi-
S,<er, som vil have den bedste ind-
^8t i fiskeriet, bør derfor have
Ondskab i havlære.
Navigalionsfag: Det er sagt, at
lskerne skal leve af havet og på
xavet. De må ofte finde frem til
)eSrænsede fiskefelter, hvor fi-
s^en skal tages. Dette kræver me-
8et dygtige kystnavigatører. Men
iskerne må også kunne
| om over havene til
Dskefelter.
Navigationsundervisningen ved
folerne giver solide kundskaber,
Jåde fQr kyStnavigation og for
Se.)lads over havene. I forbindelse
^ed navigationsundervisningen
Ur eleverne også oplæring og
()'else i brug af radiopejling og
? kolod, og de får øvelse til at
a8e radiotelefoncertifikat.
Unde
sejle
oversøiske
, Jervisning i navigation fører
fyem til
eksamen,
1. klasses kysfskipper-
som bl. a. giver ret til
... ^øre både på indtil 500 tons på
lskeri og fangst.
, skipper har ansvaret for
e e skuden, og han må derfor
vide en del om motorer og
mer. Derfor kræver naviga-
°gså
^ask.„w.
p Psloven en oplæring i disse fag.
fiskerifagskolerne får eleverne
stesuden en del oplæring i værk-
^Ødsarbejde, således at de selv
a udføre enklere reparationer.
f0] cnfag: De kundskaber, som
keskolen giver f. eks. i norsk
regning, vil for mange være
s Uiangelfulde i et moderne
(j^fund. En fiskeskipper vil i
Um ^ave stor nytte af at kunne
oft kke sig skriftligt. Han må
c kunne skrive ansøgninger,
udfylde skemaer, foretage bestil-
linger og føre korrespondance
med myndigheder, værksteder og
fabriker om sin båd og bådens
udstyr.
Fiskerifagskolerne repeterer
folkeskolens fag og fører eleverne
videre, idet man særlig lægger
vægt på at udvikle evnen til at
udtrykke sig skriftligt og at af-
fatte slige skrivelser, som kan bli-
ve aktuelle for fiskerne. Således
kræver navigationseksamen be-
stemte krav til norskkundskab.
Når det gælder regning, er det
nødvendigt for navigationens
skyld at repetere og udvide fage-
ne og kundskaberne fra folkesko-
len. Men regnefærdigheden er og-
så værdifuld på andre måder. Fi-
skerne driver deres både som for-
retninger og må derfor være kyn-
dige ikke alene i regning, men og-
så i regnskab. For at efterkomme
det sidste, har fiskerifagskolerne
undervisning i regnskabsføring,
og her får eleverne undervisning
i at sætte typiske fiskebådsregn-
skaber op.
Blandt almenfagene tager man
også lidt naturfag, som kun ud-
gør en lille del af det, man ellers
plejer at tage i andre skoler, hen-
sigten med faget er nemlig kun
den, at det skal støtte de andre
fag. Selvfølgelig er det nødven-
digt at vide lidt om plante- og
dyrelivet i søen for at kunne for-
stå naturgrundlaget for fiskerier-
ne, og man må have kundskaber
i fysik for at skønne om virke-
måden af motorer, hejseværk, ra-
diotelefon, ekkolod, pejleappara-
ter og det andet elektriske appe-
ratur, der er rigget til ombord på
skibene.
Endvidere undervises der i det
nødvendige engelsk, så eleverne
senere kan forstå de engelske sø-
kort, fyrvæsenslister og rorkom-
mando.
I sundhedslære får eleverne at
vide om de almindeligste sygdom-
me, og de får instruktioner i før-
ste hjælp og oplivningsforsøg, og
når det er muligt, bliver der også
givet undervisning i svømning.
Den private økonomi er kun en
side af fiskerens økonomiske stil-
ling, den anden side er af sam-
fundsmæssig natur. Fiskerne kan
i stor udstrækning blive ramt af
økonomisk nedgang i næringen.
Mange spørgsmål, som knytter
sig til disse problemer, kan løses
ved fælles optræden i fiskernes
faglige og økonomiske organisa-
tioner. For at have sagligt grund-
lag at bygge på i disse spørgsmål,
får fiskerifagskoleeleverne en del
undervisning i organisationsprak-
sis, fiskersamvirke og samfunds-
lære.
Dertil kan der føjes, at kund-
skaber ikke bare har værdi i sig
selv. Al undervisning virker ud-
viklende på evnen til at orientere
sig i de forskellige problemer,
som altid opstår, og undervisning
udvikler også tænkeevnen og ev-
nen til at udtrykke sig både
skriftligt og mundtligt. På den
måde gøres eleverne mere skikket
for deres specielle virkefelt og til-
værelse i det hele, og den gør livet
mere rigt for den enkelte.
Motorlinien: Motoren giver
mindre slid og giver muligheder
for bedre kår for fiskeren. Moto-
ren kan også give fiske- og fangst-
fartøjerne en høj effektivitet og
driftssikkerhed. Fiskernes inter-
esse for motorerne har altid været
stor, men erfaringerne fra hava-
rier er tit dyrekøbte, og derfor
kræves der ligefrem en hånd-
værksmæssig oplæring, således at
fiskerne kan udføre mindre repa-
rationer selv, hvis deres hjælpe-
midler ombord på skibene tilla-
der det.
Motorkursus ved fiskerifagsko-
lerne skal give både teoretisk og
praktisk oplæring således, at en
elev, som har gennemgået kurset,
kan varetage både hoved- og hjæl-
pemaskineriet ombord på et fi-
skerfartøj på en forsvarlig og
økonomisk måde og desuden ud-
føre nødvendige småreparationer.
I den halve læretid, undervises
der i praktisk arbejde i skole-
værkstedet. Her lærer eleverne
brug af mange forskellige slags
værktøj og måleinstrumenter. Her
lærer eleverne også overhaling af
motorer samt kørsel af disses for-
skellige typer.
Eleverne undervises i eksplo-
sions- og forbrændingsmotorens
virkemåde og gennemgår grun-
digt de enkelte dele, som forgas-
ser, magnet, oliepumpe, filtre,
dyser, regulatorer m. m.
I elektricitetslæren lægges der
vægt på dynamoens og akkumu-
latorens konstruktion, virkemåde
og pasning. Eleverne oplæres i
opsætning og kopling af elektri-
ske anlæg på skibene. Ligesom de
også lærer skitsetegning til mo-
torer.
I almenfagene undervises der i
norsk og regning, og foruden dis-
se er fysik og kemi blandt fagene
i skolerne.
Kokkelinien: Efter at fiskerne
har fået større og bedre fartøjer,
og deres fiskerimuligheder til dels
ligger på fjerne farvande, er kra-
vene til proviantering og madlav-
ning blevet større. En velordnet
kost ombord er af den største be-
tydning for mandskabets sund-
hed og arbejdsevne. Derfor stil-
les der store krav til den, der skal
stå for proviantering og madlav-
ning. Af disse grunde er kokke-
linien taget med i skolernes tre
grene.
Undervisningen omfatter føl-
gende fag:
Madlavning og brødbagning,
orden, renlighed og økonomisk
brug af proviant, kostlære (her
får eleverne undervisning i vær-
dien af næringsmidler, hensigts-
mæssig sammensætning af kosten
og opbevaring af proviant og
drikkevand ombord og om syge-
kost), regning og bogføring, norsk
engelsk og hygiejne.
Peter Egede.
Vald. Jørgensens
Parfumehandel
Pilestræde 40, København K.
Grundlagt 1860.
Den traditionsrige parfumehandel
midt i Københavns hjerte
Parfumeri og bijouteri i alle mærker
Ordrer og forespørgsler ekspederes
omgående.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kamlnit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mos. København.
, ,Joliest“ - nipaitdlisaut
pissorpalungnera migdlisitarpa
akornutaunane.
såkukitdlisitsineK ajorpou--------
ingerdlatinik atuinikitsoic.
motorinut tamanut benzinetor-
tunit mikinerpånit dieselinut
anginerpånut.
nålagauvfiup, kommunit, suliv-
fit, motoriliorfit, umiarssualior-
fit, umiarssuautigdlit il. il. pi-
sivfigissarpåtigut.
navsuiautinik naicitanik, sordlit
ajunginerunerånik akinigdlo
piumaniaritse.
„Johest“ - lyddæmper
iserfiu anivfia
FIRMA „MARGROCO"
Stavangergade 6 — København 0
,,Johest“ lyddæmper
dæmper støjen effektivt uden at
ove modstand..
Intet krafttab — lavt brændstof-
forbrug.
Til alle slags forbrændingsmo-
torer fra den mindste benzin-
motor til den største dieselma-
skine.
Leverandør til stat og kommu-
ner, offentlige institutioner, mo-
torfabriker, skibsværfter, rede-
rier etc.
— Forlang tryksager, tilbud og
overslag.
15