Atuagagdliutit - 16.06.1955, Side 23

ooooooooooooooo
o 107-inik ukiulik iUniarnerlå- o
o lul soraerumérsoK. o
o amerikamio William Allen o
o Lundby majip 30-åne Crest- o
o viewip gymnasiåne iliniarner- o
o tutut soraenimérpoK. tamåna o
o sujornutdlugule iliniaKataisa o
o peKafigigfingmingne atarKi- o
o nåumik ilaussortångortipåt. o
o — nalungitdluarpara ukiu- o
o nik 90-inik kingusinårdlunga o
o soraerumértunga, nangmineK o
o oKarpoK. o
ooooooooooooooo
En rigtig amerikaner I
amerikamiut ånilårput
Amerikame inuarnerit nalunaer-
ssornerc kingugdltt takuvdlugit ame-
rikamiut erKigsiungnaerlulut misi-
gingmata tupingndngilaK. Amerika-
me nålagauvfeKatigit 160 millioninik
inoKaraluarpume, kisiane ila uvdlor-
mut inuarnerit 34-1 ingassangajagka-
mik; tdssa 1954-ime katildlugit
12.410. kisitsisit taima amerdlatigi-
ssut ulikutdldngitsorfiungildlat, pi-
ngårtumik eruarsaiitigisagdine tu-
luil nunåne ukiut 20-t ingerdlanerd-
ne inuarnerit 2995-inaungmata, ima-
lunit ukiumut 150-it migssiliordlugit.
'M--8
Kangiata Kitåtalo tigdluartagåt.
Boksebolden mellem Øst og Vest.
UHYGGELIG AMERIKANSK
STATISTIK
Det er ikke så underligt, at ame-
rikanerne er blevet foruroligt af den
sidste statistik, der er fremkommet
over mordene i det store tand. Nok
har USA 160.000.000 indbyggere —
men alligevel: 34 mord om dagen
etter 12.410 ialt i 1954, det er tal,
der nok kan få det til ut løbe koldt
ned ad ryggen på enhver. Navnlig
da, når man tænker på, at der i
Storbritannien i 20-års-perioden
1930—49 kun blev begået 2.995 mord
eller omkring 150 om året.
* skaal — 1135-riardlugo.
* tuluit nunåne imernavérsårtut
* sapåtip akunerine 12-ine tuluit
* radiokut autdlakatitåinut nålaor-
* toKartitsisimåput imigagssaK Kav-
* seriardlune taineKarnersoK kisi-
* niardlugo. 1135-riardlugo taine-
* KarpoK, imernavérsårtutdlo amer-
* dlavatdlSrsorait. imernavérsår-
* neK tapersersordlugo oitausiussu-
* nik mardloriåinardlutik tusåsi-
* måput.
Uret stilles.
Lange morgentimer...
„At skrive 2.000 ord om morge-
nen ■—- ligesom Jack London —-
ville tage mig flere dage! Måske
måneder.'1 (Edith Rode).
* Skål — 1135 gange.
En engelsk afholdsforening har
* igennem 12 uger ladet en særlig
udvalgt komite lytte til de engel-
* ske radioudsendelser for at finde
* ud af, hvor mange gange spiritus
* blev nævnt i udsendelserne. Fa-
* cit blev 1135 gange. Og det var
alt for mange efter afholdsfolke-
nes mening. Kun 2 gange havde
man hørt bemærkninger til gavn
for afholdenheden.
akunerne 28-ne oKalugtoic
nålagauvfiup Texasip inatsissartunut
ilaussortd 33-nik ukiulik Wayne Wagonsel-
ler pigissatut agdlagartalersinigssåne akiki-
nerulersitsineK agssuaralugo akunerit 28-t
minutitdlo arfinigdlit kipinane OKalugsima-
vok, rekordingordlune. nipiliåtai Kasuerser-
tildmiardlugit isumaKalai taimdgdldt
OKautsinik Kavsigsunguanik onatsiartarsi-
måput, akuerigdngatik aitsdt.
OOOOOOOOOOOOOOO OOO
o 107-årig tager studenter- 0
o eksamen.
o Den 107-årige William Allen 0
o Lundby, USA, blev den 30. 0
o maj student fra Crestview 0
o Gymnasium. Forinden havde 0
o hans klassekammerater ud- 0
o nævnt ham til æresmedlem af 0
o deres forening. — Jeg ved 0
o godt, siger den aldrende stu- 0
o dent, at jeg er 90 år for sent 0
o på det...
OOOOOOOOOOOOOOOOO0
BEDRØVET RADIO-MERARBEJDEP
— Hørte De mit foredrag i radi°"
en i aftes?
— Næh...
— Det var kedeligt...
— Ja, det tænkte jeg nok!
uvdlåt sivisorssuit
„oKautsit 2000-it uvdlåkut
dlangniåsaguvkit — sordlo ^afh,
London taima pissarloK — uvdlå
ardlagdlit, imaKalunime Kdurriat\,
ardlagdlit, agdlaglariaKåsavaka-
(Edith Rode)*
Senator talte i 28 timer...
Den 33-årige senator i staten Texas, Way-
ne Wagonseller, har sat ny rekord i at tale
uden afbrydelse for at protestere mod nye
og lavere satser for indregistrering af last-
biler. Han talte i 28 timer og 6 minutter,
kun afbrudt, hvis en af hans partifæller
med hans samtykke fremsatte en eller anden
ligegyldig resolution, blot for at give ham
lejlighed til at hvile stemmebåndene.
Kirkegang i Texas.
Jeg kommer til at afbryde mig selv et Ø^c
blik, jeg skal ud og kikke til maden-"
radiome suleKalaussoK ajussårl°*
— igpagssaK unukut radiokut o*
lugiautiga tusarnarpiuk?
— någga...
— ajoKaoK....
— taivnaKame ajusasoralugo!
FERD’NAND
*e)
Slået ud.
a)
ajorssdinarujon