Atuagagdliutit - 28.07.1955, Síða 6

ligere banker. Vejret er roligere end
sydpå, og der er store områder med
forholdsvis ringe dybde, hvilket be-
tyder en stor lettelse ved ophaling
af linen, hvilket jo foregår ved hånd-
kraft. Enkelte fartøjer har dog holdt
til på Fyllas Banke i de sidste år,
idet de der har fanget noget større
torsk end på Store Hellefiskebanke.
Ca. 40 doryskibe og 20 trawlere har
fisket ved Grønland. Trawlerne gør
to rejser i sæsonens løb. I 1952 har
doryskibene haft en fangst på 15.444
tons, medens trawlerne har fisket
28.184 tons udelukkende torsk, da
andre fiskearter, heller ikke helle-
flynder, har nogen interesse. I 1953
var udbyttet af portugisernes fiske-
ri 54.498 tons torsk, og Portugal var
i det år den nation, der havde den
største fangst af samtlige nationer
der fiskede i området.
Islænderne var ret uheldige med
deres første forsøg med langlinefi-
skeri efter torsk ved Grønland i mid-
ten af trediverne. Forsøget blev ikke
gentaget og først i 1949 startede tre
islandske ekspeditioner, der drev
langlinefiskeri fra motorbåde. Også
dette forsøg blev en skuffelse, men
i 1951 blev 16 trawlere sendt til
Grønland. I perioden juli til decem-
ber gjorde disse skibe tilsammen 28
rejser og fik et udbytte på 14.302
tons torsk og 120 tons andre fisk.
I 1952 var antallet af trawlere 29, der
tilsammen gjorde 70 rejser i en sæ-
son fra maj til december. Udbyttet
var 48.070 tons torsk. I 1953 var ud-
byttet 13.680 tons torsk og 12.406 t.
rødfisk. Island vil sikkert fiske i
grønlandske farvande også i de kom-
mende år, idet de ved udvidelsen af
deres territorialfarvand ikke alene
har udelukket andre nationer, men
også deres egne trawlere fra betyd-
ningsfulde fiskepladser. I 1953 fandt
islænderne rige forekomster af rød-
fisk og fiskeriet af denne fisk, der-
efterhånden er blevet meget efter-
spurgt på markedet, vil sikkert yder-
ligere blive udviklet.
I begyndelsen af trediverne kun-
ne man på Store Hellefiskebanke
møde store franske doryskibe, der
til fremdrift kun anvendte sejl. Der
fiskedes med liner fra tomands do-
ryer. Nu er den form for fiskeri op-
givet, idet det sidste franske dory-
skib blev oplagt i 1952. Nu fiskes
der kun med trawlere på 1000 til
1600 tons med ca. 55 mands besæt-
ning. Mellem 30 og 35 trawlere af
denne størrelse har i 1952 fisket ca.
37.000 torsk ved Grønland. Angivel-
sen er dog højst usikker, derimod er
de franske opgivelser af et udbytte
på ca. 20.000 tons i 1953 sikkert på-
lidelige. Franskmændenes største fi-
skeri foregår ved Newfoundland.
Spanierne har kun i mindre grad
fisket ved Grønland. I juli—septem-
ber 1952 er der af spanske trawlere
fisket 4.879 tons torsk og i 1953 fi-
skedes 2,932 tons.
Italienerne, der efter krigen har
udviklet et fiskeri med store trawle-
re, har kun foretaget få rejser til
grønlandske farvande. Der foreligger
ikke nogen oplysninger om, hvor
mange skibe der har deltaget i fiske-
riet eller om hvor stort udbyttet har
været.
I tredivernes begyndelse kunne
man på Store Hellefiskebanke træffe
enkelte dorymoderskibe fra New-
foundland, let kendelige på deres
store mesanbom. I 1952 har tre traw-
lere fra Nova Scotia fisket 679 tons
torsk ved Grønland. Forsøget blev ik-
ke gentaget i 1953.
Tyskerne fiskede helleflynder i
Davisstrædet i 1929-30, og senere i
1937 fiskede et enkelt tysk fiskeskib
med langliner og trawl ved Grøn-
land. I 1952 har tyske trawlere fisket
2.456 tons torsk og 300 tons rødfisk
i juli-august på bankerne i Davisstræ-
det og i september-februar i området
ved Kap Farvel. I 1953 fiskedes
2.099 tons torsk og 152 tons rødfisk.
Ifølge den internationale statistik
har det samlede udbytte af samtlige
nationers torskefiskeri i Davisstræ-
det været 168.192 tons i 1951,
254.830 tons i 1952 og 203.731 tons
i 1953 heri er indbefattet grønlæn-
dernes fiskeriudbytte, der i de på-
gældende år har været henholdsvis
17.743 tons, 16.726 tons og 18.624
tons. Ifølge statistikken har der ved
Grønland, Labrador og Newfound-
land været fisket følgende kvanta
torsk i tons:
Grønland Labrador Newfoundland
1951 168.192 29.234 397.209
1952 254.830 53.626 439.060
1953 203.731 94.277 484.887
Udbyttet af torskefiskeriet gik
stærkt frem fra 1951 til 1952 i alle
tre områder. Størst var den procent-
vise fremgang ved Labrador med ca.
84 pct., dernæst kom Grønland med
ca. 35 pct. og Newfoundland med 10
pct.
Fra 1952 til 1953 var der fremgang
for Newfoundland på ca. 10 pct. og
for Labrador på ca. 7,6 pct., medens
udbyttet ved Grønland var gået ned
med 20 pct. En af de væsentligste
årsager til denne nedgang må søges
i det forhold, at torskeårgangen 1947
var meget stærkt dominerende i fang-
sterne, og at torsk af denne årgang
der jo i 1953 var seks år gamle, kun
var ganske små som følge af lang-
som vækst. Store kvanta af de fangne
torsk har sikkert været for små til
saltning.
Ved Newfoundland er der fisket
de største torskemængder, men her
udgør Canadas og Newfoundlands
udbytte i 1952 antagelig over 3 fjer-
dedele og i 1953 over halvdelen af
totaludbyttet. Frankrig, Spanien og
Portugal har meget store fiskerier
i dette område, hvilket disse natio-
ner har haft i århundreder.
De statistiske oplysninger, som er
anvendt i nærværende betragtnin-
ger er indsamlede og bearbejdede
af den i 1951 startede kommission
I. C. N. A. F. (den internationale
kommission for fiskeriet i det nord-
vestlige Atlanterhav). Ti nationer er
tilsluttet denne kommission, hvis om-
råde er de vestgrønlandske farvan-
de, farvandet udfor Labrador og
Newfoundland samt et lille område
udfor de nordlige stater i U.S.A. En
udførlig statistik har kun været ud-
arbejdet siden kommissionens start
i 1951 for flere af de nationers ved-
kommende, der fisker i området.
Hovedformålet med kommissio-
nens arbejde er bl. a. ved hjælp af
udførlig statistik og kontinuerlig
biologiske undersøgelser at overvå-
ge fiskebestandene i området, for at
kunne gribe ind med regulerende
foranstaltninger i fiskeriet, såfremt
det viser sig, at en bestand skulle væ-
re genstand for stærk befiskning. Så-
vel udarbejdelsen af statistikken som
de biologiske undersøgelser er opga-
ver, der udføres af hver af de natio-
ner, der er tilsluttet kommissionen,
men rapporterne om disse emner
forelægges ved de årlige møder og
offentliggøres af kommissionen. Hid-
1

Upernavingme kujatdlerme Kingmit. — Hundo 1 Søndre Upernavik. Foto: Herluf Rasmussen.
til har man kun fundet anledning til
ved ændring af maskestørrelse i
trawlen at gribe regulerende ind i
fiskeriet på Georges Bank udfor Bo-
ston, hvor bestanden af kuller syn-
tes at være truet ved opfiskning af
for mange små fisk.
I Grønland og Danmark er vi end-
nu i hvert fald kun interesseret i om
en regulering af fiskeriet i de grøn-
landske farvande kan være påkræ-
vet, og det vil måske derfor være na-
turligt her at anstille nogle betragt-
ninger over bestandene af to af de
vigtigste nyttefisk i dette farvand.
Går vi tilbage til tyverne og tre-
diverne, ser vi, at en meget rig be-
stand af helleflynder i Davisstrædet
i løbet af få år blev meget stærkt re-
duceret ved et hensynsløst rovfiske-
ri fra de store fiskeriekspeditioners
side.
Helleflynderbestanden har efter
krigen været i langsom fremgang, og
det ses dag også af statistikken, at ud-
byttet som især nordmænd og eng-
lændere -har opnået er steget noget i
de sidste par år. Helleflynderfiskeri-
et har efter krigen nærmest være at
betragte som et sekundært fiskeri, og
fangstudbyttet har været supple-
ringsfangst for torskefiskerne. Egent-
lig dybvandsfiskeri med langliner
efter helleflynder, som i tyverne og
trediverne, har ikke været drevet i
væsentlig omfang efter krigen, og
indskrænker man sig til den form
for fiskeri vil der vel næppe være
fare for den voksende helleflynder-
bestand. Skulle man påny starte med
samme rovfiskeri som tidligere, vil
det sikkert være nødvendigt for
I. C. N. A. F. at gribe ind med regu-
lering af fiskeriet, som amerikanerne
og canadierne med stort held har
gjort det ved helleflynderfiskeriet i
det nordlige Stillehav.
Ser vi nu på torskebestanden, der
for tiden er udsat for et meget kraf-
tigt fiskeri, er forholdet det, at be-
standen på bankerne udfor Grønland
er meget stor, så stor, at der er tegn
på overbefolkning. Den grønlandske
torskebestand er meget stærkt svin-
gende efter forekomsten af rige og
fattige årgange, og i øjeblikket er vi
inde i en periode med en ganske
usædvanlig rig årgang, nemlig år-
gang 1947, der særligt hat gjort sig
gældende i den nordlige del af Da-
visstrædet. På grund af overbefolk-
ningen er væksten af torsk af denne
rige årgang meget langsom, da der
ikke er næring nok til så mange
torsk i området. En udtynding ved
stærkt fiskeri vil derfor muligvis
vise sig at have gavnlig indflydelse
på torskenes størrelse og kvalitet. \
den sydligste del af Davisstrædet 1
farvandene udfor Julianehåb distrikt
er forholdene forskellige fra dem, vl
finder længere nordpå. Her har den
rige årgang 1947 kun gjort sig svagt
gældende, der er det årgang 1945,
der har været den dominerende både
i grønlændernes og de fremmede fJ"
skeres fangster. I både de tyske og
engelske fangster i 1952 udgjorde
denne årgang over 60 pct. Ved det
store fiskeri i dette område må der
være fanget mange millioner torsk
af denne årgang. I 1954 var årgang
1945 gået stærkt tilbage, hvad der må
anses for hovedårsagen til at fiske-
riet, også det grønlandske, gav rin-
gere udbytte. Det er naturligt at sky-
de skylden på de fremmede fiskere
for dette kedelige forhold, men de
er dog ingenlunde udelukket, at år-
gangens tilbagegang skyldes helt an
dre forhold, som intet menneske ha
indflydelse på. Årgang 1945 blev ^
1954 ni år gammel, og vi ved *r‘
den
tore
mange års erfaring, at netop i
alder har i tidligere tider s-
mængder af grønlandstorsk f°r jji
det grønlandske område og søffl
(Fortsættes side
24)'
6