Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Síða 6

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Síða 6
ligere banker. Vejret er roligere end sydpå, og der er store områder med forholdsvis ringe dybde, hvilket be- tyder en stor lettelse ved ophaling af linen, hvilket jo foregår ved hånd- kraft. Enkelte fartøjer har dog holdt til på Fyllas Banke i de sidste år, idet de der har fanget noget større torsk end på Store Hellefiskebanke. Ca. 40 doryskibe og 20 trawlere har fisket ved Grønland. Trawlerne gør to rejser i sæsonens løb. I 1952 har doryskibene haft en fangst på 15.444 tons, medens trawlerne har fisket 28.184 tons udelukkende torsk, da andre fiskearter, heller ikke helle- flynder, har nogen interesse. I 1953 var udbyttet af portugisernes fiske- ri 54.498 tons torsk, og Portugal var i det år den nation, der havde den største fangst af samtlige nationer der fiskede i området. Islænderne var ret uheldige med deres første forsøg med langlinefi- skeri efter torsk ved Grønland i mid- ten af trediverne. Forsøget blev ikke gentaget og først i 1949 startede tre islandske ekspeditioner, der drev langlinefiskeri fra motorbåde. Også dette forsøg blev en skuffelse, men i 1951 blev 16 trawlere sendt til Grønland. I perioden juli til decem- ber gjorde disse skibe tilsammen 28 rejser og fik et udbytte på 14.302 tons torsk og 120 tons andre fisk. I 1952 var antallet af trawlere 29, der tilsammen gjorde 70 rejser i en sæ- son fra maj til december. Udbyttet var 48.070 tons torsk. I 1953 var ud- byttet 13.680 tons torsk og 12.406 t. rødfisk. Island vil sikkert fiske i grønlandske farvande også i de kom- mende år, idet de ved udvidelsen af deres territorialfarvand ikke alene har udelukket andre nationer, men også deres egne trawlere fra betyd- ningsfulde fiskepladser. I 1953 fandt islænderne rige forekomster af rød- fisk og fiskeriet af denne fisk, der- efterhånden er blevet meget efter- spurgt på markedet, vil sikkert yder- ligere blive udviklet. I begyndelsen af trediverne kun- ne man på Store Hellefiskebanke møde store franske doryskibe, der til fremdrift kun anvendte sejl. Der fiskedes med liner fra tomands do- ryer. Nu er den form for fiskeri op- givet, idet det sidste franske dory- skib blev oplagt i 1952. Nu fiskes der kun med trawlere på 1000 til 1600 tons med ca. 55 mands besæt- ning. Mellem 30 og 35 trawlere af denne størrelse har i 1952 fisket ca. 37.000 torsk ved Grønland. Angivel- sen er dog højst usikker, derimod er de franske opgivelser af et udbytte på ca. 20.000 tons i 1953 sikkert på- lidelige. Franskmændenes største fi- skeri foregår ved Newfoundland. Spanierne har kun i mindre grad fisket ved Grønland. I juli—septem- ber 1952 er der af spanske trawlere fisket 4.879 tons torsk og i 1953 fi- skedes 2,932 tons. Italienerne, der efter krigen har udviklet et fiskeri med store trawle- re, har kun foretaget få rejser til grønlandske farvande. Der foreligger ikke nogen oplysninger om, hvor mange skibe der har deltaget i fiske- riet eller om hvor stort udbyttet har været. I tredivernes begyndelse kunne man på Store Hellefiskebanke træffe enkelte dorymoderskibe fra New- foundland, let kendelige på deres store mesanbom. I 1952 har tre traw- lere fra Nova Scotia fisket 679 tons torsk ved Grønland. Forsøget blev ik- ke gentaget i 1953. Tyskerne fiskede helleflynder i Davisstrædet i 1929-30, og senere i 1937 fiskede et enkelt tysk fiskeskib med langliner og trawl ved Grøn- land. I 1952 har tyske trawlere fisket 2.456 tons torsk og 300 tons rødfisk i juli-august på bankerne i Davisstræ- det og i september-februar i området ved Kap Farvel. I 1953 fiskedes 2.099 tons torsk og 152 tons rødfisk. Ifølge den internationale statistik har det samlede udbytte af samtlige nationers torskefiskeri i Davisstræ- det været 168.192 tons i 1951, 254.830 tons i 1952 og 203.731 tons i 1953 heri er indbefattet grønlæn- dernes fiskeriudbytte, der i de på- gældende år har været henholdsvis 17.743 tons, 16.726 tons og 18.624 tons. Ifølge statistikken har der ved Grønland, Labrador og Newfound- land været fisket følgende kvanta torsk i tons: Grønland Labrador Newfoundland 1951 168.192 29.234 397.209 1952 254.830 53.626 439.060 1953 203.731 94.277 484.887 Udbyttet af torskefiskeriet gik stærkt frem fra 1951 til 1952 i alle tre områder. Størst var den procent- vise fremgang ved Labrador med ca. 84 pct., dernæst kom Grønland med ca. 35 pct. og Newfoundland med 10 pct. Fra 1952 til 1953 var der fremgang for Newfoundland på ca. 10 pct. og for Labrador på ca. 7,6 pct., medens udbyttet ved Grønland var gået ned med 20 pct. En af de væsentligste årsager til denne nedgang må søges i det forhold, at torskeårgangen 1947 var meget stærkt dominerende i fang- sterne, og at torsk af denne årgang der jo i 1953 var seks år gamle, kun var ganske små som følge af lang- som vækst. Store kvanta af de fangne torsk har sikkert været for små til saltning. Ved Newfoundland er der fisket de største torskemængder, men her udgør Canadas og Newfoundlands udbytte i 1952 antagelig over 3 fjer- dedele og i 1953 over halvdelen af totaludbyttet. Frankrig, Spanien og Portugal har meget store fiskerier i dette område, hvilket disse natio- ner har haft i århundreder. De statistiske oplysninger, som er anvendt i nærværende betragtnin- ger er indsamlede og bearbejdede af den i 1951 startede kommission I. C. N. A. F. (den internationale kommission for fiskeriet i det nord- vestlige Atlanterhav). Ti nationer er tilsluttet denne kommission, hvis om- råde er de vestgrønlandske farvan- de, farvandet udfor Labrador og Newfoundland samt et lille område udfor de nordlige stater i U.S.A. En udførlig statistik har kun været ud- arbejdet siden kommissionens start i 1951 for flere af de nationers ved- kommende, der fisker i området. Hovedformålet med kommissio- nens arbejde er bl. a. ved hjælp af udførlig statistik og kontinuerlig biologiske undersøgelser at overvå- ge fiskebestandene i området, for at kunne gribe ind med regulerende foranstaltninger i fiskeriet, såfremt det viser sig, at en bestand skulle væ- re genstand for stærk befiskning. Så- vel udarbejdelsen af statistikken som de biologiske undersøgelser er opga- ver, der udføres af hver af de natio- ner, der er tilsluttet kommissionen, men rapporterne om disse emner forelægges ved de årlige møder og offentliggøres af kommissionen. Hid- 1 Upernavingme kujatdlerme Kingmit. — Hundo 1 Søndre Upernavik. Foto: Herluf Rasmussen. til har man kun fundet anledning til ved ændring af maskestørrelse i trawlen at gribe regulerende ind i fiskeriet på Georges Bank udfor Bo- ston, hvor bestanden af kuller syn- tes at være truet ved opfiskning af for mange små fisk. I Grønland og Danmark er vi end- nu i hvert fald kun interesseret i om en regulering af fiskeriet i de grøn- landske farvande kan være påkræ- vet, og det vil måske derfor være na- turligt her at anstille nogle betragt- ninger over bestandene af to af de vigtigste nyttefisk i dette farvand. Går vi tilbage til tyverne og tre- diverne, ser vi, at en meget rig be- stand af helleflynder i Davisstrædet i løbet af få år blev meget stærkt re- duceret ved et hensynsløst rovfiske- ri fra de store fiskeriekspeditioners side. Helleflynderbestanden har efter krigen været i langsom fremgang, og det ses dag også af statistikken, at ud- byttet som især nordmænd og eng- lændere -har opnået er steget noget i de sidste par år. Helleflynderfiskeri- et har efter krigen nærmest være at betragte som et sekundært fiskeri, og fangstudbyttet har været supple- ringsfangst for torskefiskerne. Egent- lig dybvandsfiskeri med langliner efter helleflynder, som i tyverne og trediverne, har ikke været drevet i væsentlig omfang efter krigen, og indskrænker man sig til den form for fiskeri vil der vel næppe være fare for den voksende helleflynder- bestand. Skulle man påny starte med samme rovfiskeri som tidligere, vil det sikkert være nødvendigt for I. C. N. A. F. at gribe ind med regu- lering af fiskeriet, som amerikanerne og canadierne med stort held har gjort det ved helleflynderfiskeriet i det nordlige Stillehav. Ser vi nu på torskebestanden, der for tiden er udsat for et meget kraf- tigt fiskeri, er forholdet det, at be- standen på bankerne udfor Grønland er meget stor, så stor, at der er tegn på overbefolkning. Den grønlandske torskebestand er meget stærkt svin- gende efter forekomsten af rige og fattige årgange, og i øjeblikket er vi inde i en periode med en ganske usædvanlig rig årgang, nemlig år- gang 1947, der særligt hat gjort sig gældende i den nordlige del af Da- visstrædet. På grund af overbefolk- ningen er væksten af torsk af denne rige årgang meget langsom, da der ikke er næring nok til så mange torsk i området. En udtynding ved stærkt fiskeri vil derfor muligvis vise sig at have gavnlig indflydelse på torskenes størrelse og kvalitet. \ den sydligste del af Davisstrædet 1 farvandene udfor Julianehåb distrikt er forholdene forskellige fra dem, vl finder længere nordpå. Her har den rige årgang 1947 kun gjort sig svagt gældende, der er det årgang 1945, der har været den dominerende både i grønlændernes og de fremmede fJ" skeres fangster. I både de tyske og engelske fangster i 1952 udgjorde denne årgang over 60 pct. Ved det store fiskeri i dette område må der være fanget mange millioner torsk af denne årgang. I 1954 var årgang 1945 gået stærkt tilbage, hvad der må anses for hovedårsagen til at fiske- riet, også det grønlandske, gav rin- gere udbytte. Det er naturligt at sky- de skylden på de fremmede fiskere for dette kedelige forhold, men de er dog ingenlunde udelukket, at år- gangens tilbagegang skyldes helt an dre forhold, som intet menneske ha indflydelse på. Årgang 1945 blev ^ 1954 ni år gammel, og vi ved *r‘ den tore mange års erfaring, at netop i alder har i tidligere tider s- mængder af grønlandstorsk f°r jji det grønlandske område og søffl (Fortsættes side 24)' 6

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.