Atuagagdliutit - 28.07.1955, Síða 7

Kalatdlit ingerdlaKatausinaungitsutut OKau
tigisavdlugit piarpatdlarpoK
folketingime ilaussortaK Augo Lynge sujunersiorneKarnermine
OKarpox, Kalåtdlit-nunånilo sulfssutigissariaKartut nukingfnar-
nerit ilait tfkuartordlugit
„Kristelig Dagblad“ime avlsi-
liortup „Fel“ip Augo Lynge suju-
hersiordlugo aperå:
•— suliagssat sut månåkorpiaK
bukinginarnerupat?
— Augo Lynge akivoK: suliag-
ssat amerdlaKaut, sutdlo nu-
kinginarnerussut oKautigisavdlu-
go ajornaitsungilaK. kisiåne tae-
riardlåka kalatdlit atorfigdlit
bdngnerit akigssautait. suliag-
ssaK tamåna atorfilingnut pingår-
tinartuvoK nåmagigtaitdliutigine-
kaKalunilo. akigssautaisa årKig-
s&dterKingneKarnigssåt kigsauti-
gårput neriutigalugulo akigssauti-
nut kommissioniussup kigsautigi-
ssavut ilagsisagai. ukiune måku-
bane imåipoK Kavsérpagssuarne
kalatdlit atorfigdlit sulissartut
kavdiimånik suleKateicardlutik,
^åukutut suliaKardlutik akissug-
ssåussuseKardlutigdlo, imaKale
akigssautaisa agfåinåinik akig-
ssarsiaKardlutik. takusinauvdluar-
Para tamåna Kavsérpagssuarne
1Hniartitaunerup åssigTngissusia-
n'ik pissutenartoK. åmalo påsisi-
bauvdlugulo akueriumavara Kav-
dlunåt Kalåtdlit-nunånut nuna-
bbngnit ungasigsorssuarmut su-
bartortut tapisiaKangåtsiåsagpata.
tainiåikaluartordle kalatdlit Kav-
dlunåtdlo akigssautaisa åssiglngi-
ssusiat angivatdlårsoråra.
— KanoK aningaussanut tunga-
Ssuinåungitsumik suniuteKarpa ?
-— pissutsip tamatuma nåmagig-
taitdliorneruvdlo tamatumånga
autdlarnerfeKartup kalatdlit suli-
nerat suneriartorsinauvå, amalo
kavdlunåt kalåtdlitdlo taima åssi-
Sbigitsigissumik akigssauteKartut
^gmingnut tungimingnut pissu-
siat sunersinauvdlugo. åmåtaoK
Pksaussusoringilara sordlo Kav-
.^UnåK iliniartitsissoK inusugtoie
*alåtdlimit suleKatigissaminit ing-
P^init utorKaurierussumit akig-
ssarsiaKarneruvatdlårtarmat. ku-
‘aringiiara sivitsoriartortitdlugo
P'ssutsit taima itut atåinarpata
. alåtdline nåmagigtaitdliornérmik
'Pgminutdlo mingnerussutut issi-
ginermik iluaKutåungitsumik ta-
tauna kinguneKarsinaussoK.
. ■ ardlaleriardlutit tikuartaré-
suriavat inusugtut pigssaicarnikut
iagfagkiartusagunik ilunger-
, Urigårdlutik pikorigsartariaKar-
Pt pitsaunerussumigdlo iliniarti-
aussariaKartut.
~7~ uvanga avdlatdlo ltavsérpag-
Pit tamåna tikuartortarparput.
t p Pngilaralo nunavtine inusug-
jj. isuma tamåna påsisimagåt.
*umåssuseK angisoK pigineitar-
„ kisiåne sordlo nalurieKångit-
jPP sule iliniarfigssat tamaging-
Pigingikatdlarpavut.
nfT inoKarpoit oKartartunik ka-
,u dlit Ukiut nutåt ingerdlanerå-
t kinguåutoriartornerardlugit.
ila inuit ilait tungaveKarpat-
Ppgitsumik erKungitsumigdlii-
nit tungavilingmik ima imalo
ineraivdlutik oKarasuarumassa-
Kigamik. måne Danmarkime issor-
nartorsiutigineKartartut ilarpag-
ssue igdluinåsiortuvdlutigdlo er-
Karsautigivdluagåungitdlat. sut
erKumitsorpagssuit oKalugtuarine-
Kartarput ugperineKartardlutig-
dlo. — ilånikutdlo Kalåtdlit-nunå-
ne pissutsit pivdlugit asule oua-
lungnerpagssuarnik erKungitsu-
nik tusartariaKartarpoK. uvangale
isumaga maligdlugo piårpatdlår-
poK pissutsit eriiartutisavdlugit.
nutångorsaineK ukiune sisamåi-
nånguane ingerdlasimavoK. kaiåt-
dlit tamåkerdlutik ingerdlaica-
tåungitdlat — kiame tamåna ili-
magisavå? aitsåt-una autdlartftu-
gut. autdlarteritårnerup ajorna-
kusårnartue kiame-tauva ilisi-
mångilai.
inuiait mardluk racil mardluk
— apernutit Kalåtdlit-nunånut
tungassut pivdlugit danskit isu-
måinut pakatsisimavit?
—- någgale, pakatsisimångi-
langa. danskit kalåtdlinut nuåna-
ringnigdluarnermik pissuseicar-
put. månile angalassarnivne ilåne
Kalåtdlit-nunånik ukiunilo måku-
nane suliagssanik påsisimassa-
KarKalårpatdlårneK tupigusutigi-
ssarpara. Kanga Kalåtdlit-nunåne
pissutsit atuagkiarpagssuartigut
påsiniarneK ajornångitdlat —
ukiunile måkunane nutåne pissu-
sivit påsisimaneKarnerat angni-
kitsuinauvoK. tamatumane påsi-
ssaKartitsiniarneK sule jjissaria-
KaKaoK. pissutsit taimåinerat aju-
ssårutigineK ajornångilaK tupigu-
sutigalugulo — igdlua-tungågut-
dle erKaissarianarpoK kalatdlit
Kavdlunåtdlo åssiglngeKingmata.
— åssigingeKigamik?
— åp, erKarsautigåra ingminut
påsivdluarnigssap ajornakusoru-
teKåssusia. sordlo kalåtdlip takor-
dlorsinauvdluångilai Danmarkip
nunåta pissusia, orpigpagssuit,
avitusinerssuit, naussut — igdlo-
Karfigssuitdlo. Kavdlunåvdlo ta-
kordlorsinauvdluångilai Kalåtdlit-
nunåta angissuserssua tujormi-
nartarneralo. sordlulo nunat pl-
ssusé itut, taimatut åma iput inuit
pissusé, kulturimikut kigdligfigi-
ssait inunermingnilo pissusé. åssi-
glngissutsit angnertoKaut. inuiåu-
put mardluk, racit mardluk åssi-
gingitsut.
ukiune måkunane ikårsariar-
fiussune sume tamåne ardlåne
isumaKatiglngilårtarnerit pingit-
sårneKarsinaugunångitdlat, nauk
tamåna tamarmik pinavérsåra-
luarpåssugdlunit.
Kavdlunåt inuinduput, guté-
rdungitdlat.
— tamarmik tamatumånga piu-
måssuseKardluarpat?
— tamåna KularnauteiiångilaK.
Kalåtdlit-nunånile iniineK Kav-
dlunånut ajornaitsungilaK. pi-
ssutsit Kavdlunåt ussersautåinik
ugtusagåine angnikitsuinåuput,
taimåikaluartordle suliagssat Ka-
noK suliariniarnigssait ajornaku-
sortorujugssuput. sordlo kalåtdli-
ne erKarsautigineKartartut erKåi-
sagåine aperKuterpagssuit sarKU-
mersarput måna ukiune ikårså-
riarfiussune Kavdlunårjiagssuit
suliartortarnere, akigssautit åssi-
glngissusé, oiiautsitigut åssiglngi-
ssutsit ajornakusortorsiortitsi-
ssarnere il. il. isumaKarpungale
nåmagigtaitdliornermut pissu-
taussartut tåssausoralugit ukiut
ingerdlanerisa périartortitagssait.
— amerdlanerit Kavdlunåt
tungånut issigingningnerat KanoK
ipa?
-— méraugatdlarama Kavdlunåt
inuinarnit Kagfasingnerussutut
misigissapalaK
landsrådimut ilaussortaK Nikolaj
Karlsen, aKigsserniarmio, ivsaK ria-
viatåvigsorpoK, inunerminingme na-
leKaratarsinaugaluartumik. ningitag-
kane takusarniardlugit pujortulé-
rånguaminik autdlarsimavoK, påsile-
riatdlaråle pulussorsiinavdlune. ma-
skina ervngup angungmane unigpoK,
nunamutdlo km-it sule Kavsigsuvdlu-
tik. kivivdluinalersordlo pujortulér-
Kamit avdlamit takuneKarpoK, Niko-
laj Karlsenilo ånåuneKardlune. pu-
ilåne erKumilåvigsutut pissuse-
Kartutut issigigajugpavut, sårdlo
imaica ilåne gutiussatut, pitsau-
nerssaitdlo atåtatut issigåvut.
isumale tamåna pérututut oKau-
tigissariaKarpoK. pivfigssaKarér-
simavugume takusavdlugo Kav-
dlunåt åma inuinaussut. kisiåne
isuma perKigsoK nutåmik pissut-
sit erKordlugit issigingnigtoK sule
pigineKalersoringilara.
To nye ishavsfartøjer
til Lauritzen
Rederiet Lauritzen har på to
Rendsborg-værfter kontraheret to
ishavsfartøjer på 2400 tons dødvægt
til levering i 1956. Skibene skal sæt-
tes ind i farten på Østgrønland med
bly fra Mestersvig, men skal også
næste år igen medvirke ved det geo-
fysiske år, da mindst seks store uden-
landske ekspeditioner sendtes til
Antarktis og Arktis for at udføre
betydningsfulde målinger. Skibsre-
der Lauritzen udtaler til „Berling-
ske Tidende" om planerne med fart
fra Ungava Bay til Godthåb, at det
foreløbig er fremtidsprojekter. Mu-
ligvis vil dog nybygningen „Magga
Dan", der er på 4.000 tons og søster-
skib til „Kista Dan", blive sat ind i
fragt af jernmalm fra Canada.
løvrigt har rederiet nu slået fast
overfor hele verden, at det er specia-
list i ishavssejlads. „Kista Dan" er
for tiden hårdt engageret mellem
Kaptobin og Scoresbysund, hvor det
i går kun avancerede en halv mil på
12 timer i svær vinteris.
jortulerå kivivoK.
ukiut Kulit sujornagul. — nunat 38-t udenrigsministers sdumSme kingugdler-
me San Franciscome katerssftput nunat FN-imut iløussortaussut sivnissue
ilagalugit FN-ip pilersitauneranit ukiut aulingornerat nagdliåssiniardlugo.
åssilissame takuvarput ukiut Kulit sujornagut pisimassoK ambassadør Henrik
Kaufmannip FN-ime angerut Danmark sivnerdlugo atsiormago. såmiatungåne
takuvavut i 1 i s i matuK Erik Husfeldt atuartitsinemjutdlo ni i n ist (‘ri Usi 1 na s SOK
mana toKorérsoK Hartvig Frisch taimane San Franciscome atautsimeKataussut
Danmarlte aniguisitaoruåmersoK sivnerdlugo.
For ti ar siden. — 38 landes udenrigsministre var i sidste måned samlede
med repræsentanter for FN’s andre medlemslande i San Franeisco for at
fejre 10 årsdagen for FN-pagtens undertegnelse. Billedet viser det højtidelige
øjeblik for ti år siden, da ambassadør Henrik Kaufmann underskrev FN-
pagten på Danmarks vegne. Til venstre ses professor Erik Husfeldt og nu
afdøde undervisningsminister Hartvig Friscb, der deltog i San Francisco-
lconferencen som delegerede fra det dengang netop befriede Danmark.
7