Atuagagdliutit - 28.07.1955, Side 13

Elfenben fra Afrika til Grønlands husflid
For ganske nylig er vinter-hus-
flidsvarerne fra Grønland kom-
met til København. Man kan også
denne gang glæde sig over dejlige
farver og godt skindarbejde. Far-
vesansen, som præger især de små
||
Gertie Wandel kalåtdlit pfiKatsiåinik
tigumiai-toK
Eru Gertie Wandel med et par smukke
grønlandske tasker.
Perlekraver, er fremragende, de
vækker megen glæde.
Det er formanden for håndar-
bejdets Fremme og for Forenin-
gen Grønlandsk Husflid, fru Ger-
lie Wandel, der fortæller dette.
Dru Wandel er medlem af fol-
ketinget og af en række bestyrel-
ser og foreninger, så tilsidesætter
fruen gerne andre ting for at få
fid til en lille samtale.
— Disse små perlekraver, er de
■kke noget nyt?
— Grønlænderinderne har altid
Vaeret mestre i at lave perlekra-
}er> jeg tænker på de store, der
hører til festdragten, men de små
e*‘ ganske rigtigt noget forholds-
vis nyt. Det var fru kolonibestyrer
~ruun de Neergaard, dengang
f*°dhavn, nu Nanortalik, der star-
fede fremstillingen af dem. De har
den fordel, at de for det første er
°verordenllig anvendelige, og der-
n*st er de overkommelige at frem-
stille, både hvad tid og materialer
?ngår. Vi glæder os over den ef-
erspørgsel, der er på disse køn-
kraver og på meget andet iøv-
Dgt, og vi har lige måttet telegra-
ere til Nanortalik efter flere af
e små grønlænderdukker.
, Blandt vinterens husflidsar-
^jder var der vel andre ting?
, Fra Hundeej lande har vi at-
^er fået de smukke og hidtil uover-
!ufne kajakker, men uha hvor er
dog kostbare. Fra Julianehåb
• :,r vi fået dejligt arbejde — men
t^d mjg komme med et lille hjer-
°suk, vi savner benarbejder, alle
1® Små udskårne figurer, som ud-
*hdinge sætter så stor pris på.
ijl er fuldt ud klar over årsagen
vi ingen får, det er ikke den,
evaen til at skære er forsvun-
Østasiatisk kompagni har
foræret 200 kilo elfenben til
grønlandske benskæringsar-
bejder, fordi det kniber med
i Grønland at skaffe det for-
nødne materiale.
det, men udelukkende manglen på
hvalros- og narhvaltænder.
— Var der ikke planer om at
hjælpe grønlænderne med at
skaffe materialer til udskæring?
— Det var netop det, jeg gerne
ville ind på. Jeg har lige haft den
store glæde at få 200 kg elfenben
fra Afrika — det er engave fra
0. K. Denne værdifulde sending
elfenben stammer fra elefanter og
andre afrikanske dyr. Vi er klar
til at sende det hele op, og så hå-
ber jeg, at det må sætte lidt fart
i udskæringsarbejderne.
— Er der ikke en mulighed for
at også visse træsorter ville kun-
ne anvendes?
— I høj gråd, men de vii’kelig
egnede træsorter er svære at skaf-
fe.
I fjor sendte vi maleren Erik
Christensen op til Vestgrønland
som konsulent. Han har i sin for-
nøjelige rapport»bl. a. skrevet:
„Hvis man vil oparbejde en
hjemmeindustri igen, må det nød-
vendigvis bringes på andre baner,
og her foreslår jeg, at man i lig-
hed med andre steder finder frem
til virkelig smukke modeller -—
som samtidig er så absolut typi-
ske for sted og folk (eks.: den
svenske dalarhest), og disse må
så eventuelt laves industrielt som
halvfabrikata — jeg tænker her
på en grov tilskæring af træ og
fedtsten i klodsel-, således at det
hiiver det egentlige snittearbejde,
afpudsning, indsætning af tænder
etc., som laves i hjemmene.
Enhver, der har lyst og anlæg,
skal så kunne rekvirere „klodser-
ne", og må så selvsagt levere de
færdige ting tilbage til samme in-
stitution."
Som sagt så gjort, Erik Chri-
stensen er selv gået igang med at
skaffe disse omtalte råt forai’bej-
dede træmodeller som man så kaxx
arbejde videre på i Grønland og
give dem den kunstneriske finbe-
handling. Jeg ved, at evnerne slår
til, og at mange vil kunne få glæde
og penge ud af at bruge de lange
vinteraftener til udskæringsarbej-
der. Grønlænderne er meget ofte
kunstnerisk begavede, og vi ved
med sikkerhed, at disse råt forar-
bejdede træklodser kan blive til
små kunstværker — og oven i kø-
bet individuelt præget.
— Hvordan indkøber man hus-
fliden i Gi'ønland?
— Vi har mange gode hjælpere
deroppe, lad mig nævne pastor
Otto Rosing, Egedesminde, dr.
Waagstein, Jakobshavn, Louis
Jensen, Julianehåb og kæmner
Knudsen, Upernavik, sidstnævnte
er skyld i, at vi kan fremstille
en helt ny og meget smuk thule-
kæde, men den er et kapitel for
sig, som jeg meget gerne vil kom-
me tilbage til en anden gang.
Bortset fra disse vore hjælpere
ville det i høj grad være ønskeligt
om der var en konsulent, som rej-
ste rundt deroppe, og som havde
tid til at slå sig ned de forskellige
steder for at gøre grønlænderne
helt bekendt med, hvad det er,
man kræver af de ting, de frem-
stiller. Det er nemlig kun den
smukke og omhyggeligt udførte
husflid, der betinger, at omdøm-
met bevares, og at der kan opnås
en ordentlig pris for det. De ting,
der skal ud i den store verden,
og sælges, de skal være meget fi-
ne. Jeg er glad for, at kajakkerne
altid er perfekte, men hvad an-
går de grønlandske tasker, så er
det skindbehandlingen det oftest
kniber med.
— Til slut lidt om Foreningen
Grønlandsk Husflid?
Den blev stiftet af direktør
Daugaard Jensen i 1937, og dens
formål er at fremme grønlandsk
husflid på grønlandsk basis for at
bevare den store kulturværdi.
Og lad mig så til slut sige, at vi
er glade, fordi landsrådet også in-
teresserer sig for Grønlands hus-
ihd, det gør, at vi ser fremtiden
roligt i møde og håber på gode re-
sultater.
knjutdnit.
UNG GRØNLÆNDER LÆRER AT
SLAGTE LAM
Den 19-årige Josef Hilbig fra Nar-
ssaK lærer for tiden at slagte lam på
Tønder offentlige slagtehus. Her
slagtes de fleste danske lam, nemlig
omkring 12.000 om året. Den unge
grønlænder lærer ellers slagterfaget
i Aabenraa, men efter nogle måne-
ders forløb vender han hjem til slag-
tesæsonen i NarssaK.
Indtap kivfaungtssusexalerfia. — Indiap kungitsåvflngorneianit ukiut tatdlimångornCrat i vsåinaK Indiame tamanne nagdliussine-
KarpoK. misingnautigititaussut ilagåt igdloKarfit pingårnerssane New Delhimc timarssutinik unangminerssuaK. unangmincrmit una
ås’silissauvoK . . ------
på Indiens frihedsdag
afholdtes store fester,
Kiunut pigsitane sttvatdlårsoringinguatsiardlng0-
ig. —• Forleden fejredes over hele Indien 5-årsdagen for oprettelsen af den indiske republik. I den anledning
hl. a. et stort idrætsstævne i hovedstaden New Delhi. Det er herfra, denne situation stammer. Denne Punjah
springer regner åbenbart ikke den krævede højde for noget at tale om.
13