Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 15

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKalausson Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby C512
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeleder Marcussen, pastor Erling Høegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
Olsen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’ut-
dligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
sen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
okauserissat agdlauserissatdlo
=== Sagt og skrevet -—
atautsiminigssaK sujorKutdlugo
Uvdlut ardlaKångitsut Kångiug-
Pata augustip 2-åne IandsråditåK
ETungme atautsimilisaoK. atautsi-
punerup angmagaunera ukiuniåna
lngmikut itumik nagdliutorsior-
PalårniarpoK indenrigsminister
J°hs. Kjærbøl, departementschef
Eske Brun avdlatdlo ardlagdlit
najuniarmata.
Uvdlut Kavsigsunguit Kångiug-
Pata — ilaussortat atuarfigssaKar-
Etaorérpata — atautsimmivik aut-
^lartisaoK. pissarneK maligdlugo
Uvdlormut OKaluserissagssarpå-
'Ugssusåput, nutårtaussugssardle
UianauvoK kinat nutåginangajau-
Ssugssaungmata.
., ilaussortanit 13-init 12-it nutå-
JUPut, ilaussortatdlo nutåt pigi-
^auneKaraluarpatalunit nutåjune-
rut misingnauteKångitsorsinauna-
viångilaK. suliagssat angnertut
kavsinigdlo imåinagagssåungitsut
‘andsrådip nerrivianut ilineiiartar-
PUE tamatumane påsisimangning-
nek tamåkualo sivnerdlugit ilisi-
lT1assaKarneK kisimik aperKutau-
Puuik åmåtaoK inatsissartutut pi-
S'UauneK pigissariaKarpoK isuma-
katigingniutij ingerdlavdluarne-
i’Usagpata. ilaussortat ilarpålue,
assame tamangajangmik, kom-
^Unalbestyrelsene sulisimaner-
ni/ugnit tamatumunga ilisimang-
^ssuteKarput, ilaitdlo sujornati-
8ut landsrådimut ilaussortausi-
P'anikuput kisiåne nutarterinerup
sPjornatigut Kitå tamåkerdlune
a|autsimut landsrådeKalingikat-
parmat. atautsimortumigdlo
andsrådeKalerneK pisinautitauv-
lUgnik angnerussunik nagsataita-
aluardlune taimåitoK åma pi-
.^Ugssauvfingnilt akissugssaune-
Pgdlo angneroKissunik nagsata-
arsimavortaoii.
s PeriugtariaKarpoK IandsråditåK
uuermine KanoK ingerdlanig-
j aUlik navssåjårtariaKartoK su-
agssarpagssuit nåmagsineKarnig-
, ainingnik utarnissut ingerdlav-
ParsinaorKUvdlugit. ilumortor-
s e. UiånauvoK uvdlormut oKalu-
Ss,riSsagssat åriugssugkat ilau-
t-planit sujunersutaussut sania-
avdlarpagssuarnik pissaria-
jp ^o'Karmat — imana ilåtigut
„•^aortat nåmagsiniarumavdlu-
gis' ^iPersissimingnut neriorssMi-
n llUassåinik. amerdlaneritdle au-
tjg aEornutåt aningaussat pissu-
kar • 8it uianåkorpiaK nåmagsine-
atipmåunginamik. nålagauvfiup
a8aussatigut Kanon inera Ka-
låtdlit-nunåtåtaoK malingnaivfigi-
ssariaKarpå.
taimåitumik ersserKivigsumik
oKautigissariaKarpoK tamatu-
munga landsrådip pivfigssaKarni-
ne atorniåsagpago akilersinåungit-
sok. kikut tamarmik — ilaussor-
tåtaoK Kinersissuilo — iluaiiutig-
ssarsinerusåput landsråde sulinig-
ssamut piumåssuseKardlune pile-
rissuseKardlunilo suliartorpat
ajornaKutigssaKaraluarnerane su-
linerup taimåitoK iluaKutigssau-
nera ugperalugo, ugperalugulo
iluagtikiartorumårnera — tamatu-
malo saniatigut suliagssat manå-
kut nåmagsineKarsinaugunångit-
sut Kanon pilertortiginigssåt piu-
massaitautigivatdlårnago.
kalåtdlit kigsautait nåmagsissaria-
Karput.
uvdlormut avise „Vestkysten",
Esbjerg, imarissame pingårnerssatut
ima agdlagpoK:
— grundlovitårnikut Danmark
Kalåtdlit-nunåtdlo atausiulerput, er-
Kaisitsissutigårputdlo kalåtdlit folke-
tingimut ilaussortåt Frederik Lynge
mångarnit sule Kåumat Kångiutingit-
sok folketingime kigsauteKarmat
Kalåtdlit-nunåta nålagkersugauvfia
avgortariaKartoK nunasiatut månamut
nålagkersugausimanerup amiåkue
pérneiiarsinaorKuvdlugit. Frederik
Lyngep oKalungnermine erKaisitsi-
ssutigå Danmark FN-imut nalunaer-
mat „kalåtdlit måna danskit nala-
gauvfiåne Danmarkivdlo inuine ki-
nguarsimassortaussutut issigineKar-
lugssaujungnaersut", Kinutigålo na-
ligilersitsineK tamåna matuminga
kinguneKåsassoK apericutit Kalåtdlit-
nunåta nålagkersugauneranut tunga-
ssut ministerienut nalenuitunut tu-
niuneKåsavdlutik — taimailivdlune
ilagéKarnerme ministerieKarfiup ila-
gingne suliagssat tigumilisavdlugit,
inuit sulivfigissauneråne ministerie-
Karfiup inuit nålagkersuissutigut
ikiugaunerat tigumilisavdlugo Kalåt-
dlit-nunånilo niuvernerup pissorta-
Karfia niuvernermut ministerieKar-
fingmilisavdlune. tupingnåsångilar-
dlo ilångutisagåine Kalåtdlit-nunåne
aulisarneK tåssungalo tungassut auli-
sarnermut ministerieKarfingmit tigu-
mineKalertariaKartut.
isumaKarnarpoK sujunersutip er-
nussusia kikut tamarmik lakusinåu-
sagåt. tamatumane kalåtdlit Dan-
markimut atassutut misiginerat na-
kussagsåsavå Kalåtdlit-nunåtalo nå-
lagkersugaunera Danmarkime nang-
minerme ilisarineKarnerulersisavdlu-
Før forhandlingerne
Om få dage, den 2. august, åb-
nes årets landsråds-samling i
Godthåb. Det bliver en særlig fest-
lig åbning i år med deltagelse af
indenrigsminister Johs. Kjærbøl,
departementschef Eske Brun m.
fl. gæster.
Et par dage senere begynder
arbejdet efter den sædvanlige læ-
seferie. Der ventes som sædvanlig
medlemmerne en omfattende
dagsorden, men hele samlingen
får en særlig karakter i år, fordi
det bliver næsten nye ansigter,
man får at se hele vejen rundt om
bordet.
12 af de 13 medlemmer er skif-
tet ud, og ganske bortset fra, hvor-
dan de nye medlemmer er kva-
lificeret, er det en åreladning, som
vil kunne mærkes på arbejdet. —
Med det store og ofte indviklede
stof, der lægges på landsrådets
bord kræves foruden kendskab
til tingene og en viden, der går ud
over disse rammer, også parla-
mentariske evner for at få for-
handlingerne til at glide bedst
muligt. Adskillige af de nye med-
lemmer, ja, næsten alle, kender
noget til det fra arbejdet i kom-
munalbestyrelserne, og enkelte
har været landsrådsmedlemmer
tidligere — men før nyordningen
med det samlede landsråd for he-
le Vestgrønland, der jo i høj grad
har fået udvidede rettigheder, men
også flere pligter og et langt stør-
re ansvar.
Man må håbe, at det hurtigt må
lykkes det nye landsråd at finde
en arbejdsrytme, at koncentrere
sig om de mange opgaver, der ven-
ter på at blive løst. Det er rigtigt,
at der ud over den dagsorden, der
opstilles, og hvortil medlemmerne
indsender forslag, er meget, meget
mere, som trænger sig på — deri-
blandt måske også ting, medlem-
merne har lovet deres vælgere at
tage op. Men det ligger jo desvær-
re sådan med det meste af det,
at det rent økonomisk ikke kan
lade sig gøre på nuværende tids-
punkt. Riget fattes mønt, Grøn-
land må følge med.
Derfor kan det rent ud sagt ik-
ke betale sig for landsrådet at
spilde tid på det. Alle — også
medlemmerne og deres vælgere
— vil få det meste ud af det, hvis
landsrådet mødei med viljen og
lysten til at gøre et stykke arbej-
de og troen på, at det alligevel
kan nytte og vil lykkes efterhån-
den — °8 samtidig uden at stille
for store krav om en hastighed i
arbejdet, der ikke for tiden kan
opfyldes.
MÆSLINGE-EKSILET På MANIT-
SOK’ SLUTTET
Mæslinge-eksilet på ManitsoK ved
Egedesminde er nu sluttet, efter at
alle grønlændere har haft sygdom-
men. De eneste, der ikke blev syge,
var de lo danskere, som ikke turde
underskrive erklæringen på tro og
love.
go. Kalåtdlit-nunåta nålagkersugaune-
rata tungåtigut ingmikukajårtuarnig-
ssaK isumatumik sujunertaKångilaK,
sordlo åma Fyn Vendsysselilunit
ingmikut ministerieKartingikivut.
Kalåtdlit-nunåne pissutsit åssi-
glngitsut ministerienut nalerimvfigi-
ssamingnut tuniuneKarpata sut ta-
marmik pissusigssaK maligdlugo i-
ngerdlanersut nåkutigiuminarne-
rungålisaoK. Kalåtdlit-nunåta nutarti-
gaunerane måna atutume kisalo na-
ligititaulernerane suliagssarpag-
ssuångortut igdluliortiterneK oKa-
luserineKartuartoK, inutigssarsiutit
ikiorserneKarnigssåt, kalåtdlit nunar-
Kativta iliniartitaunerat kisalo inuiag-
tut ilagltutdlo sulivfigissaunerat -—
ministerimut atausinarmut isumagi-
tisavdlugit ajornardluinarpoK. tai-
måitumik atauslnarmit nålagkersu-
gaunerup soraernigssånik kalåtdlit
kigsautigissåt akuerineKartariaKar-
poK. tamåna erKordlunilo nalerKu-
POK.
Grønlændernes ønske bor opfyldes
Dagbladet „Vestkysten" skriver i
en ledende artikel: — Efter den nye
grundlov er Danmark og Grønland
eet, og vi minder om, at det grøn-
landske folketingsmedlem, Frederik
Lynge, for mere end en måned si-
den i folketinget fremsatte ønske om
at der måtte blive gennemført en
decentralisering af Grønlands-depar-
tementet, således at man derved fjer-
nede de sidste rester af det hidtidige
kolonistyre. Frederik Lynge, som i
sin tale mindede om, at Danmark
overfor FN har erklæret, at grøn-
lænderne „ikke længere er at be-
tragte som en underudviklet del af
det danske rige og den danske be-
folkning", bad om, at denne ligestil-
ling måtte føre til, at administrative
spørgsmål vedrørende Grønland blev
henlagt under de respektive fagmi-
nisterier, således at kirkeministeriet
tog sig af de kirkelige opgaver, so-
cialministeriet af forsorgsarbejdet —
og at Den kgl. grønlandske Handel
blev lagt ind under handelsministe-
riet. Hvortil kunne føjes det naturli-
ge i, at grønlandske fiskerianliggen-
der blev henlagt under fiskerimini-
steriet. Man skulle mene, at enhver
kan se det indlysende rigtige i dette
forslag, som vil styrke grønlænder-
nes følelser af samhørighed med
Danmark, og tillige bevirke, at kend-
skabet til administrationen af Grøn-
land bliver mere udbredt hernede.
Det tjener ikke noget fornuftigt for-
mål at opretholde et særpræg med
hensyn til den grønlandske admini-
stration. Vi har jo dog ikke særlige
ministerier for Fyn eller Vendsyssel.
Ved at fordele arbejdsopgaverne ved-
rørende grønlandske forhold mellem
de ministerier, hvorunder de rettelig
hører hjemme, vil det blive betyde-
ligt lettere at føre tilsyn med, at alt
går som det bør. Under den omska-
belsens proces, som nu foregår i
Grønland, og med de problemer, som
den grønlandske nytid som ligeberet-
tiget del af riget rejser, er det sim-
pelthen umuligt for en enkelt mini-
ster at tage vare på opgaver, som
spænder fra det meget omdiskute-
rede byggeri over erhvervslivets op-
hjælpning til vore landsmænds un-
dervisning og deres folkelige og kir-
kelige liv. — Derfor bør det grøn-
landske ønske om en decentralise-
ring af styreformen imødekommes.
Det hviler på ret og rimelighed.
savautigdlit direktøre tatigat
K’aKortup eruåne savautigdlit su-
juligtaissuat Abel Kristiansen OKau-
seriumassanik imåitunik tigussaKar-
figårput: — radiokut ei-KartorncKar-
tualermat ersserKigsarumaneKarpoic
nunavtine_ pissutsit ajorsivdluinarne-
råne nutåmik direktøreKalernerata
handelime ingerdlaneK isumavdluar-
narnerussumik ingerdlasinaulersikå.
pissariaKartut åi’Kigssupai, naugdlo
akitsornyKaraluaKissoK oKartariaKar-
pugut kisame nålagauvfik nalerKutu-
mik kivfagssarsisimanerardlugo. tu-
nissagssiorneK malungnartumik år-
KigssuneKarpoK sujunigssamut isu-
mavdluarnartungordlune. angut ilua-
tingnarserugtortoK iinåinaK ånaiu-
mångilarput. direktøre savautigdlit
tatigåt isumavdluarfigalugulo.
15