Atuagagdliutit - 28.07.1955, Síða 21

ma oKalorujugfigilermanga Ka-
noK ilisimanerdlunga isumaliuler-
punga: „nåkinånguåkuluk, -sussxi-
tit nalungivigpara. avdlanit nika-
narnerussutut misigisimavutit,
månalo uvanga såkugalunga tai-
måinerit issertorniarpat". malugå-
r.a pisiniartup avdlångornera mi-
sigigå. Kungujoriatårporme, ag-
dlåt anismane utorKatserfigånga.
uvdloK tamåna autdlarnerfigalu-
go inuit KaleruaK issertorfiat pi-
tardlugo issiginiartalerpåka ing-
minutdlo aperissardlunga Kanor-
me-tauva misigissuseKarnersut.
tupingnåssusialo, inonatika aji'x-
nginerujugssuarmik issigilerpåka,
uvavnigdlo issigingningnerat pit-
saunerungålerpoK.
tamavta kiserdliiiminennik mi-
kcrvffna
DANMARK
kai/fim u t
akugissaruk f
taratsut Dollar Salt P. Brøste-mit
tra P-BRØSTE
taratsut Dollar Salt P. Brøste-mit
sigissåinarpugut. atuarfingme atu-
arlut nerissaKarfigalugulo ine-
Karfigissane iliniartut ilåta itanig-
tukut ima oicarfigånga: — atuar-
fingme måne sungivigsutut misi-
gisimavunga.
iliniartitsissuisa ilisimassag-
ssanik iminagagssamigsut issigi-
simaguniko ingmikortortåkut pi-
ngårtorujugssuåkut pakatsisisa-
våt. atuartunik misigissusisigut
ilisimatumut iliniartoK tåuna er-
Kartoravko ima oKarpoit: — ili-
niartoK atuarérdlutik iliniartitsi-
ssumut ornigukune ardlånigdlo
aperKuteKarfigalugo tauva imaxa
una isumagå: ila, sianigmgitsutut
inguatsiarparma soKutigingingu-
atsiarparmalunit. misigitilårsinåu-
ngilinga soKutigigingma — uva-
ngåtaoK soKutigissangnut ilaussu-
nga? påsissåme maligdlugit xni-
singnarpoK iliniartoK poKitsoit
inugsiarnersumik pineKarnikut
påsingningnermigdlo takutine-
Karnikut iluaKuserneKarajungne-
russartoK aperKutiminik akine-
Karnerminingarnit.
sulivfingme pissortaussup em-
patimik pigissaKarnera pingårto-
rujugssuvoK. sulissartoK maski-
nap agssakåssuisa ilåinåtut nålag-
kaminit issigineKartutut misigisi-
massoK sulisinaunine tamåker-
dlugo sulinaviångilaK, malugigu-
niugdle nålagkame ilumut soKuti-
gigåne, ajornartorsiutine, sujunig-
ssane Kanordlo inigssane tamat
SOKutigigai, tauva pium'avdluar-
diune viungersordlunilo sulissar-
POK.
empatip iluamik atornigsså ili-
niåsagåine nikatdlujåineK pissa-
riaKarpoK, tamåkissumigdlo ait-
såt iluaKusissarpoK misigeKati-
gingningnerinaunane påsingning-
nerugångame. ilungersortumik
pigssarsiariniarnera kingunerisa
nåmagdluartumik akilisavåt. ino-
Katit misigissusinik påsiniaineK
pisanganartuvoK, tamatumingalo
ilikantoK uvdluinarne inunerme
Kåtusimassagssanik nutånik pig-
ssarsisaoK.
pkalon
Den hvide, fedtfri TOKALON dag-
creme gør huden smuk og er det
ideelle pudderunderlag.
DOSA Tokalon natcreme med hudnæ-
rende Biocel glatter alle rynker.
Nyhed! SKIN BEAUTY — hele fa-
miliens creme. Beskytter huden i al
slags vejr.
Det nye Tokalon PUDDER — en ver-
denssukces.
TOKALON dagcreme KaumassoK, or-
ssoKångitsoK amermut kussanarsau-
tauvoK puddertinanilo tarnutigssar-
Kigdlune.
ROSA Tokalon natcreme amermut
inussutigssanik imaKarpoK åmlvdlo
eidngasulingnere manigsisitardlugit.
nutåK SKIN BEAUTY — ilaKutarlt
tamarmilc cremiat. .sila KanoK ika-
luartitdlugulunit amerdlungnavér-
saut pitsak.
Tokalon PUDDIT silarssuarme ta-
marme piumaneKatdlåraut.
Engros: WILLY RASMUSSEN & Co.
HOVEDVAGTSGADE 6 . KØBENHAVN K.
Forhandles af: „0LE“s VAREHUS — GODTHÅB
Sygehus-kapaciteten i Grønland
må udvides yderligere
Landslæge Mogens Fog-Poulsens rapport om sundhedstilstanden
i Grønland 1953. 3.876 patienter indlagt på sygehus i 1953.
Ved en planlægning af sygdoms-
bekæmpelsen i fremtidens Grøn-
land vil det være naturligt at læg-
ge vægt på bekæmpelse* af tuber-
kulosen, de hyppige og udbredte
epidemier, den store spædbørns-
dødelighed og kønssygdommene,
fortæller landslæge Mogens Fog-
Poulsen i sin rapport om sund-
hedstilstanden i 1953.
— Hertil kræves en udvidelse
af sygehuskapaciteten, navnlig
med henblik på en effektiv tuber-
kulosebekæmpelse, en forøgelse af
medicinalpersonalet samt en rønt-
genbåd, for herigennem at gøre
det muligt at undersøge beboerne
på selv de fjerneste bopladser. -—
Der kræves fortsat udbygning af
foranstaltninger som vakcinatio-
ner, helbredsundersøgelser, et ef-
fektivt indberetningssystem samt
en forbedring af den almindelige
hygiejne, hvad angår ernæring,
beklædning, boligforhold og vand-
forsyning, ligesom en fortsat for-
bedret oplysning om disse for-
hold gennem skole, radio og per-
sonlig oplysning vil have den støi’-
ste betydning for den grønlandske
befolknings sundhedsmæssige ud-
vikling.
Befolkningstallet for hele Grøn-
land var pr. 31. december 1953 ialt
23.859, og hertil kommer 1425
danskere. I Vestgrønland afgik
ialt 403 personer ved døden i 1953
mens 991 nye grønlandske borge-
re kom til verden. I hele Grøn-
land døde 433 personer, og der
blev født 1101. Dødeligheds-pro-
millen er 18,1. Den største døde-
lighed falder i månederne januar
og februar. Af de 1101 nyfødte in-
clusive dødfødte, var 514 drenge
og 587 piger, svarende til en fød-
selshyppighed på 46,1. Der døde
208 mænd og 225 kvinder. Fød-
selsoverskudet for mandkønnet
er på 306 og for kvindekønnet på
362, svarende til 28 promille eller
ialt 668.
I 1953 har der ialt været ind-
lagt 3,876 patienter på de grøn-
landske sygehuse, og heraf var
21,1 procent mænd, 40,2 procent
kvinder og 38,7 procent børn. Ialt
149 af de indlagte patienter døde,
heraf 18,8 procent mænd, 34,2
procent kvinder og 47,0 procent
børn. Tuberkulosen er stadig den
almindeligste dødsårsag i Grøn-
land. I landslægens rapport oply-
ses det således, at lungetnberkulo-
se og anden tuberkulose som
dødsårsag har udgjort 29,7 pro-
cent af totaldødeligheden. 39 er
omkommet ved ulykkestilfælde.
Den almindeligste dødsårsag har
her været drukning fra kajak, båd
eller islæg, en del er omkommet
ved vådeskud, ihjelfrysning eller
bidt ihjel af hunde. Der er ingen
tilfælde, hvor der er sket vold
med døden til følge. Ialt 92 er dø-
de af tuberkulose, 25 af hjertesyg-
domme og 45 af lungebetændelse.
Antallet af dødfødte var i kalen-
deråret ialt ål.
Det fremgår af en tabel i lands-
lægens beretning, at der i første
leveår var 101 døde. I kalender-
året var 1060 født levende, hvilket
er en spædbørnsdødelighed på 9,5
procent. I Danmark var procen-
ten i 1952 2,9. Dødeligheden i det
første leveår har endelig udgjort
26,9 procent af totaldødeligheden.
Udover undersøgelse og behand-
ling af indlagte patienter på syge-
husene er der ydet cirka 132.000
konsultationer og sygebesøg til ik-
ke indlagte patienter i byerne, og
cirka 12.000 konsultationer og
sygebesøg under rejser i distrik-
terne. Der har været foretaget 499
rejser med en varighed af 1100
dage og med en udrejst distance
i båd på 56.730 km, og med slæde
10.157 km. De fleste rejser er fo-
retaget af distriktets læge, men en
del også af distriktets sygeplejer-
sker. Det største antal kilometer,
der er tilbagelagt med båd, er fra
Godthåb, hvorfra man har rejst
8.053 kilometer.
Landslægens beretning, der er
på 45 sider, slutter med en over-
sigt over polio-epidemien i Grøn-
land 1952-53.
Vi er 2500 millioner
tilsammen
Det giver gennemsnitlig 19 menne-
sker pr. kvadratkilometer — men i
Europa bor der 82.
Den netop ajoui-førte udgave af
F N.’s „Statistical Yeai'book" brin-
ger en oversigt over befolknings-
mængde, areal og befolkningstæthed
omfattende alle dele af verden. Det
fremgår heraf, at hele jordens befolk'
ning i midten af 1953 måtte anslås
at ligge mellem 2459 og 2634 milli°'
ner. Det giver omkring 19 menne-
sker pr. kvadratkilometer, og i den-
ne udregning — i modsætning til
den efterfølgende ■—■ er Sovjetunio-
nen indbefattet. Fordelt på verdens-
delene ser billedet således ud:
Afrika: 199—216 millioner (7 Pr‘
kvadratkilometer), Nord- og Sydame-
rika: 347—355 millioner (8), Asieo
(Sovjet ikke medregnet): 1288—1439
millioner (51), Europa (Sovjet ikke
medregnet): 400—404 millioner (&*
pr. kvadratkilometer) og Stillehavs-
området 13,8—14,2 millioner (2 Pr-
kvadratkilometer).
---------------i------------------------------------------------ P
22