Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 24

igfiaK perKingnartCivoK, fimånarmio una
OKarpoK.
er sundt at spise rugbrød, siger denne
ældre grønlænder i Umanak.
Foto: Herluf Rasmussen.
Kinesisk ingeniør
til østkysten
En kineser med Formosa-pas, dr.
Tsiang, er afrejst med den norske
»Jopeter“ til Kaptobin, Scoresbysund
°g AputiteK. Tsiang er amerikansk-
Nddannet flyveingeniør fra Montreal
°g efter regnskabsundersøgelser i
Srønlandsdepartementet skal han nu
selv erkyndige sig om besværlighe-
derne ved opførelse og drift af grøn-
landske vejrstationer. Tsiang samler
stof til en stor konference, der til
Næste sommer skal holdes i den så-
kaldte Joint Support-afdeling, hvor
yan skal drøfte de forskellige lan-
des bidrag til opretholdelsen af den
Nordatlantiske vejrmeldetjeneste. In-
geniør Tsiang skal senere i Island
træffe den norske ICAO-mand, ju-
rjsten Stosen.
kaldleK savdrKanik toKorainermik
iliniartoK
Josef Ililbig narssarmio 19-inik
Nkiulik måna Tønderip toitoraiviane
niniarpoK. tåssane Danmarkime sa-
vårKat amerdlanerssait toicoragau-
Ssarput, tåssa ukiumut 12000-it mig-
ssinge. Juserfe Aabenraame iliniara-
yarpoK. ukiamut toKoraineK nåmag-
toriardlugo Narssamut utertugssau-
vok.
Widtølinut imiorfeKalisaugut ?
Palase Tage Andersen iliniartitsi-
Ss»rdlo Verner Jensen imingernavér-
sarneK pivdlugo Kalatdlit-nunane
apgalasimavdlutik Danmarkimut
^tersimalerput. påsiniagkatik kater-
ssorKårdlugit sarKumiussaKarneruju-
pardlutik nalunaerput, oKarputdle
.valåldlit-nunåne lividtølinut imior-
‘NKalernigsså sujunersutigiumårsima
g^’tik. inuit sulivfigissaunerata tu-
Ngagut pilsångorsautigssanik sariui-
yussaKarniarputaoK. Kalåtdlit-nuna-
Jy, imigagssartorneK Danmarki-
.Ngarnit angneroKissutut påsisima-
Carsten Høegh nunavtinut
ilisimatoK Carsten Høegh Kalåtdlit-
(,.uNanukardlune autdlarsimavoK so-
mlogisk udvalgimut sujuligtaissuni-
ne nåpertordlugo inuit sulivfigissau-
lerån- -- =,~25--------'
1 0. Ki
anut tungassunik misigssuisavdlu-
Kåumat atauseK angalanigssamine
dsiait pigissaitdlo, Diskobugte ki-
^1° K’aivortup pigissai angalåsavai.
rtl \alge Kåumatine kingugdlerne ar-
Wi iardlune atautsimitarsimavoK,
j *ketingimut ilaussortaK Frederik
s yNge atautsiméKataussarsimavdluni-
], OKautigineKarpoK suliariniag-
pivdlugit isumaliutigssissumik
Uki
amut sarKuinertoKåsassoK.
nukingit atortussut atugaupilungnere
ukiut 150 Kcingiugpata inuit nu-
narssup oliå nungorérsimasavåt
måssa senernup pissaunerala
ukiune 60 millionine taimditu-
ngortisimagaluarå. nunarssuvdlo
aumarutigssai imaua ukiune 300-
ne atorsinduput. — Hanorme iliu-
saugut „Kutdlit namigpata?“
fnavdlunåt „Samvirke"ånit tigu-
ssaic Hendrik Olsenimit).
kialunit nalungilå oKalugtualo-
Kait angutip orpiup avaleKutå pi-
lagtorniarå, taimåitordle pilagtu-
me kigdlup tungånut inigssisi-
mavdlune. angutip pilagtugkane
nåmagsigaluarpå kukunerminig-
dle malugissaKångitsorane.
månalo inuit matuma nalåne
taimailiungitsungitdlat. inuit nu-
narssup Kåne mångertume inussut
nalujungnaersimavåt nunarssup
ilua KåumarKutigssarparujug-
ssuarnik akisunigdlo avdlanigdlo
uvdluinarne kultureKarnerme a-
tugagssanik pilerujugssussoit. i-
nuitdlo tamaviånguat „pilagtuler-
simåput“ avaleKut nangmineK ig-
siavigissartik pérniarssaralugo.
lig6rKaine.ru jugssuaic.
atortugssarparujugssuit ’tamå-
ko inuit KanoK atortipait?
inuit arKalaKalutik nunarssup
aumarutigssai oliålo tamaviå-
nguat pisåriniarpait. Kanordle ~si-
visutigisanerpa tåuko nungunig-
ssåinut? akissutigssardle mianer-
ssuarnartuvoK. olie pivdlugo tå-
rn atumunga ilisimassut OKartar-
put ukiut 75 tamåna nungusassoK
ilaisale sule ukiut ikingnerussut
taissarpait. ukiut 75-Inait Kångiu-
simåput inuit nunarssup oliå atu-
lersimangmåssuk, 'tauvalo ukiut
150 ingerdlanerinane uningassut
atorujugssuarnermingne nungu-
neKarsimåsåput måssa senernup
pissaunerata suliarisimagaluårai
ukiune 60 milliuneKartune.
olie nungugpat tauva avdlamik
atortugssaicaraluarpoK, tåssa au-
marutigssat arrortitdlugit itissu-
gineKarsinåusagaluarmata. isuma-
KarfigineKarpordlo nunarssup au-
marutigssai sule ukiut 150 pivfiu-
sinaussut, tåssalo ukioK 2100 mig-
ssiliulerpago nungusimåsåput,
oKalugtuarissaunermutdlo naler-
Kiutdlugo pivfik sivisungeKaoK.
ermup pissaunere.
nukingnit tamanit akildner-
ssauvdlunilo ajoinånglnerssauga-
luarpoK imeK, kisiåne taniane
atugagssausinaussarane. sordlo
Kongome KordlortorpagssuaKara-
luarpoK KåumarKUsiorfigpagssuit
ingerdlatitausinauvfinik, kisiåne
Af ri kap „tårnerssuane" sulivfig-
ssualiornigssaK ingininut akilersx-
nåungilaii måssa sarfaliornigssaK
akikingåraluardlune.
Norgeme Kordlortut ataulsimut
katitdlugit 14 millionit hestit nu-
kisa nalinginik peKarput, kisiånile
tåuko sisamararterutåinåt atorne-
KarpoK, tåssa tåussuminga atui-
ssugssanik amigauteKarame, uv-
fale Nordsøp igdluatungåne tåssa
tuluit nunåne sulivfigssuarne nu-
kigssamik amigauteKarfiussoK.
suname-una pivdlugo Norgemit
tuluit nunånut nukingmik taimåi-
tumik autdlartitaKarniångitsoK?
taima nukigssamik autdlartita-
Karsinaugaluarpat tuluit nunåne
nukit atortagaussut elektriciteti-
mik taorserneKarsinaugaluarput,
tauvalo aumarutigssat autdlarti-
neKartalisagaluardlutik Brasilia-
mut, tåukua Kissugssamingnik
amigauteKaKingmata.
tåssane takusinauvarput erKig-
sisimassumik inuit akornåne su-
leKatigigsinauneK pissariaKar-
dluinartugaluartoK kultureKarni-
kut sujuariartutigssat Kajangnait-
dlisåsavdlugit.
åmalo oKaluserineKarsinauvoK
imap pissaunerssua atorniåsav-
dlugo, tamåna saraumersarpoK
maligtigut, sigssamut Kårtarnerti-
gut tinigtarnikutdlo.
tinigtarneK St. Malome Frank-
rigip avangnåtungåne 11 meteri-
n'ik avdlångortarneKarpoK, piler-
ssårutit maligdlugit St. Malop
kuata akuane Karmagarssuarmik
700 meteritut takitigissumik sa-
naneKarsinaugaluarpoK tauvalo
20 kvadratkilometerit imeKarfi-
ngortitausmaugaluardlutik, tåu-
kulo angmartartulerneKarsinau-
galuarput nukiliorfilingnik tinig-
tarnermit ingerdlatitaussunik.
tauva nautsorssuneKarsimavoK
tåssane nukingmik sananeKarsi-
naussoK ukiumut ukiumut 2 mil-
liardinik kilowattimik.
atomip nukinga. tåuna onauseK
tusarssauvdluinartungorpoK, i-
nugpagssuitdlo moderneussut isu-
mavdluarfigissorujugssuångorsi-
mavat saniatigutdlo amilåritt-
ssårtarniardlugo.
nunarssuarme nukit avguarner-
•dliugaoHissut atomip nukingata
iluarsarsinaugaluarpai. Indien,
Kina, Brasilien, Afrikap kujatå
Kericalo avdlarpagssuitdlo aurna-
rutigssarsiorfeKångitdlat oliesior-
feKaratigdlo, åmalume nalautsor-
nermik nunat tåuko imermik nu-
kiliorfigssaisuavdlutik. atomip
nukinga tåukununga ernlnaK atu-
gagssångortineKarslnaugaluarpoK,
kisiånile inugtigut påseKatiging-
nigssair pissariaKarKartussaria-
KarpoK atomimik nukiliorfilior-
AGFA CLACK
Det lille kamera med det
store format
åssilivérånguaK åssilislnåussu-
silik.
Billedstørrelse
6x9 cm.
åssilissap angissusia
6x9 cm
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFAJkamera.
Agfamik åssiliveKardlune nuå-
nissusia misileriaruk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F eller
ISOPAN ISS
sikrer Dem det gode resultat.
filmisisaguvit erKaimajuk:
AGFA ISOPAN F imalunit
ISOPAN ISS
tauva åssilissatit pitsaussusåput
STJERNENS
— -øtc 'åæt&ecfocfe * **•
Danmarkime piumaneKarnerssaussok
25