Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 31

Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 31
Ml iE? BJU ALDRIG GIVE OP — 1 det nyudkomne nummer af tidsskriftet „Grønland“ fortæller magister Chr. Vibe: — Da OdaKs yngste søn, Pilekvisten, engang fulgte Manne Rasmussen og mig på, en eks- pedition til Washingtonland, sagde Odan til mig ued afskeden: „Når nu min dreng rejser ud med dig på sin første store rejse, vil intet glæde mig mere, end hvis De kan komme tilbage igen og fortælle mig, at Pi- lekvisten aldrig er veget tilbage for at ud- føre, hvad du pålagde ham. Den store Pea- ry lærte mig aldrig at give op, når det gjaldt om at komme frem på en rejse, selv om isskruningerne var højere end skibets mastetoppe, så vi måtte trække den bager- ste slæde op med den forreste, når denne kørte nedover. Vi blev ved og blev ved og kom til sidst over alle forhindringer — og min søn skal lære det samme. Du må aldrig tillade ham at give opl** Kalipaissup pitsup Kalipagtagå Den fattige malers model TOLD PAA SKELETTER Medicinske studenter, der importe- rer skeletter til studiebrug, skal beta- le told /af dem, oplyses det i „Demo- kraten". Sammenhængende skeletter koster 2 kr. pr. kilo. De bliver for- toldet som galanterivarer. ta i mane såt tainarmik pitsaugatdlarmata I de gode gamle dage erkainiut. redaktørit avisiliortutdlo avisinit atarni- nåumik pineKautituarssuaråt toKUgångamik taineKartarnertik. „Information“ile avdlatå- lårsimavoK avisiihe sulivfilik sule dmav- dluakasingniartoK „erKainiåmik** agdlauseri- simagamiuk: — niuvertoK Kaj Narup Nång- me sapåtip akånikåtårtumik atuagagssiap „Kamikken‘*ip åraigssuissuata åipå tunuar- simavoK. avisip tamatumånga pissut su- naunersoK tåingilå. Narupime ukiup Keraa migssiliuinardlugo årKigssuissåKatausima- vok, årKigssuineralo peritarningåtsiaKissu- mik issornartorsiugaussarsimavdlune. kia- me crKaimångilå nangminérdlune sOko’- mångertfltine „Kamikken“iutimine oKautsi- ligut nivtarsauteKingmagitl OOOOOOOOOOOOOOOO o SYDAFRIKA HØRER BIG BEN o o FØR LONDON o o Sydafrika-lyttere, der 10.000 o o km fra London stiller ind på o o engelske stationer for at høre o o Big Ben, hører slagene næsten o o et sekund før den londoner, o o der står lige nedenfor uret. — o o Grunden er, at radiobølgerne o o bevæger sig hurtigere end lyd- o o bølgerne —■ ca. 300.000 km i o o timen mod lydens ca. 1300 km o o Mikrofonen ved Big-Ben er i o o urets umiddelbare nærhed, o o mens der er et godt stykke ned o o til gaden.. o OOOOOOOOOOOOOOOO TEORI OG PRAKSIS En københavnsk lillebilchauffør blev forleden kaldt ud til Christians- borg, hvor han skulle kore for en kendt folketingsmand, skriver „Lil- lebilen." , Det viste sig at være en kendt po- litiker, og han havde meget travlt: — Jeg skal tale i Nykøbing om en Hine, og der er 108 km, sagde han. Folketingsmanden kom netop fra el møde, hvor han havde talt mod den frie hastighed. nåkåinångisåinarit — atuagagssiap „Grønland“ip normuane ki- ngugdlerme magister Chr. Vibe ima ona- lugpalårpoK: — Oddp ernera nukardlerpdn Pilekvisten (AvaleKut? nugt.) Manne Ras- mussen uvangalo ilagaluta Washingtonip nunånukaleravta Oddp inåvdluarKugaminga OKarfigdnga: „ernera ungasigsumut angala- Katigalutit autdlarKdlermat nuåndrutiginer- paujumdrpara uterdluse oKalugtusinåusa- gungma pissagssaremussatit Avalenutip ta- maisa pingitsårnane nåmagsiniartarsimagai. Pearyp ping dr tor s såp iliniartisimavdnga nå- kåinång is dinarkuv diung a angalanerme suju- mut ingerdlaniarnarsigdngat, nauk sikut ingunerssue umiarssåvdlunit nåparutainit portunerugaluardngataluntt taimalo Kamutit kingugdltt sujugdlernik åmut sdgtunik nu- sukartariaKalerdngavtigik. ilungersortuartar- pugume akornutit tamaisa kisa anigorstvdlu- git — ernermalo tamånåtaoK iliniåsavd. nå- kåinarKungisåinåsavatl ingerdlarssorKussingitsoK nalunar- tOK. Københavnime bilinut akilivdlune ilauvfiussartunut ingerdlatitsissoK Kanigtukut inatsissartut atautsimltar- figssudnut Christiansborgimut Kaer- KuncKavpoK i nat sissar tunut ilaussor- laK RalungisaussoK Kimugsiutisavdlu- go, atuagagssiaK „Lillebilen“ oK.alu.g- palålerpoK. drime, tdssa ilumut politikere tu- såmassaK, asulo ulapeKalune: — akuneK atauseK Kångiugpat Ny- købingime oKalugiartugssauvunga, ta- ssalo tungånut km-it' 108-vdlutik. Kuianartuale auna folketingimut ilaussortax tduna Kanordluntt suka- lissårtigalune Kamutinik motoriling- nik ingerdlarKussissunut akerdliung- mat, Kamutitdlo taimditut sukassu- sigssåta aulajangigaunigssd igdlersor- dlugo aitsångungmat i natsis sar tune oKalugiarsimavdlune —/ (aitsame ilumut: politikerit nalunartut-uko!). TO-SPROGET! Kariberne taler overalt i deres landområde to sprog. Det vil sige, de benytter sig kun af det ene, men forstår begge. Det ene af sprogene tales kun af kvinderne, det andet kun af mændene, og det falder aldrig nogen ind at bruge blot eet ord fra det andet køns sprog. ilisarnautinguaK FN-ip agdlagkatigut nalu- naerutimine atortaligagsså ukiuminik ku- lingortorsiuinerminut erKåissutigssatut. I de kommende måneder vil FN i sine pu- blikationer bruge dette særlige emblem for at erindre om 10-årsdagen for organisatio- nens oprettelse. Perivaraic ingminut CigtortoK Lilleper kontrollerer sin vægt NEKROLOG... Redaktører og journalister nyder den sir- lige ære at blive omtalt i pressen, når de & afgået ved døden. „Information*4 har gj°r^ en undtagelse ved en „nekrolog** over ctl pressemand, der stadig trives i bedste vel- gående: Købmand Kaj Narup er fratrådt som medredaktør af det dobbeltsproged^ ugeblad „Kamikken**, der udkommer 1 Godthåb i Grønland. Bladet meddeler ik^e noget om baggrunden for dette skridt. rup har kun været medredaktør i et halv* års tid, og der har været temmelig krafttø kritik mod hans redaktion. Han gjorde stø således bemærket, da han i bladets tekst reklamerede stærkt for sin egen kandis I OOOOOOOOOOOOOOOO o° o Af rikap kujatdmiut Big-Ben londoni- 0 o miunit tusdrKdrnerussarpdt. o Londonip nalunaerautarssua Big- 0 o Ben kalåliussugut radio Londonimut 0 o angmarångavtigo atausiarata nåmag- 0 o tdrdlugo tusåssarparput kasugtarpa- 0 o lugtoK. tusarsimagunångilarputdle Af- 0 o rikap kujatåmiut Londonimit 10.000 0 o km-inik ungasissusigdlit kasugtarne- o ra londonimiunit sekuntimik atautsi- o mik sujugdliuvdlutik tusåssarmåssuk. o tamatumunga pissutauvoK radiop o „malé“ nipip malinit sukanerujug' ^ o ssångmata, tåssa nal. akuneranut o 300.000 km-it migssiliordlugit inger- ^ o dlassaramik nipivdle malé 1300 kni- ^ o it migssiliuinardlugit akånermut i' o ngerdlassardlutik. tåssa imåipoK: na- ^ o lunaeKutarssuaK kasugkångat radiop ^ o malisa Afrikap kujatånut erninaK ni' ^ o på apåtititarpåt, londonimiutdle na- ^ o lunaeKutarssåp atåne avKusinei*me q o angalaortut kingugdliulårdlutik aitsåt ^ o kasungnera tusåssardlugo. Q OOOOOOOOOOOOOOOO0 FERD’NAND g Sikkerheds- kæden & alago-åsit uter- tingitsoidnang- magit

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.