Atuagagdliutit - 28.07.1955, Qupperneq 31

Ml
iE? BJU
ALDRIG GIVE OP —
1 det nyudkomne nummer af tidsskriftet
„Grønland“ fortæller magister Chr. Vibe:
— Da OdaKs yngste søn, Pilekvisten, engang
fulgte Manne Rasmussen og mig på, en eks-
pedition til Washingtonland, sagde Odan
til mig ued afskeden: „Når nu min dreng
rejser ud med dig på sin første store rejse,
vil intet glæde mig mere, end hvis De kan
komme tilbage igen og fortælle mig, at Pi-
lekvisten aldrig er veget tilbage for at ud-
føre, hvad du pålagde ham. Den store Pea-
ry lærte mig aldrig at give op, når det
gjaldt om at komme frem på en rejse, selv
om isskruningerne var højere end skibets
mastetoppe, så vi måtte trække den bager-
ste slæde op med den forreste, når denne
kørte nedover. Vi blev ved og blev ved og
kom til sidst over alle forhindringer — og
min søn skal lære det samme. Du må aldrig
tillade ham at give opl**
Kalipaissup pitsup Kalipagtagå
Den fattige malers model
TOLD PAA SKELETTER
Medicinske studenter, der importe-
rer skeletter til studiebrug, skal beta-
le told /af dem, oplyses det i „Demo-
kraten". Sammenhængende skeletter
koster 2 kr. pr. kilo. De bliver for-
toldet som galanterivarer.
ta i mane såt tainarmik pitsaugatdlarmata
I de gode gamle dage
erkainiut.
redaktørit avisiliortutdlo avisinit atarni-
nåumik pineKautituarssuaråt toKUgångamik
taineKartarnertik. „Information“ile avdlatå-
lårsimavoK avisiihe sulivfilik sule dmav-
dluakasingniartoK „erKainiåmik** agdlauseri-
simagamiuk: — niuvertoK Kaj Narup Nång-
me sapåtip akånikåtårtumik atuagagssiap
„Kamikken‘*ip åraigssuissuata åipå tunuar-
simavoK. avisip tamatumånga pissut su-
naunersoK tåingilå. Narupime ukiup Keraa
migssiliuinardlugo årKigssuissåKatausima-
vok, årKigssuineralo peritarningåtsiaKissu-
mik issornartorsiugaussarsimavdlune. kia-
me crKaimångilå nangminérdlune sOko’-
mångertfltine „Kamikken“iutimine oKautsi-
ligut nivtarsauteKingmagitl
OOOOOOOOOOOOOOOO
o SYDAFRIKA HØRER BIG BEN o
o FØR LONDON o
o Sydafrika-lyttere, der 10.000 o
o km fra London stiller ind på o
o engelske stationer for at høre o
o Big Ben, hører slagene næsten o
o et sekund før den londoner, o
o der står lige nedenfor uret. — o
o Grunden er, at radiobølgerne o
o bevæger sig hurtigere end lyd- o
o bølgerne —■ ca. 300.000 km i o
o timen mod lydens ca. 1300 km o
o Mikrofonen ved Big-Ben er i o
o urets umiddelbare nærhed, o
o mens der er et godt stykke ned o
o til gaden.. o
OOOOOOOOOOOOOOOO
TEORI OG PRAKSIS
En københavnsk lillebilchauffør
blev forleden kaldt ud til Christians-
borg, hvor han skulle kore for en
kendt folketingsmand, skriver „Lil-
lebilen."
, Det viste sig at være en kendt po-
litiker, og han havde meget travlt:
— Jeg skal tale i Nykøbing om en
Hine, og der er 108 km, sagde han.
Folketingsmanden kom netop fra
el møde, hvor han havde talt mod
den frie hastighed.
nåkåinångisåinarit —
atuagagssiap „Grønland“ip normuane ki-
ngugdlerme magister Chr. Vibe ima ona-
lugpalårpoK: — Oddp ernera nukardlerpdn
Pilekvisten (AvaleKut? nugt.) Manne Ras-
mussen uvangalo ilagaluta Washingtonip
nunånukaleravta Oddp inåvdluarKugaminga
OKarfigdnga: „ernera ungasigsumut angala-
Katigalutit autdlarKdlermat nuåndrutiginer-
paujumdrpara uterdluse oKalugtusinåusa-
gungma pissagssaremussatit Avalenutip ta-
maisa pingitsårnane nåmagsiniartarsimagai.
Pearyp ping dr tor s såp iliniartisimavdnga nå-
kåinång is dinarkuv diung a angalanerme suju-
mut ingerdlaniarnarsigdngat, nauk sikut
ingunerssue umiarssåvdlunit nåparutainit
portunerugaluardngataluntt taimalo Kamutit
kingugdltt sujugdlernik åmut sdgtunik nu-
sukartariaKalerdngavtigik. ilungersortuartar-
pugume akornutit tamaisa kisa anigorstvdlu-
git — ernermalo tamånåtaoK iliniåsavd. nå-
kåinarKungisåinåsavatl
ingerdlarssorKussingitsoK nalunar-
tOK.
Københavnime bilinut akilivdlune
ilauvfiussartunut ingerdlatitsissoK
Kanigtukut inatsissartut atautsimltar-
figssudnut Christiansborgimut Kaer-
KuncKavpoK i nat sissar tunut ilaussor-
laK RalungisaussoK Kimugsiutisavdlu-
go, atuagagssiaK „Lillebilen“ oK.alu.g-
palålerpoK.
drime, tdssa ilumut politikere tu-
såmassaK, asulo ulapeKalune:
— akuneK atauseK Kångiugpat Ny-
købingime oKalugiartugssauvunga, ta-
ssalo tungånut km-it' 108-vdlutik.
Kuianartuale auna folketingimut
ilaussortax tduna Kanordluntt suka-
lissårtigalune Kamutinik motoriling-
nik ingerdlarKussissunut akerdliung-
mat, Kamutitdlo taimditut sukassu-
sigssåta aulajangigaunigssd igdlersor-
dlugo aitsångungmat i natsis sar tune
oKalugiarsimavdlune —/ (aitsame
ilumut: politikerit nalunartut-uko!).
TO-SPROGET!
Kariberne taler overalt i deres
landområde to sprog. Det vil sige,
de benytter sig kun af det ene, men
forstår begge. Det ene af sprogene
tales kun af kvinderne, det andet
kun af mændene, og det falder aldrig
nogen ind at bruge blot eet ord fra
det andet køns sprog.
ilisarnautinguaK FN-ip agdlagkatigut nalu-
naerutimine atortaligagsså ukiuminik ku-
lingortorsiuinerminut erKåissutigssatut.
I de kommende måneder vil FN i sine pu-
blikationer bruge dette særlige emblem for
at erindre om 10-årsdagen for organisatio-
nens oprettelse.
Perivaraic ingminut CigtortoK
Lilleper kontrollerer sin vægt
NEKROLOG...
Redaktører og journalister nyder den sir-
lige ære at blive omtalt i pressen, når de &
afgået ved døden. „Information*4 har gj°r^
en undtagelse ved en „nekrolog** over ctl
pressemand, der stadig trives i bedste vel-
gående: Købmand Kaj Narup er fratrådt
som medredaktør af det dobbeltsproged^
ugeblad „Kamikken**, der udkommer 1
Godthåb i Grønland. Bladet meddeler ik^e
noget om baggrunden for dette skridt.
rup har kun været medredaktør i et halv*
års tid, og der har været temmelig krafttø
kritik mod hans redaktion. Han gjorde stø
således bemærket, da han i bladets tekst
reklamerede stærkt for sin egen kandis I
OOOOOOOOOOOOOOOO o°
o Af rikap kujatdmiut Big-Ben londoni- 0
o miunit tusdrKdrnerussarpdt.
o Londonip nalunaerautarssua Big- 0
o Ben kalåliussugut radio Londonimut 0
o angmarångavtigo atausiarata nåmag- 0
o tdrdlugo tusåssarparput kasugtarpa- 0
o lugtoK. tusarsimagunångilarputdle Af- 0
o rikap kujatåmiut Londonimit 10.000 0
o km-inik ungasissusigdlit kasugtarne-
o ra londonimiunit sekuntimik atautsi-
o mik sujugdliuvdlutik tusåssarmåssuk.
o tamatumunga pissutauvoK radiop
o „malé“ nipip malinit sukanerujug' ^
o ssångmata, tåssa nal. akuneranut
o 300.000 km-it migssiliordlugit inger- ^
o dlassaramik nipivdle malé 1300 kni- ^
o it migssiliuinardlugit akånermut i'
o ngerdlassardlutik. tåssa imåipoK: na- ^
o lunaeKutarssuaK kasugkångat radiop ^
o malisa Afrikap kujatånut erninaK ni' ^
o på apåtititarpåt, londonimiutdle na- ^
o lunaeKutarssåp atåne avKusinei*me q
o angalaortut kingugdliulårdlutik aitsåt ^
o kasungnera tusåssardlugo. Q
OOOOOOOOOOOOOOOO0
FERD’NAND
g
Sikkerheds-
kæden
&
alago-åsit uter-
tingitsoidnang-
magit