Atuagagdliutit - 31.05.1956, Page 15

ssutsit årKisimassut pendgsårussatdlo
atordlugit, taimailivdlutik tunissag-
ssiat savauteKarnikut pigssarsiarine-
Kartartut isumaliutigineKarsinaussu-
mik ajunginerpåmik takutineKarsinau-
ssungordlugit taimailiornikutdlo ake-
KartineKartartugssångordlugit inutig-
ssarsiumut tåssunga iluariårutigssatut
suniuteKårsinaussunik. tunissagssianut
nunanut avdlanut autdlakåtitagsså-
ngugkanut sujunertaK tåuna sualung-
mik pingårdluinarpoK.
taimåitumik ingmikortOK tåuna nag-
gaserumavara kajumigsårutigalugulo
sapingisavingmik angnertumik Nar-
ssame fabrike peKatauvfiginiarKuv-
dlugo savarKatdlo toKoragagssat tå-
ssane UmineKartarKuvdlugit.
taimailivdlunga isumaKarpunga tu-
nissagssiornigssamut programivta mi-
sigssuatårnera isuligsimavdlugo, tå-
ssunåkutdlo neriutigåra ilångutdlunga
påsissutigssaKartitsileKatausimavdlu-
nga Kalåtdlit-nunånut tåssunåkutdlo
kalåtdlit tåssanltut aningaussarsiorne-
rånut Kanon pingårdluinartigissoK
inup atautsip sujunertane pasivdluar-
dlugo suliniarnigsså anguniagkat su-
juline erssersitama anguniarnigssånut.
tamåko tamarmik tungåput aulisartu-
nut, piniartunut amalo savautilingnut
inungnutdlo tunissagssiornermik su-
liaKartineKartunut sulivfit tunissag-
ssiorfiussut åssigingitsut iluine, ag-
dlagkamutdlo tåssunga naggasiutdlu-
go kikut tamaisa kigsåukumavåka su-
liame aussaro 1956-ime suliarineKar-
tugssame iluagtitsivdlutigdlo iluanår-
nigssånik.
Skodsborg, den 10. marts 1956.
M . A . J e n s en .
Den kgl. grønlandske Handel fremsætter klare
synspunkter om produktionen
I den følgende artikel „Vort pro-
duktionsmål i 1956“ har vicedirektør
M. A. Jensen vist den store interesse,
hvormed Den kgl. grønlandske Handel
omfatter den grønlandske produktion.
Vicedirektøren har her fastslået, at
indhandling af grønlandske produk-
ter, produkternes oparbejdning og
salg er funktioner, som Den kgl. grøn-
landske Handel udfører på de grøn-
landske erhververes vegne, og hvor
vigtigt det er, at samtlige erhververe
slutter op om dette arbejde, for at
målet kan nås til fordel for erhver-
verne selv. Artiklen er den hidtil kla-
reste oplysning om forholdet mellem
alle fiskere, sælfangere, hajfiskere,
fabriksarbejdere, rævejægere, fåre-
holdere og fuglejægere og Den kgl.
grønlandske Handel vedrørende pro-
duktion.
Vi har i vort budget specielt ved-
rørende produktionen sat meget høje
mål. Uden sådanne høje mål tror vi
ikke, at vi når ret langt, og vi appel-
lerer nu til alle grønlandske erhver-
vere, både fiskere og fangere, om i
fællesskab og i samlet flok at slutte
op med os for at opnå overensstem-
melse mellem budget og regnskab på
den måde, at vi alle gennem vor ar-
bejdsindsats medvirker til, at disse
mål, vi har sat os for 1956, bliver
nået.
Og hvad er da disse mål?
Jeg skal gøre rede for dem i det
følgende.
DET VIGTIGSTE INDHANDLINGS-
PRODUKT
Vort produktionsmål i 1956
Inden for alle velordnede forretnin-
ger er det en regel, at der hvert år
lægges et budget, det vil sige, at for-
retningens ledelse forud for et til-
stundende regnskabsår udarbejder en
opgørelse over de indtægter og ud-
gifter, forretningen påregner at ville
få i det pågældende år.
For statsvirksomheder gælder den
samme regel. Det er således pålagt de
forskellige afdelinger inden for sta-
ten hver for sit vedkommende at ind-
sende budgetforslag til finansministe-
riet. Her samarbejdes disse bidrag i
et samlet budget for alle statens virk-
somheder, og dette forelægges folke-
tinget til ophøjelse til lov. Et sådant
skridt er nødvendigt, for at de en-
kelte statsgrene kan få tilladelse til
at afholde de med deres drift for-
bundne udgifter samt indkassere de
ligeledes med virksomheden forbund-
ne indtægter.
BUDGETTET
skal udarbejdes i god tid inden , det
nye år. Vort budget for 1956 blev så-
ledes afleveret til finansministeriet i
august måned 1955. Det er iøvrigt ind-
delt i 5 hovedafsnit med opgørelser af
indtægter og udgifter for følgende
virksomhedsområder:
1. Salg af varer i Grønland.
2. Indkøb og behandling af produk-
ter (fisk, spæk, skind o. s. v.)
3. Salg af forarbejdede og til Dan-
mark hjemførte produkter.
4. Skibsfarten — såvel Atlantfarten
som kystfarten i Grønland.
5. Forskellige virksomheder, omfat-
tende postvæsen, bank- og spare-
kassevirksomhed, hvalfangst og
hotelvirksomhed i Grønland.
Om disse virksomhedsområder skal
jeg kort udtale:
Udgifter og indtægter, driftsresul-
taterne for områderne nævnt under
punkt 1, salg af varer i Grønland, og
punkt 5, forskellige virksomheder,
indgår direkte i statskassen.
Foreløbig har de omhandlede om-
råder givet underskud, idet salgsvirk-
somheden af varer i Grønland i de
år, Handelen har haft selvstændigt
regnskabsvæsen, har givet et under-
skud på ca. 7—8 mili. kr. om året,
som dækkes af den danske statskasse.
Dette forhold skal dog ikke uddybes
nærmere her.
skibsfarten
opfattes som hjælpetjeneste, der assi-
sterer både salgsvirksomhed og
indhandlingsvirksomhed. Skibsfartens
indtægter er afstemt således med ud-
gifterne, at regnskabet skulle balan-
cere med 0. Dette princip er hidtil
blevet gennemført.
For så vidt angår områderne under
punkt 2, indkøb og behandling af
grønlandske produkter, og 3, salg af
tiisse produkter, er det bestemt, at
eventuelt over- eller underskud på
disse virksomheder går ind i den så-
kaldte konjunklurudligningsfond. Den-
ne fond er oprettet for at imødegå
bratte prisfald på grønlandske pro-
dukter på verdensmarkedet og virker
derigennem som en stødpude for den
grønlandske erhververs økonomi der-
ved, at fonden i år med gode priser
og fine afsætningsmuligheder skulle
få indtægt, medens den i år med dår-
lige priser og med vanskelige afsæt-
ningsmuligheder skullle kunne bidra-
ge til bevarelse eller udjævning af
indhandlingsprisen ved at optage
eventuelle underskud. Denne fond til-
hører således de grønlandske erhver-
vere. Køb og behandling af grønland-
ske produkter og oparbejdning og
salg af disse, er funktioner, som Den
kongelige grønlandske Handel udfø-
rer på de grønlandske erhververes
vegne, og dette er anledningen til, at
jeg skriver denne artikel.
Jeg begyndte med at omtale vort
budget, der selvfølgelig også indehol-
der vor produktionsplan for 1956, og
jeg gør det med den hensigt at få
samtlige erhververe til at slutte op
om vort arbejde, således at vi ved
fælles bestræbelser kan nå frem til et
produktionsresultat for 1956, som
stemmer overens med de forhåbnin-
ger, vi har givet udtryk for i vort
budget. Et intimt samarbejde på dette
område er nemlig meget vigtigt.
vi har i Grønland, er torsken, og
det vil derfor være naturligt at be-
gynde her. På grundlag af torskeind-
handlingen i 1953 og 1954 og under
hensyn til den prisforhøjelse, der
fandt sted på fiskeprodukterne den 1.
april 1955, har vi fundet det rimeligt
at regne med, at der i 1956 vil blive
indhandlet et betydeligt større kvan-
tum torsk end tidligere. Ikke mindre
end et kvantum på 14.900 tons flækket
og renset torsk har vi regnet med at
skulle have leveret til fremstilling af
saltfisk, filetter og stokfisk i 1956.
Vort overslag over indhandlingens
fordeling i de forskellige distrikter
er angivet i nedenstående tabel 1.
Denne tabel giver også oplysninger
om indhandlingens størrrelse i 1953,
1954 og 1955. Dette mål kan nås, når
blot hver fisker indleverer 1500 kg
mere end i 1955. Prøv at indstille jer
på det, og I skal se, opgaven vil blive
løst med glans.
Inden jeg forlader torskefiskeriet,
finder jeg anledning til at understre-
ge, at der — hvad naturligt er, når
det drejer sig om Grønlands bærende
erhverv — er bundet store beløb i
anlæg til tilvirkning af den indhand-
lede torsk såvel i salterier som tørre-
anlæg og filetfabrikker og fryseanlæg
til fremstilling af lynfrosne torske-
filetter.
De årlige udgifter til tilbagebeta-
ling af de penge, det har kostet at op-
TABEL 1.
Torsk: tons flækket fisk
Distrikt indhandling indhandling indhandling forventet ind-
1953 1954 1955 handling 1956
Nanortalik t. 672 t. 514 t. 554 t. 740
Julianehåb 1.947 1.596 1.687 2.100
Frederikshåb 1.712 1.094 1.712 2.100
Godthåb 2.168 2.021 2.507 3.100
Sukkertoppen 2.257 1.925 1.991 2.200
Holsteinsborg 1.331 1.772 1.530 2.100
Egedesminde 1.885 2.032 1.879 2.100
Christianshåb 182 280 134 1.500
Jakobshavn 354 113 87 100
K’utdligssat 51 74 53 80
Godhavn 90 105 88 120
Umanak 3 9 3 10
Ialt 12.652 11.535 12.225 14.900
TABEL 2.
indhandling 1953 indhandling 1954 indhandling 1955 forventet ind- handling 1956
havkat 1.990 2.470 3.400 4.000
lietlefi.sk 355 705 625 660
rejer 308 388 565 550
haj lever 424 420 uoplyst 400
hajskind stk. 2.614 2.600 — 5.000
føre disse anlæg, og til renter af de
penge, der endnu ikke er tilbagebe-
talt, samt udgifter til anlægenes ved-
ligeholdelse, er meget store. Disse
meget betydelige beløb skal betales,
uanset om det kvantum fisk, der be-
handles, er stort eller lille, og det
gælder derfor om, at de kvanta, der
indhandles, bliver så store som mu-
ligt. Derved bliver de nævnte store
udgifter fordelt på mange flere kilo
fisk. Overskudet bliver herved større,
og vi kommer ind på mulighederne
af at forhøje indhandlingspriserne el-
ler få overskud, der kan indbetales
i konjunkturudligningsfonden til be-
tryggelse af den grønlandske erhver-
vers eksistens i fremtiden.
Vi mener, at'de nuværende fiskeri-
anlæg til behandling af torsk er i
stand til at modtage meget betydelige
fiskemængder, således at ingen fisker
skulle komme ud for at måtte indstil-
le sit fiskeri, fordi han ikke kan af-
sætte sin fangst, selvom den bliver
større end budgetteret, og vi er over-
bevist om, at alle vore dygtige ud-
stedsbestyrere og salteriledere og an-
dre medhjælpere — hvis fiskeriet en-
delig skulle blive overvældende stort
— vil gøre deres yderste til at få
fisken behandlet i salterierne og pak-
ket og gjort klar til udskibning, så-
ledes at det bliver muligt at få ny
produktion ind.
I 1956 vil fryseskibet „Greenland“
i lighed med de foregående år blive
placeret i Grønland, og Handelen har
besluttet også at sende „Sværdfisken11
til Grønland for yderligere at Øg®
mulighederne for indhandlingen i
Godthåbsfjorden, da vi har bragt i er-
faring, at der i år vil blive etableret
6 nye bundgarn i dette område. Som
følge heraf venter vi et meget stort
forårsfiskeri. Der skal imidlertid her
gøres opmærksom på, at udrustningen
af „Sværdfisken" og placering af det-
te fartøj i Godthåbsfjorden ikke er
nogen særlig billig affære, og det vil
derfor være ønskeligt, også af hen-
syn til vor konjunkturudligningsfond
— som vi alle må værne om — at alle
erhververe slutter op om at forsyne
både de 2 ovennævnte skibe samt
landstationerne K’ornoK og K’apisig-
dlit med den fisk, de pågældende an-
læg er i stand til at bearbejde og til-
virke. Jo større tilførslen bliver til
samtlige anlæg, jo billigere vil til-
virkningsudgifterne blive pr. kg. Alle
gode kræfter bør derfor sættes ind
på at tilføre anlægene så megen fisk
som muligt, ligesom alle gode kræfter
bør sættes ind på, at velegnede ar-
bejdere bliver placeret ombord i de
pågældende skibe for at assistere
skibsbesætningerne med fiskens forar-
bejdning.
Den udarbejdede plan over ind-
handlingen i 1956 af andre fiskepro-
dukter fremgår af tabel 2, som er
opført nedenfor.
Af tabel 2 vil det ses, at vi har bud-
getteret en indhandling af havkat på
4.000 tons. Indhandling af denne fisk
er som bekendt væsentligt koncentre-
ret ved byen Sukkertoppen, men vi
håber i år at kunne få lejlighed til al
få et større parti havkat oparbejdet
ombord i „Greenland", som vi, hvis
forholdene tillader, på et tidligere
tidspunkt end normalt vil trække ud
af Godthåbfjorden og placere even-
tuelt ved K’angamiut i Sukkertoppen
distrikt og ved ItivdleK i Holsteins-
borg distrikt, og det er vort håb, at
fiskerne ved disse pladser eller ved
øvrige pladser, hvor skibene nu måt-
te blive placerede, vil gribe lejlighe-
den til at få deres omegn undersøg1
for havkatbanker og indbringe så mC'
get som muligt af denne fisk ti*
„Greenland“. To formål bliver tjent
hermed. Dels vil leverance af havkat
til „Greenland" være en kærkomme11
forøgelse af de indtægtsmuligheden
der ellers er tilstede for fiskerne ved
de pågældende pladser, dels vil det
gennem den adkomst, der herved bli-
ver skabt for indlevering af havkat
ved pladser, hvor den ikke tidligere
har kunnet indhandles, blive fastslået,
hvor store muligheder der er for even-
tuelt at oprette mere permanente an-
læg til tilvirkning af havkatfilet ved
de pågældende steder. De budgettere-
de 4.000 tons vil vi derfor på forhånd
betragte som værende meget sikre.
Det samme er tilfældet med heHe"
»6