Atuagagdliutit - 17.01.1957, Blaðsíða 5

Taknemlighed for de fore-
løbige resultater i Grønland
Landshøvding Lundsteem nytårstale i Grønlands Radio
Det er et almindeligt karaktertræk
hos mennesker, at spørgsmålet om de-
res tilfredshed eller utilfredshed, de-
res ønsker eller krav, deres bedøm-
melse af, hvad der sker omkring dem,
at alt dette er knyttet til de enkeltes
egen lille verden, til hver enkeltper-
sons eget interesseområde. Mennesket
er det, man med et fremmedord kal-
der egocentriske, d. v. s'., at vi er til-
bøjelige til at føle, tænke og handle
alene med os selv som det givne og
vigtigste midtpunkt, at vi har ondt
ved at se ud over vor egen næse, og
at det, der sker uden for vor egen
kreds, — ubevidst holdes fjernt og
ikke føles som noget, der rigtig kom-
mer os ved.
Men mon ikke de begivenheder,
som vi i 1956 har hørt om navnlig fra
Suez og fra Ungarn, har fået mange
her i Grønland til at forstå, at Grøn-
land ikke blot er en del af Danmark,
men alene eller sammen med Dan-
mark et led i den store verden, et
lille led, hvis skæbne er knyttet til de
ydre forhold, på hvis udvikling vi
stort set hverken kan gøre fra eller
til.
Mon ikke de tunge skyer, der er
trukket hen over vor klode — og som
stadig truer — har kunnet gøre os det
klart, at vi ikke blot er os selv — og
os selv nok — men, at vi i vore øn-
sker og målsætning må vise sagtmo-
dighed og forståelse af det, der til
daglig føles fjernt og uvirkeligt og os
tilsyneladende uvedkommende?
Jeg vil tro det.
Fiskeri, fangst og fåreavl
Men, når vi gør os det klart, må vi
også forstå, at vi hidtil har haft for-
bavsende gode arbejdsforhold i Grøn-
land, og at vi har særlig grund til at
føle os taknemmelige for de foreløbige
resultater af den udbygning af Grøn-
land, der er arbejdet på siden 1950.
For selv om denne udbygning vil
og må tage sin tid, er vi jo alle vid-
ner til de små eller større skridt, der
stadig gøres i den forhåbentlig rigtige
retning.
Også i 1956 er der sket noget i
Grønland. Når man tænker efter, bli-
ver man slået af, hvor meget der
egentlig er sket, i hvert fald i det yd-
re, i anlægsvirksomheden og bolig-
byggeriet — skønt alle er klar over,
at der er langt igen, ikke mindst for
at få dækket boligbehovet, og skønt
indsatsen på udsteder og bopladser af
mange grunde er forholdsvis lille.
Med hensyn til befolkningens ud-
nyttelse af det ydre apparat, vil der
være tale om en langsommere udvik-
ling, og også i 1956 har sygdomme
spillet ind og nedsat befolkningens
kraft til fuldt ud at udnytte de ydre
muligheder. Jeg tænker herved på in-
fluenzaen i forsommeren langs hele
kysten og i Angmagssalik og mæslin-
ger i enkelte områder foruden som
tidligere på tuberkulosen.
Der er vist ikke tvivl om, at bl. a.
influenzaen i 1956 har haft indflydelse
på fiskernes og tildels også fangernes
produktionsresultat.
Fiskeriet har været lidt af en skuf-
felse i 1956. Der har ganske vist væ-
ret tale om en lidt større produktion
end i 1955; men resultatet har allige-
vel ikke svaret til forhåbningerne. —
For det må ikke glemmes, at antallet
af motorbåde m. v. er forøget meget
i de sidste år. Det er, som om der ikke
er det rigtige forhold mellem den for-
øgede kapitalindsats og produktions-
resultatet.
Andre forhold end influenzaen kan
have medvirket til dette skuffende re-
sultat. Bl. a. har vejret i efteråret
overalt været meget dårligt, og tor-
sken siges at være af mindre størrel-
se end tidligere.
Man må håbe på, at fiskerne i 1957
og fremover kan bringe produktionen
i vejret trods de mange vanskelighe-
der, der består.
Jeg har ikke nogen oversigt over
fangernes udbytte, navnlig af sæler,
i 1956, men der er næppe grund til at
tro, at resultatet er dårligt. Forhå-
bentlig vil fangerne af de nye ind-
handlingspriser i 1957 for sælskind
kunne forstå, at man ikke fra statens
side ønsker, at fangerne skal føle sig
tilsidesat i forhold til fiskerne og få-
reholderne.
Hvad fåreavlen angår, må det næv-
nes, at indhandlingen til slagteriet i
NarssaK i 1956 har været ca. 50 pct.
større end i 1955. Det anses som et
fint resultat.
Desværre frygter man, at det hårde
vejrlig, vi har haft i de sidste måne-
der, vil gå ud over fårebestanden. Det
vides næppe endnu, hvor stor risiko
der er herfor. Men i hvert fald har
man anset det for nødvendigt at re-
kvirere ekstra hø udsendt snarest mu-
ligt fra Danmark — hvilket jo des-
værre ikke er nogen billig foranstalt-
ning.
Sundhedsvæsen og
skolevæsen
Inden for sundhedsvæsenet er der
gjort gode trin fremad i 1956.
Det nye sygehus i Angmagssalik er
indviet i november måned.
Det nye sygehus i Holsteinsborg er
stadig under bygning, men ventes
færdigt i forsommeren 1957.
Bygning af et nyt sygehus er påbe-
gyndt i Egedesminde.
„Misigssut“ har fuldendt sin første
folkeundersøgelse.
Som led i bekæmpelsen af børnedø-
deligheden er de første sundhedsplej-
ersker kommet i arbejde, og man reg-
ner med ansættelse af flere i 1957.
Den indsats af tandlæger, der har
fundet sted i 1956, har vist yderligere
bekræftet, hvor nødvendigt det er at
gå videre ad denne vej. Vi sætter vor
lid til forbedring på dette område i
dé kommende år.
Jeg har allerede nævnt boligbygge-
riet, dette uhyre store og vigtige om-
råde. Der er vist ikke tvivl om, at den
rationalisering, der er planlagt på
dette område i 1956, og som vil ses i
1957, vil give anledning til en del be-
mærkninger rundt om; men forhå-
bentlig vil det blive forstået, at de
planer, der følges, er led i bestræbel-
serne for at udnytte de boligstøtte-
midler, vi har til rådighed, mest øko-
nomisk, således at flest muligt hur-
tigst muligt kan få erstattet ældre,
dårlige boliger med nye. Man vil iøv-
rigt næppe standse netop ved de bo-
ligtyper, man nu har fundet frem til.
Også her må man regne med en ud-
vikling i de kommende år.
Som sidestykke til boligbyggeriet
vil jeg nævne kommunernes fortsat-
te indsats bl. a. for opførelse af alder-
domshjem. I Jakobshavn, Holsteins-
borg og Julianehåb er de nye alder-
domshjem færdige eller lige ved at
være det.
Inden for skolevæsenet bygges der
stadig, og det vil fortsætte i mange år.
Flere skolelokaler rundt om er taget
i brug i 1956. Skolebyggeriet i Ege-
desminde er færdigt i denne omgang.
Udbygningen af skolevæsenet kræ-
ver umådelig store summer, og des-
værre er det svært at få bevillingerne
til dette byggeri til at følge rigtigt
med i takt med behovet.
En ny seminarieordning er fastsat,
mere tidssvarende end den tidligere.
Den første egentlige realskoleeksamen
på linie med denne eksamen i Dan-
mark er gennemført i 1956 på Godt-
håb seminarium.
Bestræbelserne for at finde frem til
en tidssvarende lærlingeuddannelse
er fortsat i 1956. Man er ved at få
klarhed over, hvordan og hvor lære-
pladser kan sikres, og teknisk skole-
og handelsskoleundervisning er blevet
mere og mere almindelig. Det må hå-
bes, at man i 1957 finder frem til me-
re faste fornuftige og praktisk mulige
retningslinier for denne uddannelse.
Oplysning, forsyning
og trafik
Den nye bibliotekskonsulent og op-
lysningskonsulenten har begyndt de-
res arbejde i 1956. Ikke mindst sidst-
nævntes arbejde skulle gerne efter-
hånden kunne spores direkte eller
navnlig indirekte på de små steder.
Forhåbentlig vil kulturrådets og
landsrådets planer om opførelse af
mødehuse på de mindre steder få fa-
ste former i 1957. Man håber derigen-
nem også at udvide folks mulighed
for aflytning af den nye radiofoni-
sender i Godthåb. På denne har der
været arbejdet i hele 1956. Den — og
dermed skoleradioen — kommer dog
ikke rigtigt i gang i 1957; men man
håber, at prøveudsendelser kan finde
sted allerede i slutningen af 1957.
I alle de senere år har man arbejdet
på at få klarlagt en linie for bevil-
ling af tilskud til opførelse af forsam-
lingshuse. Der er grund til at regne
med, at den ordning, der nu er slået
fast f. s. v. angår forsamlingshuset i
Godthåb, kan følges også for andre
forsamlingshuse, og vi håber på, at
planer for successiv opførelse af for-
samlingshuse rundt om nu kan fast-
lægges.
Jeg må nævne Rink-ekspeditionen
til Canada i sommer. Her er ikke tale
om blot en interessant konstatering
af det folkelige samhørsforhold mel-
lem den grønlandske befolkning og
eskimoerne på den anden side. Men
der er tale om et led i befolkningens
naturlige bestræbelser for at holde
kontakten ved lige med de gamle tra-
ditioner og sikre det grønlandske
sprogs trivsel. Og dette er nødvendigt
for at folket kan bevare sin egen
sjæl i alt det nye, som den moderne
tids udvikling bringer med sig.
Den kgl. grønlandske Handels ar-
bejde har også været i udvikling i
1956. Forsynings-, trafik- og postfor-
holdene har ganske vist ikke altid væ-
ret tilfredsstillende. Man har ikke
kunnet undgå at føle det rundt om.
Den kgl. grønlandske Handel ved det.
Og vi kan vist være enige om at ud-
trykke vor glæde over, at der i 1956
er bevilget et nyt atlanterhavsskib til
Handelens flåde, og vi sætter vor lid
til, at der gives bevilling i 1957 også
til et kystskib heroppe. Men herud-
over håber vi yderligere meget på en
væsentlig udvidet flyvetjeneste.
Det kan i det hele taget ikke skju-
les, at trafikvanskelighederne spiller
en overvældende rolle her i Grønland
Større kontaktmuligheder mellem de
forskellige områder og befolknings-
grupper er nødvendig, for at Grøn-
land kan blive til det, vi alle ønsker;
og ikke mindst er bedre trafikforhold
en forudsætning for, at den forudsat-
te og fra alle sider ønskede større
kontakt mellem Vestgrønland, Thule
og Østgrønland kan blive en realitet.
Foreningsvirksomhed og
ungdommens fællesråd
Inden for et bestemt område synes
jeg særlig, der er grund til at give ud-
tryk for glæde ved udviklingen.
Der har været mange foreninger i
Grønland, foreninger, der mere eller
mindre greb over i hinanden, uden at
det samlede resultat stod rigtig i for-
hold til anstrengelserne.
Det er mit indtryk, at der er ved at
komme lidt mere orden på dette for-
hold, ikke mindst ved indsats fra kul-
turudvalgenes side, således at for-
eningerne i et vist omfang prøver at
samarbejde.
Men herudover er der i de senere
år opstået flere landsomfattende for-
eninger, som uden tvivl har opnået
yderligere at stimulere arbejdet i de
lokale sammenslutninger, hvad enten
der er tale om ungdomsforeninger,
idrætsforeninger, spejdere eller andre.
En yderligere samling vil muligvis
kunne sikres gennem ungdommens
fællesråd.
Endvidere er afholdsforeningerne
for alvor kommet igang og har ydet
et arbejde, som der er grund til at be-
undre.
Man har talt meget om spiritus-
spørgsmålet; og hvordan folk nu i
Grønland eller uden for Grønland ser
på dette problem i dag, kan vi, der
bor heroppe, ikke være i tvivl om, at
der har været tale om et stort spørgs-
mål, og at ingen vidste, hvordan si-
tuationen ville udvikle sig. Men ikke
mindst gennem de sammenslutninger
af ungdom, jeg har nævnt, er det mit
indtryk, at der er rejst en sådan stem-
ning for og forståelse af værdien af
mådehold eller afholdenhed, at vi har
grund til roligt at se fremtiden i mø-
de.
Fagorganisationerne er blevet ud-
bygget. Jeg kan eksempelvis nævne
fiskeriforeningerne og fåreholderfor-
eningerne for ikke at tale om bestil-
lingsmandsf oreningeme og arbejder-
sammenslutningen.
I dag træder de nye arbejderover-
enskomster i kraft, forhåbentlig til
gavn for alle parter. Det er uden tvivl
en skelsættende dag i udviklingen.
Det er vigtigt, at disse fagorganisa-
tioner udbygges og bliver handlekraf-
tige. Skønt de i første række er dan-
net mere eller mindre som sikring
mod det offentliges eensidige indfly-
delse, nærer jeg ikke tvivl om, at de
samtidig har som mål at medvirke til
samarbejde, som er nødvendigt ved
udbygningen af Grønland.
Jeg vil derfor benytte lejligheden
til at gratulere disse foreninger med
de resultater, de hidtil har opnået, og
bede dem arbejde for samarbejde og
fællesskabsfølelse indenfor og uden-
for medlemmernes kreds og medvirke
til optagelse af nye opgaver, også af
produktiv art.
Befolkningens ansvar
Vi er her inde ved et afgørende
spørgsmål.
Det må være målet, at befolkningen
selv — og ikke alene staten eller det
offentlige iøvrigt — tager opgaver op
og klarer disses løsning. Jeg ser i de
foreninger, jeg har nævnt, og i mange
af de øvrige foreninger bestræbelser
for at styrke et sådant privat initiativ
rundt om og for at finde og støtte de
ledere, der efterhånden må dukke
frem i arbejdet på at forbedre forhol-
dene i Grønland.
Heri ser jeg et vigtigt, for ikke at
sige nødvendigt, sidestykke til de fol-
kevalgte repræsentationers arbejde.
Jeg begyndte i min tale med at
nævne de vanskelige forhold, der her-
sker rundt om i verden, og som i stør-
re eller mindre grad også påvirker
udbygningsmulighederne i Grønland.
Vi kan ikke klage over manglende
forståelse fra regeringens eller de be-
vilgende myndigheders side. Minister
Kjærbøls rejser heroppe vidner om,
at Grønland for regeringen ikke blot
er et rutinespørgsmål, men et hjerte-
anliggende, og der er grund til, at vi
sender ministeren en venlig tanke nu
ved årsskiftet.
Men til syvende og sidst vil en hel-
dig udvikling i Grønland ikke mindst
i vanskelige tider — komme til at be-
ro på den indsats, befolkningen selv
er i stand til at yde.
Der kræves meget af den grønland-
ske befolkning i dag, måske mere end
man har lov til at forlange.
Ikke desto mindre vil jeg stadig op-
fordre hele befolkningen til hver især
og sammen at følge med i og arbejde
på det store værk, der i disse år er i
gang i Grønland.
_ Med disse ord vil jeg ønske alle i
Gi ønland et rigtigt godt og lykkeligt
nytår.
P. H. Lundsteen.
5