Atuagagdliutit - 17.01.1957, Blaðsíða 7
K’ivitOK
Det er sikkert en svær opgave at
lave en handlingsfilm, hvor livet hos
den danske og den grønlandske be-
folkning alene danner kernen i den.
Det daglige liv, der ellers til tider kan
være skueplads for de store dramaer,
som naturen forårsager, byder ikke
på afveksling og egner sig vel næppe
til opbygning af en udpræget psyko-
logisk eller analyserende film i større
stil, uden at en del mennesker risike-
rer åbenlyst at stå for skud. — Man
kender hinanden alt for godt. Fordi
en film fra Grønland har succes i
Danmark, behøver det samme ikke at
være tilfældet i Grønland. De rige
muligheder for pragtfulde naturbille-
der vil for det danske publikum i reg-
len danne det primære, og man vil gå
lettere hen over handlingen. Derimod
vil publikum i Grønland være på vagt
over for handlingen. Den heroppe
med spænding imødesete film har nu
haft premiere i Godthåb og har fået
en fin modtagelse såvel af det grøn-
landske som af det danske publikum.
Filmens handling er bygget over li-
vet blandt de danske tjenestemænd i
Grønland, hvormed de grønlandske
problemer er kædet sammen udfra
det naturlige sammenhæng. Man
dumper lige ned i de problemer, som
tit kan være afgørende for de danske
tjenestemænds privatliv heroppe,
nemlig børnenes tidlige adskillelse fra
forældrene, kvindens klamren sig til
hjemmet, blomsterne og den hygge,
hun er i stand til at skabe omkring
manden, som bedre kan klare tilvæ-
relsen, da han er stærkt optaget af sit
arbejde. Bestyrer Maribo (Gunnar
Lauring) er typen på den hyggelige
kolonibestyrer, hvis frue (Randi Mi-
chelsen) er et eksempel på den rolige,
ligevægtige, erfarne og lidt resigne-
rede tjenestemandsfrue, medens sy-
geplejersken (Kirsten Rolf fes) re-
præsenterer kvinden, som endelig
har fået chancen for giftermål med
lægen Erik Halsøe (Watt Boolsen), der
Trækiri Taleluger
Bolvinkels taleluger yder en effektiv
beskyttelse mod såvel træk som smit-
tefare, idet al samtale foregår gen-
nem en gennemsigtig membran.
Fremstilles i rustfrit materiale og
forsynet med hængsel, så den kan åb-
nes.
Bolvinkels taleluger bar 6 stjernefor-
dele:
* Fri udsigt mellem ekspedient og
kunde
* Meget tydelig forståelse
* Fuldstændig trækfrihed
* Forhindrer enhver smittefare
* Hurtigere betjening af kunderne
* Anerkendt sikkerhedsforanstaltning
Komplet Leverandør lil D.S.B.
kr. 48.— Forlang brochure
i ensomhedsfølelsen under de uvante
forhold er faldet for hende.
Arsagen til problemernes tilspids-
ning er ankomsten af den yndige Eva
Nygaard (Astrid Willaume), som øn-
sker at overraske sin forlovede, læ-
gen i Frederiksminde (Jakobshavn),
uanmeldt, hvilket i vore dage udmær-
ket kan ske med de flyveforbindelser,
der er imellem landsdelene. Nu står
hun overfor den barske virkelighed,
at hendes rejse er fuldstændig spildt,
og at det ikke er lige nemt at forlade
Grønland igen. I ventetiden inden
hjemrejseskibenes ankomst bliver
hun sendt til udstedet Sermilik (Sar-
Kas), hvor den danske udstedsbesty-
rer Jens Lauritzen (Poul Reichhardt)
residerer. Den danske udstedsbesty-
rer er typen på en dansker, der har
levet sig helt ind i de grønlandske
forhold og er indstillet på at leve hele
sit liv i Grønland, hvorfor ankomsten
af den uvedkommende civiliserede
gæst griber ind i hans ellers så har-
moniske tilværelse. Det kølige for-
hold imellem dem ændres dog. Deres
afsondrede tilværelse og samlivet
med de grønlandske beboere bringer
dem tættere ind mod hinanden, men
også her opstår der et problem, som
træder tydeligst frem i den situation,
hvor de — under den improviserede
afskedsmiddag for Eva Nygaard —
giver hinandens følelser til kende og
synes at nå lykkens top, men bliver
brutalt revet væk fra deres illusio-
ner, da Pavia (Niels Platou, der spil-
ler titelrollen), kommer hjem med sin
motorbåd og minder udstedsbestyre-
ren om hans løfte om at hjælpe ham
med at fiske. Det er en ubehagelig
påmindelse for udstedsbestyreren om
hans pligt på stedet og for Eva Ny-
gaard, som derved bliver klar over,
at hendes tilværelse på stedet må
bygge på mere end kærlighed, men
også respekt for mandens arbejde.
Derved kommer filmen også ind på
de grønlandske problemer, som natur-
ligt hører ind under de danskes, i
dette tilfælde med udstedsbestyrerens.
Det er måske nok lidt voldsomt at la-
de hele befolkningen være kontrær
over for fiskeriet. Dramaet, der er
bygget over KivitoK, falder naturligt
ind i billedet. Hvad kan det inde-
sluttede, for drilleriet modtagelige og
tungsindige menneske ikke finde på,
for at slippe væk fra andres hån?
Er det ikke fristende for ham at træk-
ke sig ud i den stille, ensomme na-
tur og gruble over sine problemer —
blot slippe væk fra det snævre sam-
fund og dets hån. Man behøver nød-
vendigvis ikke altid at søge sammen-
hængen med gamle historier om
fjeldgængere, der kommer i ledtog
med det onde og får overnaturlige
kræfter.
I K’ivitOK optræder de grønlandske
aktører side om side med de danske
skuespillere. Det er behageligt for en
gangs skyld i optræden af den art at
være fri for det unaturlige opstillede
arrangement, som med vold og magt
vil trække det særprægede og det
usædvanlige frem. Man er vidne til
livet, som det foregår på det pågæl-
dende sted skiftevis med fangst, glæ-
de og sorg.
De grønlandske optrædende skal
have ros for den præstation, som na-
turligvis bør ses på baggrund af, at
Zakarias med den dårlige arm
Edvard Sivertsen.
det er første gang, de er kommet blot
i nærheden af de professionelle skue-
spillere. Som en begyndende fanger
og udstedsbestyrerens specielle ven
klarer Justus Larsen sig ualmindelig
godt. Niels Platou er nok den, der har
den mest krævende rolle blandt de
grønlandske optrædende. Han skiller
sig pænt fra sin rolle. Dorthe Reimer
udfylder sin plads ganske godt — ny-
delig og naturlig som hun er. Johanne
Larsen er også virkelig god som den
stolte og konservative mor til Pavia
og Nuka (Justus). Sakarias alias Ed-
vard Sivertsen overfører sin naturlige
charme og humør ind i filmen. — Man
morer sig og samtidig undrer sig over,
at kirkens harmonium respektløst bli-
ver slæbt ud på dansepladsen. Det er
sikkert på sin plads at gøre opmærk-
som på, at det gør man ikke normalt.
Man havde nok opnået lige så pænt
resultat af musikken ved at lade Sa-
karias gribe sin harmonika.
Solskin på billederne er ikke usæd-
vanligt i betragtning af, at optagel-
serne er foregået på steder med Nord-
grønlands mest stabile vejr. Men det
er næsten velgørende at se lidt gråt
og tåget vejr. Billederne er pragtfulde
— ikke mindst dem fra bræen.
For de danske skuespillere er opta-
gelserne sket under uvante forhold
og omgivelser. Man har været nær
ved virkeligheden. Lad os bare næv-
ne sejladsen imellem isfjeldene.
Astrid Willaume giver billede af den
i forholdene ganske uindviede unge
piges stædighed. Poul Reichhardt er
den fødte udstedsbeboer. Hans væsen
hans slyngen ud med de grønlandske
gloser og hans laden, som om han for-
står det grønlandske sprog, når der
bliver talt grønlandsk til ham, virker
ualmindelig godt. Hans raske og non-
chalante bedømmelse af indhand-
lingsspæk gør ham yderligere kvalifi-
ceret til jobbet som udstedsbestyrer.
Poul Reichhardt var i forvejen kendt
af det grønlandske publikum og vil
nok ikke blive mindre populær oven-
på denne film.
Det er en god film, som er en ople-
velse at se — også i Grønland.
Chr. Berthelsen.
Nanortalingme ningiut peKatigit
orpiliaitatigigdlutjk nåparsimaviup
ningiuanik pikorigdlunilo nuånarine-
KaKissumik Marianne Lundimik inuv-
dluarKUssisimåput. Marianne Lund
måna K’aKortume utorKait igdluånut
nutugssångorpoK.
Upernavingmiut sanalugait Dron-
ning Ingridip sanatoriåne tuniniarne-
Kartut 2400 kr.-sissutausimåput. ani-
ngaussat måna Upernavingmut nag-
siuneKartugssångorput.
GEORG BESTLEsKOBENHAVN
nigdlorserdlugo mamarnerussarpoK
Bør serveres afkølet.
BRISSON’s GARDENIA
Udsøgt dansk hedvinstype med
behagelig sødme. Egner sig spe-
cielt til is og desserter.
GOD
BEDRE
BESTLE
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
A. BOLVINKEL
Jemtelandsgade 1
København S.
7