Atuagagdliutit - 17.01.1957, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
kat. åmigss. Grønlandsk redaktion: UvdloridnguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvodsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tu'sagagssioriut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederilzshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albriclit Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobs havn: Kateket Nathan Petersen. U ma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Arsabonnoment 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
NCmgme sinerissap kujatdliup naiviteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Helhedsbetragtningen i højsædet
Lærerrådet i Sukkertoppen har —
som det fremgår af en artikel andet
steds i bladet — sendt en resolution
til skoledirektionen vedrørende de lo-
kale skoleforhold. I resolutionen har
lærerrådet opstillet en række krav,
hvis honorering betegnes som „by-
dende nødvendig*1. Det drejer sig bi.
a. om kvalificerede kateketers over-
gang til tjenestemandsstillinger, af-
lønningen af Grønlands lærere på li-
nie med Danmarks øvrige lærere, op-
førelse af undervisningslokaler, for-
bedring af eksisterende bygninger og
boliger o. s. v. Situatibnen betegnes
som „yderst alvorlig", og der tales om
udsigten til „katastrofal personale-
flugt" fra skolen, såfremt der ikke
hurtigt kommer resultater på de
nævnte områder.
Skoledirektionen har afgivet et svar
der ligeledes er omtalt her i bladet,
og dette svar taler for sig selv. Svaret
understreger den fornemmelse, man
umiddelbart får ved læsning af læ-
rerrådets tilkendegivelse.
Sagen synes at være den, at lærer-
rådet har peget på en række proble-
mer, som først og fremmest skoledi-
rektionen kender i detailler og arbej-
der energisk med. For nogle af de rej-
ste krav gælder det, at indstilling for-
længst er afgivet fra skoledirektionen
ti! de respektive myndigheder — for
andre krav er det karakteristisk, at
opfyldelse er nøje forbundet med de
gældende økonomiske forhold for he-
le Grønlands opbygning. Og disse
økonomiske forhold er som bekendt
igen forbundet med Danmarks aktu-
elle økonomiske situation, der betin-
ger, at der i alle dele af landet og på
alle områder vises resignation, forstå-
else og tålmodighed.
Ingen vil være uenig med Sukker-
toppen-lærerne i deres ønsker om, at
forbedringer snarest muligt tilveje-
bringes. Det er en kendt sag, at lærer-
ne i Grønland i dag trækker et tungt
læs og udfører et stort og påskønnet
arbejde under ofte vanskelige og ikke
helt tilfredsstillende forhold, men det
bør bemærkes, at også de fleste andre
arbejdsgrene inden for det grønland-
ske samfund kan sige det samme. — I
en sådan situation, hvor de økonomi-
ske forhold betinger strækning af
projekter og prøvelse af tålmodighe-
den hos den grønlandske opbygnings
medarbejdere, skal der appelleres til
forståelse af de rådende forhold. Det
er ikke nogen let opgave at sidde ude
på arbejdsmarken i Grønland i dag,
men det er så sandelig måske endnu
vanskeligere at sidde der, hvor en-
keltområdernes forhold i en nedskæ-
rings- og sparetid skal afvejes efter
helhedens krav. Det er i dag et krav
til alle, der arbejder med i Grønland,
at de bidrager til, at disse helheds-
overvejelser kan foregå så gnidnings-
frit og smertefrit som muligt, så de
bedst mulige resultater kan opnås. —
Vel er det enhvers ret og måske pligt
at gøre opmærksom på lokale ønsker
og forhold, men det bør ske — som
det hidtil har været tilfældet — i for-
ståelse for de aktuelle vilkår, hvor
samarbejde i god ånd og forståelse er
mere nødvendig end nogensinde tidli-
gere i Grønlands nyere tid. Intet vil
være betænkeligere, end hvis tenden-
ser til alles krig mod alle vinder
frem. Om noget sådant har der ikke
været tale — og alle med kendskab til
grønlandske og danske medarbejdere
i Grønlands nyudvikling føler sig
overbevist om, at der heller ikke
fremover bliver tale herom.
F.
kalagtut arssåunivik
kalåtdlit timerssortarneråne ilerKU-
toKausimassoK ukiorpagssuarne ator-
neKarsimanane kungit pingasut uv-
dluåne Nungme oKåtårKingneKarpoK.
tåssane pinenarpoK Nungme erKåmiui-
nilo itsaK agssangmik arssariausen
ukiunerane seKernup unigfigsiordlune
nagdliutorsiornermut atassumik u-
nangmissutigineKartarsimassoK. OKa-
lugtuarin'eKartartut ilumortut, ilatigut
Atuagagdliutine 1933—34-me agdlau-
serineKarsimassut, naj orKutaralugit
Nup pigissåne taimatut arssåuneK ki-
ngugdleK pisimavoK Nup erKåmiut ta-
marmik kuisimassungulermata ukiut
150-it sivnerdlugit matuma sujornati-
gut, taimane kuisimångitsunertik tai-
mailivdlutigtaoK naggatårsimangmå-
ssuk. taimanikut puissip amianik
imigkamik arssaKartarsimangmata na-
lungilarput, kungit pingasut uvdluå-
nile kalagtornerme tingerdlautigssiaK
imigaK ldlut arfineK-mardluk sivner-
dlugit oKimåissusilik atorneKarpoK,
itsartut unermiliutdlugo iligissanutdlo
nalugtaKåtårdlugo autdlaruniarneKar-
tardlune. uvaleK nåvdlugo tamaviår-
navigsumik akiuneKarpoK, naggatå-
gutdle avangnamukåt K’aKortup ka-
ngigdliup sigssåtigut imånorpåt tai-
malo ajugauvdlutik. uvdloK måna ti-
kitdlugo Nungme kalagtortarnerme
mikissumik isingmikåtagagssiamik år-
ssaKartaraluarput, kungit pingasut uv-
dluånile unermiliutarissamik arssa-
Kardlune unangmineK nuånarineKå-
nguatsiaKingmat ilimanarsinauvoK
matuma kingorna itsaK arssauteriau-
sitoKausimassoK tamåna atorneKarKi-
lerumårtoK.
tamarmiussuseK issigalugo
Manitsume iliniartitsissut rådiat
normume uvane Kupernerme avdlame
takusinaussavsinik akuerssissutiger-
Kussaminik atuarfingne pissortaussu-
nut agdlagaKarsimavoK. råde ardla-
lingnik „pissariaKavigsuneragkami-
nik“ piumassaKarsimavoK. piumassai-
sa ilagait ajoKit iliniarsimassut tje-
nestemandingornigssåt, Kalåtdlit-nu-
nåne iliniartitsissut Danmarkime ili-
niartitsissutut akigssausersugaunig-
ssåt il. il. ajornartorsiorneK „ilunger-
sornarnerardluinarpåt", piumassarine-
Kartutdlo nåmagsilertorneKångigpata
„atuarfingne sulissut kinguneKarner-
dlugtugssamik Kimarratilernigssåt"
ilimanåsassoK taineKarsimavdlune.
atuarfingne pissortaussut normume
uvane erKartorneKartumigtaoK aki-
ssuteKarsimåput, akissutdlo tåuna
paitsugagsséungilaK. iliniartitsissut
sarKumiussåt atuardlugo malugineK
ajornångitsoK akissutip tåussuma er-
sserKigsarpå.
nalunångilaK iliniartitsissut aperKU-
tit atuarfingne pissortaussut nalungit-
dluardlugitdlo ilungersortumik suli-
ssutigissait tikuarsimagait. piumassa-
rineKartut ilait Kangarssuardle atuar-
fingne pissortaussunit pissortanut sar-
KumiuneKarérsimassuput — piuma-
ssaussutdlo ilaisa namagsineKarnig-
ssåt Kalåtdlit-nunåne piorsainerme
tamarme aningaussagssaKartitauner-
mut tungavdluinarpoK, aningaussati-
gutdlo aperKutit tamåko naluneKå-
ngitsumik Danmarkime månåkut ani-
ngaussatigut ajornartorsiornermut tu-
ngassuputaoK. ajornartorsiorneK ta-
måna nunap ingmikortuine suliagssa-
nilo tamane nåmagigtarnermik, på-
singningnermik anusingujuinermigdlo
piumassaKarpoK.
Manitsume iliniartitsissut piårtu-
mik pitsångorsainiarKussigamik ta-
manit isumaKatigineKångitsorunéngit-
dlat. naluneKångilaK Kalåtdlit-nuna-
ne iliniartitsissut uvdlumikut OKimait-
sumik uniagaiiarmata suliaKarmatalo
angisumik nersorneKartumigdlo, tai-
malo sulinertik Kavsinik ajornartor-
siornartumik atugardliornartumigdlo
ingerdlåtarmåssuk, puiortariaKå-
ngilardle kalåtdline inuiaKatigingne
sulivfitaoK avdlat amerdlanerssait
taimatutaoK oicarsinaungmata. ani-
ngaussat aperKutaugångata anusingu-
juinigssamigdlo misilissutut ikångata
pissutsit atutut påsineKarKunartara-
luarput. uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne
sulissuneK OKitsuinåungilaK, sulile
imaKa ajornartorsiornarneruvoK uv-
dlune sipårniarfiussune ikililerivfiu-
ssunilo sulivfit atausiåkåt piumassait
namagsiniåsavdlugit tamarmiussutsip
piumassai tungavigalugit. Kalåtdlit-
nunåne suleKataussunut tamanut uv-
dlumikut piumassarineKarpoK suleKa-
tåusassut taima tamarmiussuseK issi-
galugo suliniarneK sapingisamik
kångisåruteKarnångitsumik åner-
nångitsumigdlo ingerdlasinaorKuvdlu-
go, angussagssat pitsaunerusinaor-
Kuvdlugit. tåssame, kinalunit pisinau-
titauvoK imaKalo pissugssauvdlune
nunaKarfingne atausiåkåne kigsauti-
gissat pissutsitdlo erKaisitsissutigisså-
savdlugit, taimailiornigssamile måna-
mut pissusiusimassutut pissutsit atu-
tut puiornagit pissariaKarpoK. måna
pissutsine atutune Kalåtdlit-nunåne
uvdlut nutåt atutilerneråne suleKati-
gigdluarnigssamik påseKatigigdluar-
nigssamigdlo pissariaKartitsinerpauv-
fiulersimassume piuminånginerpåK
tåssa kikut tamarmik ingmingnut
„sorssuniartutut" pissuseKalernigssåt.
tåssame, taimåitoKarsimångilaK —
kikutdlo Kalåtdlit-nunåta nutåmik i-
ngerdlatitaulernerane suleKataussu-
nik kalåtdlinik danskinigdlo nalungi-
nigtut Kularingilåt sujunigssamisaoK
taimåitoKalinginigsså.
F.
En amerikansk læge-ekspedition
skal til sommer arbejde i Diskobug-
ten med hovedkvarter i Egedesmin-
de. Der bliver tale om fortsættelsen
af et arbejde, som sidste sommer blev
påbegyndt af professor Gordon fi-a
Harward universitetet i USA. Profes-
sor Gordon er en internationalt aner-
kendt specialist i infektionssygdom-
me, tyfus, paratyfus, dysenteri m. m.
af hvilke der findes en del i Grønland
og navnlig i Diskobugten. Man mener
bl. a., at de tilbagevendende epidemi-
er af disse sygdomme skyldes tilste-
deværelsen af sunde smittebærere.
Professor Gordon var meget til-
freds med de resultater, han opnåede
sidste sommer, og et par af hans
medarbejdere skal i år søge at finde
ud af de nævnte sygdommes hyppig-
hed m. m. Professoren har tidligere
foretaget lignende undersøgelser bl.a.
i Lapland og Canada.
‘Jdanmih populæwsle jfladw
Petite EG
h. 21 cm b. 37 cm d. 20 cm
KB-FB-MB-LB
drejelig Feriteantenne
Tilslutning for
grammofon og
ekstra højttaler
Nød eller teak
Kr. 360.00
GODTHÅB
SERVICE
i)