Atuagagdliutit - 17.01.1957, Blaðsíða 8

Der skal
En nytårssamtale med Grøn-
lands minister Johs. Kjærbøl om
nogle få af de mange problemer,
der skal løses i den kommende
tid.
Da indenrigs- og boligminister Johs.
Kjærbøl blev minister for Grønland,
sagde man, at nu måtte der ske noget,
for man vidste, at han er en handlin-
gens mand. Dermed ikke sagt, at der
indtil da ikke var sket noget, hvad
Grønland angår, men Johs. Kjærbøl er
kendt for at have en ganske særlig ev-
ne til at organisere og til at sætte liv i
tingene.
Det er altid spændende at møde en
mand, der vil noget, og som er rede til
at sætte alt ind på, at der virkelig
kommer gang i sagerne.
Grønlandspostens medarbejder i Kø-
benhavn har fået lov til en tidlig mor-
gen, men alligevel et par timer eller
tre efter at minister Kjærbøls arbejds-
dag er begyndt, at få en samtale om
nogle af de ting, der skal ske i tiden,
der kommer.
— Meget er jo sket allerede i Deres
ministertid, man behøver blot at tæn-
ke på Grønlands radio, som i mange år
har trængt til hjælp for at blive rigtig
værdifuld for det grønlandske sam-
fund.
— Det er mit håb, at radioen i Grøn-
land må kunne begynde med sine prø-
veudsendelser i løbet af efteråret 1957
for så at være klar til normal funktion
i foråret 1958. Det er godt, at det er
gået med radiofonien i Grønland, som
det er gået.
— Hvilke andre opgavers løsning
sigter man på i øjeblikket?
— Det er ikke altid let at pille en-
kelte opgaver ud af helheden fremfor
andre, for hele den videre opbygning
er et sammenhæng af problemer, der
berører hinanden på en sådan måde,
at det hele må ses netop i sammen-
hæng. Jeg må dog sige — og det være
fortsat ske noget...
sagt uden kritik — at der på grund af
den hastighed, der havde sit udspring
i 1949—50-stemningen, har været no-
gen mangel på balance i opbygningen.
— Men der er vel iøjnefaldende pro-
blemer, som ligefrem trænger til en
løsning?
— Det er der, og et enkelt af disse er
bolibyggeriet. Det er min opfattelse
med hensyn til boligstøtten og til hus-
typerne, at der trænges til en revision.
Man har arbejdet med alt for mange
forskellige typer, og man har fra byg-
geledernes side ikke kunnet overkom-
me at føre tilstrækkeligt tilsyn med de
nye huse under opførelsen, og endelig
har man manglet de nødvendige di-
rektiver med hensyn til husenes pla-
cering.
Det er jo ikke ligegyldigt, om man
bygger på fjeld eller på fladt land;
man må stræbe efter en byplan, så
man bygger, hvor grundene er bedst
egnede. I denne forbindelse vil jeg si-
ge, at grønlænderne efter min mening
i for stor udstrækning har haft adgang
til at få tilfredsstillet netop de ønsker,
som de i de givne tilfælde nærede,
uden at man har iagttaget en hensigts-
mæssig indretning af huset, og uden at
jeg agter at ville uniformere boligbyg-
geriet, så vil det for at tilvejebringe de
mest hensigtsmæssige huse til en ri-
melig pris være nødvendigt, at grøn-
lænderne vejledes ud fra de erfarin-
ger, der er indhøstet.
Forøvrigt er forholdet det, at hus-
byggeriet i Nordgrønland godt kan ta-
ge sigte på mindre — men derfor alli-
gevel tilfredsstillende huse, end tilfæl-
det må være i Sydgrønland, for her
spiller opvarmningsspørgsmålet ind.
En formindskelse af hustypeme vil
også medføre, at der bedre kan dispo-
neres med hensyn til materialer, hvor-
ved både udgifterne til fragt og oplag-
ring formentlig vil kunne reduceres.
Der er jo fortsat en meget stor trang
til at erstatte de dårlige huse med nye
og bedre. Da jeg på min sidste rejse
besøgte Narssak blev jeg meget for-
bavset over at besøge huse, som nær-
mest var uegnede som menneskebolig. •
Når jeg i denne forbindelse nævner
Narssak, så er det kun et eksempel,
men på den anden side er der jo netop
her foregået et betydeligt husbyggeri i
forbindelse med fabrikken, hvorved
modsætningen mellem nye og gamle
huse er blevet yderligere skærpet.
Sunde boliger, der er ordentligt iso-
lerede og forsynet med tilfredsstillen-
de opvarmningsmuligheder, er en af-
gjort betingelse for, at den store ind-
sats, der er øvet for at bekæmpe tu-
berkulosen, kan blive yderligere effek-
tiv.
Vi har nu det dejlige sanatorium i
Godthåb og røntgenskibet „Misigssut",
som i første omgang har undersøgt be-
folkningen op mod 100 procent, men
når de tuberkuloseramte har været til
behandling i Godthåb eller på sanato-
rier i Danmark og helbredte vender
tilbage til yderst sundhedsfarlige bo-
liger, så skal der ikke megen fantasi
til at forestille sig, hvad resultatet må
blive.
— De har lige berørt sygdomsbe-
handlingen, trænger endnu ikke man-
ge grønlandske sygehuse til udbyg-
ning?
— Lad mig i almindelighed sige, at
der her er øvet en stor indsats, som
har kostet mange penge, men som
langt fra i al almindelighed har løst en
af sundhedsvæsenets aller væsentlig-
ste sider. løvrigt er sygehusbyggeri et
af de vanskeligste problemer, vi har,
fordi et sygehus i Grønland ikke blot
er nogle patientværelser med et nød-
vendigt apparatur, det er også et
spørgsmål om vandtilførsel og om af-
løb. I det hele taget er vandforsynin-
gen i Grønland et af de meget store
problemer, og når man til trods for at
have bygget et meget moderne syge-
(Fortsættes side 12).
Fra NORD til SYD
*
Nytårsaftensdag trådte handelsfor-
valter Frederik Høegh, NarssaK, til-
bage efter 46 års virke indenfor Grøn-
lands Handel. Om morgenen samledes
trods sydøstenstorm med vindstyrke
12 over et halvt hundrede mennesker
for at sige Fr. Høegh tak. Kontorleder
Knud Cortzen overbragte befolknin-
gens hyldest til Fare og overrakte en
gave, indsamlet blandt befolkningen.
Endvidere blev der talt af kæmner -
assistent Leif Jensen. —- Om formid-
dagen var kommunalbestyrelsen vært
ved en sammenkomst, hvor der blev
talt af kommunalbestyrelsesformand
Erik Egede, butiksleder Erling Jensen,
driftsleder K. N. Christensen, pastor
Gerhard Egede og fru pastor Egede.
Thora Høegh og Frederik Høegh tak-
kede til slut for hyldesten.
Det store engelske flyveselskab
Trans World Airlines vil i løbet af
kort tid indlede regelmæssige flyvnin-
ger fra London over Grønland til Ca-
lifornien. Efter de foreløbige planer
vil Grønland kun blive berørt af de
vestlige flyvninger. Man regner i
TWA med, at der bliver tale om 9
ugentlige flyvninger i begge retnin-
ger.
★
Efterskoleforstander Frederik Niel-
sen har til „Dagens Nyheder'1 udtalt,
at den åndelige udvikling sakker bag-
ud for den materielle i Grønland. —
Højskolen skulle i denne situation
kunne give de unge en hjælpende
hånd. Om de blandede ægteskaber
siger Fr. Nielsen, at han synes, at for
mange grønlænderinder gifter sig
med danskere uden først at tænke på,
hvad de går ind til. Det går som re-
gel godt, sålænge parret bor i Grøn-
land, men det kniber ofte, når de
kommer til det øvrige Danmark.
Kalfttdlit-nunfita ministeriuta Kjærbølip aussaK NCmgmut pinermine assinga — angalaKatai: departementschef Eslte Brun viccdirok-
tørilo Magnus Jensen.
Minister Kjærbøl ved ankomsten til Godthåb sidste sommer — sammen med departementschef Eske Brun og viccdir. Magnus Jensen.
Foto: P, Brandt.
Departementschef Eske Brun, Mini-
steriet for Grønland, har i en udtalel-
se til „Vejle Amts Folkeblad", sagt, at
Grønlands udstrækning og naturfor-
hold umuliggør, at landet skabes om
til et område, der ligner det øvrige
Danmark. „Vi kan heller ikke skabe
grønlænderne om“, fortsatte departe-
mentschefen, „men vi kan gøre Grøn-
land til et godt sted for grønlænderne,
og så kan vi glæde os over, at en del
af Danmark er et stort og skønt land
og et godt sted for sine indbyggere."
*
Husmoderforeningen i Nanortalik
har taget afsked med sygehusets dyg-
tige økonoma Mariahne Lund, der nu
skal være forstanderinde på Juliane-
håb alderdomshjem.
*
Under sit besøg i det nye Thule
gennemgik minister Kjærbøl alle
fangerhusene og de offentlige bygnin-
ger. Han erkendte sin store tilfreds-
hed med den måde, hvorpå husene
var holdt, og fandt, at han var blevet
præsenteret for en mønsterby. I for-
samlingshuset holdt ministeren jule-
træ for befolkningen og uddelte og
modtog gaver. Juleaftensdag deltog
han i julehøjtideligheden på sygehuset
og i gudstjenesten i kirken. Blandt de
gaver, som ministeren og fru Kjærbøl
modtog under opholdet var udskårne
figurer af ministerparret. Under en
slædetur til Herbert-øen fik minister-
parret et ufrivilligt ophold på en is-
blok i en halv times tid i 30 graders
kulde, idet hundene var stukket af
med deres slæde. Thule fik under mi-
nisterens besøg en spiritusordning,
der træder i kraft til august. Ifølge
ordningen vil inspektøren og fanger-
rådet fremtidig kunne give spiritus-
tildeling til ansøgere, dog med visse
begrænsninger. Kjærbøl lovede Thu-
lefangerne at undersøge muligheder-
ne for imødekommelse af fangernes
ønsker om tilladelse til at gennem-
rejse canadisk territorium for delta-
gelse i jagt på internationalt område.