Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.01.1957, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 17.01.1957, Blaðsíða 12
Kivitok Onsdag den 9. januar havde Nor- disk Film’s jubilæumsprodukt „K’ivi- toK“ en let forsinket grønlandspre- miere i Godthåb. Forestillingen var arrangeret af Grønlands Turistfor- ening og indledningsvis bød forman- den filmen velkommen i en tale til „K’ivitoK". Han sluttede med at sige, at den jo nok ville tale for sig selv. Det viste sig imidlertid snart, at det ville den aldeles ikke, for i de første 10 minutter kom der praktisk taget ikke en lyd. Efter højlydte protester fra de til bristepunktet spændte til- skuere, fik direktionen sagen bragt i orden, og så tog vi fat på en frisk. Som allerede stærkt fremhævet af den københavnske dagspresse var fotograferingen fortræffelig. Ingen kolorerede postkort, men pæne be- Alt i køkkenudstyr, glas og porcelæn iggavingmut atortugssat, igalåmernit marramernitdlo Kgl. Hof Leverandør OLUF BRØNNUM &. CO. ’ HOLBEROSGAOE B IO CENTRAL 8730 j CITRON SODAVAND Special ft cypater. herskede og forholdsvis naturtro far- ver. Det gjaldt i hvert fald udendørs- optagelserne, — mange af indendørs- billederne var ikke gode, men måske må det tilskrives- de begrænsede tek- niske muligheder, man har været henvist til. Optagelserne fra Jakobshavn isbræ var enestående. De må have over- rasket selv distriktets beboere. Flugt- scenen over bræen så virkelig hals- brækkende ud og de danske skuespil- lere har også efter deres hjemkomst haft travlt med at fremhæve den overhængende livsfare de næsten til stadighed har svævet i. Man har en mistanke om, at en ikke ubetydelig del af akrobatikken, er fremkaldt ved snedigt udregnede kameravinkler. In- gen betvivler fotografernes dygtighed, men det bør dog siges, at den grøn- landske natur er et meget taknemligt motiv. Filmen vil sikkert bestyrke hjemmedanskerne i den almindelige udbredte opfattelse, at i Grønland er det altid blikstille vejr med solskin. Blot savnede man de bekendte nær- billeder af mosen med kæruld, der nikker sagteligt i brisen, arktiske val- muer, pilekrat, rypelyng og tuer med broget lav og purpurfarvet stenbræk. Samt pigen, der knæler i naturens skød og plukker blomster med vin- den i håret. Måske har det ikke væ- ret i sæsonen, måske har man fundet det for banalt. Skønt hvorfor ikke gøre skridtet helt ud? Det fører os på en naturlig måde over i filmens handling. Lad os sige det straks, det har ikke været nogen let opgave. Ingredienserne var jo giv- ne på forhånd: Brydningen mellem nyt og gammelt, sælfangst og fiskeri, jordhytter og moderne huse, ensom- heden og den dulgte længsel, naturens skønhed og grumhed, de skuffede for- håbningers tragedie og den gryende kærligheds evigunge sødme, kajak og motorbåd, hundeoverfald og danse- mik, — en forbavsende konsekvens, om plus og minus. Af alle disse sager skulle der skabes en sammenhængens handling. Det lykkedes, sammenhæn- gen var der, men det helstøbte mang- lede. Resultatet kunne have fået en Morten Korch til at græde af misun- delse. — Noget egentligt forsøg på at trænge ind i den grønlandske folke- karakter blev ikke gjort, men det er vist også for meget forlangt af som- mermænd. Aktørerne. Ja, Poul Reichardt be- høver vist ikke mange kommentarer. Kæk og heltemodig som altid. Så over- drevet brysk og uforskammet over for den stakkels pige, at ingen kunne næ- re tvivl om resultatet. Alle pigehjerter smelter straks, når denne mandige og ak, så desillusionerede teaterhelt fremtriner på scenen iført en eksem- pelløs beskidt anorak. Heltinden stiger i land på en gyn- gende pontonbro i spadseredragt a la Dior og med højhælede sko. Og, så sandt jeg lever, man får hende også at se i negligé- Ikke engang det mang- lede. Skuffet af sin kæreste, den slap- svansede læge, som i mellemtiden er blevet forført af en temperamentsfuld og beslutsom sygeplejerske, havner hun, efter at have gennemgået alle de traditionelle faser i den slags affæ- rer, i armene på ovenomtalte helt, der giver den som udstedsbestyrer, og bag hvis barske ydre og uhumske ano- rak der banker et varmt og godt hjer- te. Nydeligt og prunkløst. De grønlandske skuespillere gjorde sig overraskende godt. Den mandlige hovedperson, Pavia, var nok lovlig alvorstung, næsten scizofren i sin sammenbidte indadvendthed, ' men ikke nogen usandsynlig type. Hans pige var sød og naturlig og helt ty- pisk. Også drengen Nuka er fortræf- felig. Udstedets dovenlars med det glade barnesind og det herlige grin er slet ikke til at stå for. Et af højde- punkterne var den ældre kone, der fortæller om den K’ivitoK, der hjem- søger stedet ved nattetid. Han er sim- pelthen et fund. Filmen som helhed kan betragtes fra forskellige synsvinkler. Den til- skuer, som er uden forhåndskendskab til Grønland, vil få et udmærket ind- tryk af landets natur. Dog skulle vi have haft nogle flere vinterbilleder. Indtrykket af de aktuelle problemer i Grønland vil nok være noget for- tegnet. Ingen steder bliver vel en mand til grin i dag, fordi han giver sig til at fiske. løvrigt er man lidt ængstelig for, at filmen vil stimulere den tro, at Grønland er et sted, hvor man tager hen med en kommode og et knust hjerte for derefter hurtigt at genfinde den tabte livslykke. Frem for alt er den slags „fjeldgængere" uønskede i Grønland, vi har allerede set alt for mange af dem. Depressionerne eller hvad, der nu er tale om, bliver næ- sten altid værre, nissen flytter som bekendt med. Grønland er ikke et nervesanatorium. ■ For os, der kender Grønland, — tja, det er jo altid sjovt at se sine egne vindever. — Det er en god film, men man skal ikke se den for kunstens eller handlingens skyld. P. Smith. Angmagssalingmit Angmagssalingme decemberip silå unerisimasimångeKaoK nigeK anorauv- dlune. asimioKarfingne puisseKartit- dluaraluaråt silapiluk piniarnermut akornutaoKaoK. imarmiunik tingmia- KardluarpoK, nunamiunigdle piniagag- ssaisaKaoK. tingmissartoK decemberip 23-åne agdlagkanik nåkartitsiartora- lua'K erssingérssuanit nåkartitsingit- sorpoK, Skjoldungimutdlo nåkartitsi- simavdlune. jutdlikune Angmagssa- lingme sialugssuarsimavoK. ukiortåp uvdluane Angmagssalingme nanoK angisoK pissarineKarpoK. pisiniarjingme aperkutigeridkit Bambino CHOKOLADE - SANDWICH kågérKat „hindbærcremimik ikiagdlit Kåmikut sukulåtiligkat" ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK LYS over LÅNO med DAN „DAN“-ip Kalåtdlit-nunåt Kdumancusersusavå. AAGE HAVEMANNS EFTF. Nikolaj Plads 34 København K. — Telegr.-adr.: Ahavemann København Aalborg — Aarhus — Haderslev — Holstebro — Nykøbing F. — Odense' Den hvideste og mest skånsomme vask med „Vølund“ vaskerimaskiner errortat Karsortitdluarumagåine ajoKuserKungikåinilo „Vølund“ip errorsiviutai atortariaKarput AKTIESELSKABET „V ØLUN D“ ØRESUNDSVEJ 1,47 . KØBENHAVN S . TELEFON CENTRAL 5522 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.