Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Page 3

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Page 3
Det er vistnok ofte sådan, at når der dukker et nyt lægemiddel op, vil man ved dets anvendelse se, at det har bivirkninger, der er mindre hel- dige og som man på den ene eller anden måde skal søge at imødegå. På samme måde med mange af de hjæl- pemidler, der holder deres indtog i det moderne samfund. Ukritisk an- vendelse eller umådeholden udnyttel- se af foranstaltninger eller forholds- regler i det moderne samfund vil kun- ne give bagslag både økonomisk og med hensyn til det enkelte menne- skes indstilling og karakter. Og der- med forvandles noget i og for sig godt, rigtigt og nødvendigt til noget på vis- se områder skadeligt. I den sidste tid har man i Grønland bl. a. med udgangspunkt i landsbøv- dingens udtalelser efter slæderejsen nordpå og sidst efter en landsrådsde- bat om spørgsmålet haft forsorgsvæs- net i søgelyset. Forsorgsvæsnet er hele det område, der dækker samfundets hjælpevirk- somhed over for nødstedte. Her står vi over for bestræbelser, der i deres udgangspunkt er af en så- dan art, at enhver må kunne gå ind for dem, bestræbelser der udspringer af den erkendelse, at arbejdsføre bør hjælpe arbejdsudygtige, at raske bør give syge en håndsrækning, at enhver, der har det daglige brød, bør træcfé til, hvis medmennesker uden egen skyld står uden mulighed for at for- sørge sig selv og sine nærmeste. Man er hermed kommet bort fra de hårde naturlove, der lader det handicappede individ gå til grunde, man er kommet bort fra den krigens lov, der byder enhver, der kan, at avancere, mens sårede og svage overlades til deres skæbne. I Danmark er man nået vidt med knæsætning af disse principper. Nogle mener for langt, men det er en an- den historie af politisk karakter, der ikke kommer disse overvejelser ved, nakorsåumik nutåmik sarKumerso- Karångat påsiniarneKarajugtånguat- siarpoK iluångitsunik atuissiminut su- niuteKartarnersoK akiomiartariaKar- tunik. inuiaKatigingne moderneussune ikiuinermut atortulersorpagssuångo- riartortut ilait ama taimåiput. sumik issomartorsiuingivigdlune imalunit malerutinardlune ikiutinik åssigissåi- nigdlo atuineK inuiaKatigingne mo- demeussune aningaussatigut inuitdlo atausiåkåt inunerånut suniuteKamer- dluinarsinaussarpoK, tamatumunåkut- dlo suna ajungikaluartoK, erKortuga- luartoK pissariaKartugaluartordlo Kavsitigut ajoKutigssénguinarsinau- ssarpoK. Kalåtdlit-nunane ikiutinik atuisitsi- nex Kåumatine kingugdleme sangmi- neKalersimavoK. sujugdlermik lands- høvdingip Kimugsemerme kingoma- gut sarKumiupå, kingugdlermigdlo landsrådip atautsiminerane erKartor- neKarpoK. ikiutinik atuisitsineK ta- måna tåssa inuiaKatigit ikiortariaKa- lersimassunik ikiuinerat. tåssane sujunertarineKartoK kialu- nit tapersersungitsorneK saperpå. ta- ssane pineKartoK unauvoK sulisinau- ssok sulisinåungitsumut ikiutariaKar- toK, perKigsoK nåparsimassumik ikior- sissariaKartoK, kinalunit inussutigssa- mik pigissaKartoK savssartariaKartoK inoKatit nangmingneK pissunatik ing- eftersom de ikke har noget politisk sigte eller nogen politisk tendens. Et forsorgsvæsen, hvis mål er at af- hjælpe virkelig og uforskyldt nød, må imidlertid ethvert tænkende menne- ske kunne gå ind for. Sådan som det også er sket i Grønland. Men mens et forsorgsvæsen udvikles, er der fra tid til anden brug for, at man standser op og undersøger, om dette samfunds- mæssige lægemiddel mod social nød har farlige bivirkninger eller kan få uheldige bivirkninger, der i tide må imødegås og neutraliseres. Landsråds- debatten i sidste uge vidnede endnu en gang om landsrådets klarsyn og arbejdsmodenhed. Man havde for- sorgsvæsnet til drøftelse, og på for- slag af et medlem (Ole Nielsen) for- muleredes en udtalelse, der ualminde- ligt klart og vidtskuende tog stilling netop til spørgsmålet om det forsorgs- mæssige „lægemiddel“s mindre hel- dige bivirkninger i forhold til sam- fundet og til den enkelte. Det, der i virkeligheden blev sagt i den pågældende udtalelse, var, at der i det moderne samfund må passes på, at nødhjælpsforanstaltninger ikke bli- ver til demoraliserende sovepuder, mingnut ilaKutamingnutdlo pilersu- gagssamingnut isumagisinaujungnaer- simagpata. tamatumunåkut inuit atu- gartussuseKéngitsut periausé nåkig- taitsut KimangneKarsimåput inuit pi- sinaujungnaersimassut ilaginartarma- tigik. sorssungnerme ilerKussoK Ki- mangneKarsimavoK, tåssane pisinau- ssut kisimik ingmingnut isumaginiar- tarmata igiligaussut sångitsutdlo ila- ginameKåinartardlutik. pissutsit taima itut atorungnaersi- niagaunerat Danmarkime angussaKar- fiuvdlualerérpoK. inuit ilait isumaKar- taraluarput tåssane ingassagpatdlå- mik iliorneKartoK, kisiåne tamåna av- dlauvoK nålagkersuinikut soKutigissa- nik tungaveKartOK. tungavit taima i- tut matumane isumaliutigissamut tu- ngassungitdlat, uvane pineKartut nå- lagkersuinikut soKutigissanik avdla- nigdlo taimåitunik tungaveKartitéu- ngingmata. ikiuiniarneK ilumut ajorssartunik pisinåungitsunigdlo ikiuiniarfiussoK der får det enkelte menneske til at glemme fri mænds forpligtelse til så langt gørligt at være selvhjulpen og uafhængig. Sådan tale skulle have alle muligheder for at blive hørt i et folk som det grønlandske, blandt men- nesker hvis folkelige særpræg gang på gang er blevet omtalt som stolt, frimandsmæssig uafhængighed. Den indstilling, som udtalelsen fremhæver som gunstig og som stedse er blevet omtalt som grønlænderne iboende, vil bl. a. betinge, at ældre borgere ikke hæver aldersrente, hvis de, uanset at de har passeret de 55 år, fortsat er arbejdsdygtige. Eller at folk med no- gen nedsættelse af arbejdsevnen ikke giver op, men fortsat yder i forhold til evner og kræfter. Landsrådet op- fordrer i udtalelsen kommunalbesty- relser og forsorgsudvalg til at holde sig disse ting for øje ved behandlin- gen af forsorgssager. Men der rettes også en opfordring til befolkningen, og det er da også her — mand og mand imellem — grunden skal lægges til den nødvendige indstilling. Eller rettere: det er her vi tror, at grund- laget for forståelse af denne tanke- gang allerede er solidt funderet. Stør- inup ernarsartartup kialunit ilalingit- sugagssaringilå, sordlume Kalåtdlit- nunane taima pisimassoK. kisiåne tai- ma ikiuiniarneK ingerdlåneKartitdlu- go ilånikut pissariaKalersarpoK unig- dlune misigssusavdlugo inuiaKatiging- nut nakorsaut -tåuna ajorssarnermut akiussutigssatut atortitaussoK navia- nartunik suniuteKånginersoK imalunit ulorianartunik kinguneKarsinauner- sok kingusinårnane akiorniartaria- Kartunik ajoKusisinaujungnaersitaria- Kartunigdlo. landsrådime sapåtip aku- nerane kingugdlerme OKalusering- ningneK kingumut takutitsivoK lans- rådip tagpissusianik suliagssaminutdlo inerisimåssusianik. ikiuteKartitsineK oKaldserineKarpoK, ilaussortatdlo ilåta (Ole Nielsenip) sujunersuineratigut oKauseriumassatut nalunaerutigssaK pilersineKarpoK. nalunaerume tåssane ersserKigdluinartumik isumatumigdlo tikuarneKarput ikiugaunerup inuiaKa- tigingne inoKatigingnermut inungnut- dlo atautsiåkånut kingunerisinaussai iluångitsut. stedelen af den grønlandske befolk- ning har uden nogen tvivl denne ind- stilling i dag, men skal måske blot gøre sig den helt klart. Man vil vide, at uhemmet rovdrift på forsorgsvæs- net ikke blot vil få meget ubehagelige økonomiske følger i form af opsvul- mede forsorgsbudgetter og af mang- lende produktiv arbejdsindsats, men at de uheldige bivirkninger først og fremmest vil melde sig i form af en udhuling af folkesjælen. I Grønland vil man ikke bytte den selvhjulpne mands ranke ryg med de ludende skuldre hos den, der unødvendigt har givet sig ind under det offentliges for- sørgelse og varetægt. Men omvent vil man også arbejde for, at medborgere, der på grund af alder eller sygdom eller ulykkestilfælde er i vanskelig- heder, får følelsen af, at de naturligt kan henvende sig til samfundets fæl- lesskab om hjælp i tilstrækkeligt om- fang. Til omtalen af denne indstilling kan passende føjes nogle ord om et andet af de problemer, landsrådet har haft fremme, — patienttransporterne. Sam- fundet stiller i Grønland lægevæsen, hospitalsvæsen og medicin i et vist omfang gratis til borgernes rådighed. Der eksisterer i forbindelse med pa- tienters transport et særligt problem for folk på de mindre og fjerntliggen- de pladser. Fra iægevæsnets side er der gjort og vil der blive gjort en indsats for at lette patienttransporter- nes byrde for de private, ligesom der vil blive taget hensyn til familiernes erhvervsintersser. Men tilbage bliver fortsat en række transporter, der ikke kan afvikles uden velvillig og for- stående privat indsats, en indsats, der ydes så vidt muligt gratis af medfølel- se med de sygdomsramte blandt fami- lie, venner eller bopladsfæller. Frie folk gør, hvad de kan, for ikke at komme ind under en samfundsmæssig barnepigetjeneste, — her er et om- råde, hvor man kan demonstrere, at man fra privat side vil hjælpe sig selv, så langt det overhovedet er mu- ligt. F. tåssane pineKartoK unauvoK inuia- Katigingne moderneussune mianerssu- tigissariaKarmat ikiutit sinikatårner- mik nagsataKalinginigssåt, angutit ku- nutitåungitsut nangminerssortut sapi- ngisaK tamåkerdlugo ingmingnut ikiusavdlutik nangminisavdlutigdlo pissugssauvfé tamatumunåkut puior- neKalerKunagit. oKautsit taima itut inuiangne kalåtdlisut itune tusameKå- ngitsusassutut ilimanångitdlat, tåssa- me kalåtdlit nangminérumåssutsimik piumåssuseKartutut tamatumingalo ilisarnauteKartutut encartugaussuto- Kåuput. sujunertap OKauseriumassa- tut nalunaerutiginiagkame erssersine- Kartup, kalåtdlit pigissåtut erKartor- neKartup, piumassaisa ilagåt nuname inugtaussut utorKalilersut 55-inigdlu- nit ukioKalersimagaluarunik sulile su- lisinåussuseKarunik utorKalinersiutit tiguniartåsångikait. imalunit inuit pi- sinåussusertik tamåkerdlugo sulisi- naujungnaersimagaluartut umnartå- ngitsut, kisiånile pisinaussatik nuki- tigdlo nåpertordlugit ingmingnut ikiorniartuartåsassut. landsrådip o- Kauseriumassatut nalunaerumine kommunalbestyrelset ikiuinermigdlo nåkutigingnigtutitat kajumigsårpait ikiutigssanik isumagingningnerming- ne tamåko sianiginiarKuvdlugit. kisiå- ne ama nunap inue kajumigsårumik sågfigineKarputaoK, tungavigssavdlu- me ilineKarfigsså tåukua akornåne ipoK. imalunit erKomerussumik OKar- dlune: isumaKarpugut isumaliutip tu- ngavigisså nunap inuisa akornåne på- sineKardlune isumangnaitsumik tu- ngavilemeKarérsimåsassoK. kalåtdlit amerdlanerssaisa Kularutigssåungitsu- (Kup. 19-me nangisaoK) pisinaussaK tamåt ingmut ikiorniarneK SelvVty * — så lar igt man kan 3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.