Atuagagdliutit - 15.08.1957, Qupperneq 3

Det er vistnok ofte sådan, at når
der dukker et nyt lægemiddel op, vil
man ved dets anvendelse se, at det
har bivirkninger, der er mindre hel-
dige og som man på den ene eller
anden måde skal søge at imødegå. På
samme måde med mange af de hjæl-
pemidler, der holder deres indtog i
det moderne samfund. Ukritisk an-
vendelse eller umådeholden udnyttel-
se af foranstaltninger eller forholds-
regler i det moderne samfund vil kun-
ne give bagslag både økonomisk og
med hensyn til det enkelte menne-
skes indstilling og karakter. Og der-
med forvandles noget i og for sig godt,
rigtigt og nødvendigt til noget på vis-
se områder skadeligt.
I den sidste tid har man i Grønland
bl. a. med udgangspunkt i landsbøv-
dingens udtalelser efter slæderejsen
nordpå og sidst efter en landsrådsde-
bat om spørgsmålet haft forsorgsvæs-
net i søgelyset.
Forsorgsvæsnet er hele det område,
der dækker samfundets hjælpevirk-
somhed over for nødstedte.
Her står vi over for bestræbelser,
der i deres udgangspunkt er af en så-
dan art, at enhver må kunne gå ind
for dem, bestræbelser der udspringer
af den erkendelse, at arbejdsføre bør
hjælpe arbejdsudygtige, at raske bør
give syge en håndsrækning, at enhver,
der har det daglige brød, bør træcfé
til, hvis medmennesker uden egen
skyld står uden mulighed for at for-
sørge sig selv og sine nærmeste. Man
er hermed kommet bort fra de hårde
naturlove, der lader det handicappede
individ gå til grunde, man er kommet
bort fra den krigens lov, der byder
enhver, der kan, at avancere, mens
sårede og svage overlades til deres
skæbne.
I Danmark er man nået vidt med
knæsætning af disse principper. Nogle
mener for langt, men det er en an-
den historie af politisk karakter, der
ikke kommer disse overvejelser ved,
nakorsåumik nutåmik sarKumerso-
Karångat påsiniarneKarajugtånguat-
siarpoK iluångitsunik atuissiminut su-
niuteKartarnersoK akiomiartariaKar-
tunik. inuiaKatigingne moderneussune
ikiuinermut atortulersorpagssuångo-
riartortut ilait ama taimåiput. sumik
issomartorsiuingivigdlune imalunit
malerutinardlune ikiutinik åssigissåi-
nigdlo atuineK inuiaKatigingne mo-
demeussune aningaussatigut inuitdlo
atausiåkåt inunerånut suniuteKamer-
dluinarsinaussarpoK, tamatumunåkut-
dlo suna ajungikaluartoK, erKortuga-
luartoK pissariaKartugaluartordlo
Kavsitigut ajoKutigssénguinarsinau-
ssarpoK.
Kalåtdlit-nunane ikiutinik atuisitsi-
nex Kåumatine kingugdleme sangmi-
neKalersimavoK. sujugdlermik lands-
høvdingip Kimugsemerme kingoma-
gut sarKumiupå, kingugdlermigdlo
landsrådip atautsiminerane erKartor-
neKarpoK. ikiutinik atuisitsineK ta-
måna tåssa inuiaKatigit ikiortariaKa-
lersimassunik ikiuinerat.
tåssane sujunertarineKartoK kialu-
nit tapersersungitsorneK saperpå. ta-
ssane pineKartoK unauvoK sulisinau-
ssok sulisinåungitsumut ikiutariaKar-
toK, perKigsoK nåparsimassumik ikior-
sissariaKartoK, kinalunit inussutigssa-
mik pigissaKartoK savssartariaKartoK
inoKatit nangmingneK pissunatik ing-
eftersom de ikke har noget politisk
sigte eller nogen politisk tendens.
Et forsorgsvæsen, hvis mål er at af-
hjælpe virkelig og uforskyldt nød, må
imidlertid ethvert tænkende menne-
ske kunne gå ind for. Sådan som det
også er sket i Grønland. Men mens et
forsorgsvæsen udvikles, er der fra tid
til anden brug for, at man standser
op og undersøger, om dette samfunds-
mæssige lægemiddel mod social nød
har farlige bivirkninger eller kan få
uheldige bivirkninger, der i tide må
imødegås og neutraliseres. Landsråds-
debatten i sidste uge vidnede endnu
en gang om landsrådets klarsyn og
arbejdsmodenhed. Man havde for-
sorgsvæsnet til drøftelse, og på for-
slag af et medlem (Ole Nielsen) for-
muleredes en udtalelse, der ualminde-
ligt klart og vidtskuende tog stilling
netop til spørgsmålet om det forsorgs-
mæssige „lægemiddel“s mindre hel-
dige bivirkninger i forhold til sam-
fundet og til den enkelte.
Det, der i virkeligheden blev sagt i
den pågældende udtalelse, var, at der
i det moderne samfund må passes på,
at nødhjælpsforanstaltninger ikke bli-
ver til demoraliserende sovepuder,
mingnut ilaKutamingnutdlo pilersu-
gagssamingnut isumagisinaujungnaer-
simagpata. tamatumunåkut inuit atu-
gartussuseKéngitsut periausé nåkig-
taitsut KimangneKarsimåput inuit pi-
sinaujungnaersimassut ilaginartarma-
tigik. sorssungnerme ilerKussoK Ki-
mangneKarsimavoK, tåssane pisinau-
ssut kisimik ingmingnut isumaginiar-
tarmata igiligaussut sångitsutdlo ila-
ginameKåinartardlutik.
pissutsit taima itut atorungnaersi-
niagaunerat Danmarkime angussaKar-
fiuvdlualerérpoK. inuit ilait isumaKar-
taraluarput tåssane ingassagpatdlå-
mik iliorneKartoK, kisiåne tamåna av-
dlauvoK nålagkersuinikut soKutigissa-
nik tungaveKartOK. tungavit taima i-
tut matumane isumaliutigissamut tu-
ngassungitdlat, uvane pineKartut nå-
lagkersuinikut soKutigissanik avdla-
nigdlo taimåitunik tungaveKartitéu-
ngingmata.
ikiuiniarneK ilumut ajorssartunik
pisinåungitsunigdlo ikiuiniarfiussoK
der får det enkelte menneske til at
glemme fri mænds forpligtelse til så
langt gørligt at være selvhjulpen og
uafhængig. Sådan tale skulle have
alle muligheder for at blive hørt i et
folk som det grønlandske, blandt men-
nesker hvis folkelige særpræg gang
på gang er blevet omtalt som stolt,
frimandsmæssig uafhængighed. Den
indstilling, som udtalelsen fremhæver
som gunstig og som stedse er blevet
omtalt som grønlænderne iboende, vil
bl. a. betinge, at ældre borgere ikke
hæver aldersrente, hvis de, uanset at
de har passeret de 55 år, fortsat er
arbejdsdygtige. Eller at folk med no-
gen nedsættelse af arbejdsevnen ikke
giver op, men fortsat yder i forhold
til evner og kræfter. Landsrådet op-
fordrer i udtalelsen kommunalbesty-
relser og forsorgsudvalg til at holde
sig disse ting for øje ved behandlin-
gen af forsorgssager. Men der rettes
også en opfordring til befolkningen,
og det er da også her — mand og
mand imellem — grunden skal lægges
til den nødvendige indstilling. Eller
rettere: det er her vi tror, at grund-
laget for forståelse af denne tanke-
gang allerede er solidt funderet. Stør-
inup ernarsartartup kialunit ilalingit-
sugagssaringilå, sordlume Kalåtdlit-
nunane taima pisimassoK. kisiåne tai-
ma ikiuiniarneK ingerdlåneKartitdlu-
go ilånikut pissariaKalersarpoK unig-
dlune misigssusavdlugo inuiaKatiging-
nut nakorsaut -tåuna ajorssarnermut
akiussutigssatut atortitaussoK navia-
nartunik suniuteKånginersoK imalunit
ulorianartunik kinguneKarsinauner-
sok kingusinårnane akiorniartaria-
Kartunik ajoKusisinaujungnaersitaria-
Kartunigdlo. landsrådime sapåtip aku-
nerane kingugdlerme OKalusering-
ningneK kingumut takutitsivoK lans-
rådip tagpissusianik suliagssaminutdlo
inerisimåssusianik. ikiuteKartitsineK
oKaldserineKarpoK, ilaussortatdlo ilåta
(Ole Nielsenip) sujunersuineratigut
oKauseriumassatut nalunaerutigssaK
pilersineKarpoK. nalunaerume tåssane
ersserKigdluinartumik isumatumigdlo
tikuarneKarput ikiugaunerup inuiaKa-
tigingne inoKatigingnermut inungnut-
dlo atautsiåkånut kingunerisinaussai
iluångitsut.
stedelen af den grønlandske befolk-
ning har uden nogen tvivl denne ind-
stilling i dag, men skal måske blot
gøre sig den helt klart. Man vil vide,
at uhemmet rovdrift på forsorgsvæs-
net ikke blot vil få meget ubehagelige
økonomiske følger i form af opsvul-
mede forsorgsbudgetter og af mang-
lende produktiv arbejdsindsats, men
at de uheldige bivirkninger først og
fremmest vil melde sig i form af en
udhuling af folkesjælen. I Grønland
vil man ikke bytte den selvhjulpne
mands ranke ryg med de ludende
skuldre hos den, der unødvendigt har
givet sig ind under det offentliges for-
sørgelse og varetægt. Men omvent vil
man også arbejde for, at medborgere,
der på grund af alder eller sygdom
eller ulykkestilfælde er i vanskelig-
heder, får følelsen af, at de naturligt
kan henvende sig til samfundets fæl-
lesskab om hjælp i tilstrækkeligt om-
fang.
Til omtalen af denne indstilling kan
passende føjes nogle ord om et andet
af de problemer, landsrådet har haft
fremme, — patienttransporterne. Sam-
fundet stiller i Grønland lægevæsen,
hospitalsvæsen og medicin i et vist
omfang gratis til borgernes rådighed.
Der eksisterer i forbindelse med pa-
tienters transport et særligt problem
for folk på de mindre og fjerntliggen-
de pladser. Fra iægevæsnets side er
der gjort og vil der blive gjort en
indsats for at lette patienttransporter-
nes byrde for de private, ligesom der
vil blive taget hensyn til familiernes
erhvervsintersser. Men tilbage bliver
fortsat en række transporter, der ikke
kan afvikles uden velvillig og for-
stående privat indsats, en indsats, der
ydes så vidt muligt gratis af medfølel-
se med de sygdomsramte blandt fami-
lie, venner eller bopladsfæller. Frie
folk gør, hvad de kan, for ikke at
komme ind under en samfundsmæssig
barnepigetjeneste, — her er et om-
råde, hvor man kan demonstrere, at
man fra privat side vil hjælpe sig
selv, så langt det overhovedet er mu-
ligt.
F.
tåssane pineKartoK unauvoK inuia-
Katigingne moderneussune mianerssu-
tigissariaKarmat ikiutit sinikatårner-
mik nagsataKalinginigssåt, angutit ku-
nutitåungitsut nangminerssortut sapi-
ngisaK tamåkerdlugo ingmingnut
ikiusavdlutik nangminisavdlutigdlo
pissugssauvfé tamatumunåkut puior-
neKalerKunagit. oKautsit taima itut
inuiangne kalåtdlisut itune tusameKå-
ngitsusassutut ilimanångitdlat, tåssa-
me kalåtdlit nangminérumåssutsimik
piumåssuseKartutut tamatumingalo
ilisarnauteKartutut encartugaussuto-
Kåuput. sujunertap OKauseriumassa-
tut nalunaerutiginiagkame erssersine-
Kartup, kalåtdlit pigissåtut erKartor-
neKartup, piumassaisa ilagåt nuname
inugtaussut utorKalilersut 55-inigdlu-
nit ukioKalersimagaluarunik sulile su-
lisinåussuseKarunik utorKalinersiutit
tiguniartåsångikait. imalunit inuit pi-
sinåussusertik tamåkerdlugo sulisi-
naujungnaersimagaluartut umnartå-
ngitsut, kisiånile pisinaussatik nuki-
tigdlo nåpertordlugit ingmingnut
ikiorniartuartåsassut. landsrådip o-
Kauseriumassatut nalunaerumine
kommunalbestyrelset ikiuinermigdlo
nåkutigingnigtutitat kajumigsårpait
ikiutigssanik isumagingningnerming-
ne tamåko sianiginiarKuvdlugit. kisiå-
ne ama nunap inue kajumigsårumik
sågfigineKarputaoK, tungavigssavdlu-
me ilineKarfigsså tåukua akornåne
ipoK. imalunit erKomerussumik OKar-
dlune: isumaKarpugut isumaliutip tu-
ngavigisså nunap inuisa akornåne på-
sineKardlune isumangnaitsumik tu-
ngavilemeKarérsimåsassoK. kalåtdlit
amerdlanerssaisa Kularutigssåungitsu-
(Kup. 19-me nangisaoK)
pisinaussaK tamåt ingmut
ikiorniarneK
SelvVty *
— så lar igt man kan
3