Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Side 8

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Side 8
MORSØ STØBEGODS Kaminer Kakkelovne Komfurer karmnit kissarssutit igavfit Nykøbing Mors. København. fDmméi popukemle fftodw Petite EG h. 21 cm b. 37 cm d. 20 cm drejelig Feriteantenne Tilslutning for grammofon og ekstra højttaler Nød eller teak KB-FB-MB-LB Kr. 360.00 GODTHÅB SERVICE I Danmarkime makarina niorKutigi- neKarnerpau- SSOK... ima ateKarpoic: Opdyrkning af hjemme-mark er fåreavlens centrale problem Direktør Hans C. Christiansens redegørelse i landsrådet vedr. fåre- avlens forhold og problemer. Fra 1.-4. 1956 blev administrationen af fåreavlen i Grønland overdraget til KGH. Vi fandt, at det var vigtigt at få etableret nøje kontakt mellem fåreholderne og Handelen. Derfor op- rettede vi to udvalg, et i Grønland og et i Københayn. Det grønlandske samarbejdsudvalg består af 3 fåreholdere fra forskellige distrikter og valgt af Fåreholderfor- eningen, samt af lederen af NarssaK- fabrikken og fåreavlsbestyreren, som er udvalgets formand. Jeg har i 1956 haft adskillige mø- der med dette udvalg, og jeg har holdt et møde med det i år i NarssaK, ■ hvor der var enstemmig tilslutning til tan- ken om at opfordre landsrådet til at udpege et medlem eller en observatør, som kunne være fast forbindelses- mand mellem landsrådet og Samar- bejdsudvalget. Endvidere nedsatte ministeren for Grønland Det jordbrugsfaglige Ud- valg for Grønland, som jeg har den ære at være formand for, og som blandt sine medlemmer tæller nogle af Danmarks mest fremtrædende sag- kyndige på jordbrugets, fåreavlens og havebrugets områder. Vi har fra første færd lagt hoved- vægten på opdyrkningsarbejdet ud fra den erkendelse, at der kan ind- træffe hårde vintre, hvor fårebestan- den og dermed hele fåreavlens eksi- stens kan bringes i fare — på samme måde som det skete i vinteren 1948- 49. FORCERING AF OPDYRKNINGS- ARBEJDET Vi har lagt en opdyrkningsplan bå- de for de områder, der hører til den nye landbrugsstation, som er under opbygning i Uperniviarssuk, og andre steder, der administreres af Handelen, og for den hjælp, der ydes private få- reavlere ved opdyrkning af hjemme- mark. Vi har intensiveret forsøgene, bl. a. med nye græsarter, som vi hå- ber kan give større udbytte end de hidtil i Grønland kendte. Vi har med henblik på en forcering af opdyrkningsarbejdet anskaffet nye redskaber, bl. a. en ny traktor og en svensk grøfteplov, således at der kan tages fat med nye kræfter og nyt ma- teriel. HJÆLPEAKTIONEN Realiseringen af opdyrkningspro- grammet tager selvfølgelig år — og desværre indhentede skæbnen os alle- rede i denne vinter. Sommeren 1956 var gået med fine græsningsbetingel- ser og ret god høhøst, og på de fleste pladser fandtes endnu større eller mindre partier hø fra foregående vin- tres nødforsyning. Desuden var ind- gået bestillinger på 44 tons hø, som blev leveret med m/s „Umanak“ i no- vember og beregnet til kostpris: 75 øre -5-, det fradrag af 7,5 øre pr. kg, som landsrådet bevilgede som tilskud i fjor. Fordelingen af høet fandt sted straks efter ankomsten til Grønland. Til alt uheld blev Skovfjorden islagt allerede fra midten af November, hvorfor høet til iK’agssiarssuk efter aftale med fåreholderne måtte oplag- res i Igaliko, hvorfra fåreholderne selv kunne hente det med egne heste og slæder. Medens efterårsvejret havde været mildt og gunstigt for fåreavlen, skete (et voldsomt omslag fra den 12. no- vember med kraftig sydvest, regn og sne og efterfølgende hård frost. Over næsten hele landet dannedes et tykt ispanser, hvorpå der lagde sig op til en halv meter sne. Da så den ventede tøbrudsperiode udeblev, blev situatio- nen overordentlig foruroligende, især for Igaligo og K’agssiarssuk. Samarbejdsudvalget trådte sammen i slutningen af november og besluttede at anmode KGH om udsendelse af me- re dansk hø og andet foder, og han- delsinspektøren i Godthåb fremskaf- fede kasseret proviant andre steder fra på vestkysten. I København fulgte vi udviklingen med stor spænding, og vi anmodede om rapporter i alt fald hver 14. dag; da der ikke indtrådte nogen vending i vejret, besluttede Handelen sammen med Det jordbrugsfaglige Udvalg at gennemføre en hurtig hjælpeaktion ved omgående udsendelse af hø og sukkerroeaffald, som af sagkyndige blev udpeget som et særligt værdi- fuldt foderemne. STØTTE FRA LANDSRÅD OG MINISTERIET Takket være den økonomiske støt- te, som med meget kort varsel blev ydet af både landsrådet og Gtønlands- ministeriet, kunne vi levere ialt 150 tons hø og 150 tons sukkerroeaffald til 40 øre pr. kg i stedet for 75 øre. Endvidere gik Handelen ind på ek- straordinært at uddele foderet som lån til fåreholderne over en højst 3- års periode. Det havde vel nok været rigtigst at søge rygdækning for even- tuelle tab på disse lån enten ved landskassen eller ved erhvervslåne- fonden, men det var så presserende at yde hjælp straks, at der ikke var tid til lange overvejelser. Leverancen kom ud med stor hur- tighed, tildels med et i samme anled- ning chartret skib, og fordelingen i distrikterne blev forceret og gennem- ført med store anstrengelser og en be- undringsværdig indsats fra mange si- der. Lånemulighederne blev udnyttet i stort omfang, d. v. s. at den endelige opgørelse formentlig vil vise, at der er ydet lån for ca. 175.000 kg a kr. 0,40 eller for ialt ca. 70.000 kr. Vi håber, at lånenes afdrag vil indgå som for- udset, og at vi, hvis der skulle opstå vanskeligheder, kan forelægge de problemer, der måtte opstå, for lands- rådet. Vs AF BESTANDEN TABT — Aktionen lykkedes, forsåvidt som tabene af fårene ikke blev helt så stort som i 1948-49, da halv- delen af hele den daværende be- stand af 20.000 får gik tabt. Allige- vel er tallene rystende. Ifølge de sidste opgørelser har Igaliko mistet 65 pct. af de 5.211 får, som fandtes pr. 1.-12.-56, og K’agssiarssuk har mistet 60 pct. af 7.007 får. Dette vil sige, at det samlede tab på disse to steder har været på ca. 7.700 får. Det er — forudsat der ikke er op- stået yderligere væsentlige tab an- dre steder — ensbetydende med, at vi med eet slag har tabt en tredie- del af hele fårebestanden. Ikke blot fra KGH’s side, men også fra Samarbejdsudvalgets side er der i 1956 gang på gang peget på, at foder- opdyrkning, d. v. s. opdyrkning af hjemmemark m. m., er fåreavlernes centrale problem. En mere alvorlig understregning heraf end begivenhe- derne sidste vinter kan næppe tæn- kes. Hele vort arbejde må nu samles om at genoprette det tabte for de en- kelte fåreavlere og for fåreavlen i sin helhed. En umiddelbar følge af de store tab vil i år være en voldsom nedgang i slagtningerne i NarssaK, hvor vi i fjor nåede rekordhøjde med slagtning af ca. 12.000 får, og hvor der foreløbig kun er anmeldt ca. 5.000 dyr til slagt- ning i år. Det vil give stærkt reduce- rede indtægter til fåreholderne, van- skeligheder med at forsyne vore kun- der i Grønland og andre steder, og samtidig vil det selvfølgelig forværre NarssaK-fabrikkens økonomi meget betydeligt. (Fortsættes side 17) 8

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.