Atuagagdliutit - 15.08.1957, Síða 17

PIONER-EKSPRESSEN ’
Pris kr. 55,00
Gratis katalog over forsk, togdele
Bestil direkte fra fabrikken.
KimugtuitsoK pinguaK elektricitotimik
ingerdlassoK
akia: kr. 55,—
pisatagssaisa åssiglngitsut katalOgdat a-
keKångilaK fabrikimlt piniarniaruk.
Adr.: PIONER-EKSPRESSEN, Birkerød
afå Fisk kan
~også lide
VITAMON...
Ved De. ot fiskesuppe,
•souce og -gelé bliver
bedre, hvis De bruger VI-
TAMON. Prøv engang, og
De vil forstå, ot VITA-
MON er en god hjælper
— også når det gælder
fiskeretter.

KRAFT og VELSMAG
tUgyde og pande
Økonomiske eskimoer —!
Fra gammel tid har det stadigt væ-
ret en almindelig mening hos folk, der
ikke kendte noget til sagen, at eski-
moer var „øjeblikkets børn“, der al-
drig forstod at spare op. De mentes
aldrig at gå på fangst, før sulten var
lige for døren, og den almindelige an-
tagelse var, at letsindighed var et af
eskimoernes hovedmærker.
Mærkeligt nok at de samme folk,
som sagde dette, slet ikke tænkte på,
at få mennesker i verden er tvungne
til at arbejde på så langt sigt som net-
op eskimoer. Vinterdepoteme, der
samles sammen om foråret og somme-
ren, taler deres sprog, det høres bare
ikke af fremmede, der muligt på et
kort sommerbesøg mener at have slugt
al viden om verdens nordligste be-
folkning.
Nå, eskimoen er ikke blevet dårlige-
re af denne dumme og letsindige tale.
At man i Grønland i tidligere tid ofte
savnede en opsparing er sandt. Men
hvad havde man at spare op af? De
priser, der kunne hjembringes for
produkterne, var så små, at det aldrig
blev til meget. Og desuden fandtes
der jo intet — absolut intet i butik-
kerne, som kunne friste og mane til
at spare sammen for at købe. Den
gamle tid, som byggede på „befolk-
ningens nøjsomhed", var slet ikke ind-
stillet på sparsommelighed. Undtagen
naturligvis på lønninger og udgifter
til befolkningens fremme! Det er det,
der hævner sig nu!
Der er netop fremkommen en rede-
gørelse for den voksende sparelyst
blandt Canadas eskimoer, som viser
tal, der giver et billede anderledes end
de gængse forestillinger.
Det er jo en mærkelig ironi, at mens
Canada som land er i rivende frem-
vækst, er gennemsnittet af canadierne
i gæld. Dette er dog ikke tilfældet
med en del af den eskimoiske befolk-
ning, som er ved at bygge en smuk
bankformue op.
Naturligvis findes der ingen eski-
moiske millionærer, og der vil rime-
ligvis næppe opstå nogen i overskue-
lig tid. Men ikke så få af dem, som har
haft mulighed, er begyndt at sætte
penge regelmæssigt i banken for at
have noget at tage til, når nødvendig-
heden kræver.
Nogle skimoer har naturligvis haft
penge før. Det var dengang pelsdyre-
ne indbragte mere end nu. Der var
ofte ret store summer sat hen af en-
kelte, men kom dårlige år, så viste
det sig, at mangel på erfaring angåen-
de penge og ingen til at råde dem til
økonomi, fik det hele til at ryge. Men
nu — første gang — begynder eski-
moerne at holde fast ved deres bank-
depoter.
Pelsdyrfangst er stadigt en vigtig
næringsvej i Canada, men ikke man-
ge har været i stand til at spare or-
dentligt op i disse år, hvor priserne
er faldende på pelsværk, og fangstdy-
renes tal går ned.
Men nu har Canada og USA skabt
helt nye muligheder for eskimoerne
ved anlæggelse af den kendte for-
svarlinie tværs over Canada helt oppe
nord på. Mange har fået arbejde her,
hvilket rigeligt opvejer den trusel,
disse anlæg er mod de gamle erhverv
og dyrene, der betingede dem.
Ikke mindre end 235 eskimoer, som
har haft arbejde ved denne varselsli-
nie mod indflyvning nord fra, har ialt
sparet ca. 1400,000 kroner sammen og
sat i sparekasser.
Enkelte af de mest sparsommelige
ejer nu omkring 14.000 kroner. Men
det mest almindelige ligger mellem
600 kroner og 7000.
Nogle steder har Hudson Bay Kom-
pagniet oprettet sparekasser. Andre
steder benyttes postsparebanken. Og
overalt belæres folk om det fornuftige
i opsparing til mulige magre år.
Naturligvis er eskimoerne, som alle
andre mennesker, selv herre over,
hvad de tjener af penge, og de kan
bruge dem, som de vil. De fleste er jo
tillige uvante med at have flere penge
mellem hænder, end de lige står og
skal bruge. Derfor opmuntres alle til
at undgå unødigt solderi og ødslen
med penge.
Og sædvanligvis kan eskimoen hur-
tigt indse det fornuftige i dette, på
samme måde som han kan forstå det
meste af alt andet, når det er forkla-
ret ham ordentligt. Naturligvis findes
der blandt eskimoer solderister som
alle andre steder i verden, men de fle-
ste benytter de penge, der ikke går til
den daglig føde, til klæder eller bøs-
ser, både eller telte o. lign. Et faktum
er, at i marts i år — altså efter vinte-
ren er overstået — står stadigt syv
tiendedele af alle indtjente lønninger
i bankerne.
Når man betænker, at eskimoerne
er så at sige „nyfødte" som lønnede
arbejdere, så er det faktum, at de har
sparet 1400,000 kroner sammen, impo-
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Han valgte det fremragende
Kaumarnup såkorttissusjanut
tigttiserigaK. itsuartortarfia-
gut itsuartinnåsautit — åta-
taussartå åmut ttirdlugo —
tauva KanoK sivisuligissumik
Kå um åt d 1 agti tsi vi g i n eiia rn i g-
sså angmarnatalo angnertti-
ssusigsså kisitsisingordlugit
takti savatit, ajornånginångå-
ragkit stirdlume nalunaeim-
tait takuinakasitdlarit. tig-
tuerKingnigssat tikivigdlugo
BEWI-AUTOMATime kisitsi-
sit takusinåusavatit.
VITO BL
Det har indbygget belys-
ningsmåler. De kigger blot i
søgeren, trykker måleknap-
pen ned — slipper igen — oø
belysningstid og blændertal
aflæses lige så let, som når
man ser, hvad klokken er.
BEWI-AUTOMATEN fasthol-
der resultatet — lige til næ-
ste måling.
fordi optiken er så god.
igalåminertai pitsagssungmata.
nerende. Men dette tal angår kun en
brøkdel af Canadas 11.000 eskimoer.
Det viser bare, hvad eskimoer kan gø-
re til egen fordel, når de får lejlighed
dertil. I fremtiden vil de få disse chan-
cer. For overalt oprettes kurser og
træningsskoler, som vi sætte skimoer-
ne i stand til at påtage sig fagligt ar-
bejde. Og antallet af stillinger vil gi-
vetvis øges år efter år, nu da så me-
gen foretagsomhed baner sig vej mod
nord.
Særlig må det antages, at de nye
mineanlæg forskellige steder i det mi-
neralrige nordlige Canada, vil skabe
betryggende forhold for eskimoerne
såvel som for mange andre af Cana-
das befolkning.
Peter Freuchen.
telegram merfig-
ssaK nutåK
sordlo naluneKangitsoK nagdliutor-
siortunut telegrammerfigssiat ingmi-
kut it.ut aningaussat isertitait Kalåt-
dlit-nunåne tuberkulosep nungusar-
niagauneranut kungip nuliatalo ani-
ngaussauteKarfiata pissarpai. kisiane
ajoraluartumik telegrammerfigssiat
tamåko atorneKarpatdlangitdlat, so-
KutigineKarneratdlo angnerulersiniar-
dlugo telegrammerfigssaK nutåK Ka-
låtdlit-nunånut tungassumik kalåtdli-
mit sanaussumik åssiliartalik sanati-
niagaulerpoK.
taimatut sanatitsiniartut tåssa Ka-
låtdlit-nunåta ministerieKarfia ag-
dlagkerivingnutdlo ama nalunaerasu-
amermut pissortaKarfik. åssiliartag-
ssaK soruname Kalåtdlit-nunånut tu-
ngassusaoK, KaKortoK-Kemertumik
imalunit åma Kalipausersordlugo ti-
tartagausinauvdlune. titartagkat 35
centimeterinik portussuseKåsåput 30
centimeterinigdlo silissuseKardlutik.
oktoberip autdlarKautå tikitinago
Nungme landshøvdingeKarfingmut
nagsiuneKarérsimåsåput.
unangmisitsinigssame tamatumane
piumassarineKarpoK ministerie ag-
dlagkerissarneruvdlo pissortaKarfia
kigsauteKartut tigujumassartik, ato-
rumassartik, nangmineK aulajangisav-
dlugo. tiguneKartumigdlo sanasima-
ssok akigssarsiagsså pivdlugo sujor-
Kutsissumik isumaKatiginiameKartug-
ssaujumårpoK.
kisalo oKåussutinik isumatunik tu-
salåratdlarta. Marie Stopes ima OKa-
lugpalårpon: — 16-inik ukioKardlunga
ingminut kussanartorssuartut issigivu-
nga, kussanarnerarneKartarama. atå-
tamale oicarfigånga: „nersordlugo pi-
ssåt tåssa inusungnerit. niviarsian 16-
inik ukiulik kussandssutsine pivdlugo
perrornigssaminut pissutigssaKångi-
laK. 60-inigdle ukioKalerdlutit kussa-
naruvit tamdna pissuteKarumårpoK
ilugkut, tarnigkut, pissuserissangnik
— tauva aitsåt tugdlusimårsinaulisau-
tit“.
☆
PitarssuaK.
Kularnångitsumik inuit tusåmassat
atissamikut perccigsangitsut Peter
Freuchen ilavigssuaråt. inunertuga-
luaKalune kussanartorssuartut OKau-
tigineKarsinåungilaK. Nykøbing F-ime
ikingutaisa ilåta ernaimavå PitaK a-
ngutåta ilåne oKarfigisimagå:
— ila, Peter, pissariaKaleraluarpoK
nutåmik Kåtigortårnigssat...
taimane Peter silarssuarme tusåma-
ssångomigssaminik sule sianigissaKå-
ngilaK, akisimavordle:
— sok åma kussanarsåsaunga... ig-
dloKarfingme tamarmik ilisarisimavå-
nga. taima akeriardlune imagdlame
sule sivisujåmik KåtigutoKarssuane a-
tugarå.
ikingutåta PitarssuaK kingoma nå-
perKigpå, Amerikame igdloKarfit ilå-
ne. PitaK nuliata aso pileriatdlarå pi-
siniarfigssuit ilånut iserdlune Kåtigor-
sissariaKalivingnerardlugo Kåtigua pi-
soKalivatdlåKingmat.
Pitavdle ussersoriautigalune ima a-
kivå:
— sok åma Kåtigorsiniésaunga? må-
ne inup atautsivdlunit ilisarisimångil
långa.
18