Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Qupperneq 17

Atuagagdliutit - 15.08.1957, Qupperneq 17
PIONER-EKSPRESSEN ’ Pris kr. 55,00 Gratis katalog over forsk, togdele Bestil direkte fra fabrikken. KimugtuitsoK pinguaK elektricitotimik ingerdlassoK akia: kr. 55,— pisatagssaisa åssiglngitsut katalOgdat a- keKångilaK fabrikimlt piniarniaruk. Adr.: PIONER-EKSPRESSEN, Birkerød afå Fisk kan ~også lide VITAMON... Ved De. ot fiskesuppe, •souce og -gelé bliver bedre, hvis De bruger VI- TAMON. Prøv engang, og De vil forstå, ot VITA- MON er en god hjælper — også når det gælder fiskeretter. KRAFT og VELSMAG tUgyde og pande Økonomiske eskimoer —! Fra gammel tid har det stadigt væ- ret en almindelig mening hos folk, der ikke kendte noget til sagen, at eski- moer var „øjeblikkets børn“, der al- drig forstod at spare op. De mentes aldrig at gå på fangst, før sulten var lige for døren, og den almindelige an- tagelse var, at letsindighed var et af eskimoernes hovedmærker. Mærkeligt nok at de samme folk, som sagde dette, slet ikke tænkte på, at få mennesker i verden er tvungne til at arbejde på så langt sigt som net- op eskimoer. Vinterdepoteme, der samles sammen om foråret og somme- ren, taler deres sprog, det høres bare ikke af fremmede, der muligt på et kort sommerbesøg mener at have slugt al viden om verdens nordligste be- folkning. Nå, eskimoen er ikke blevet dårlige- re af denne dumme og letsindige tale. At man i Grønland i tidligere tid ofte savnede en opsparing er sandt. Men hvad havde man at spare op af? De priser, der kunne hjembringes for produkterne, var så små, at det aldrig blev til meget. Og desuden fandtes der jo intet — absolut intet i butik- kerne, som kunne friste og mane til at spare sammen for at købe. Den gamle tid, som byggede på „befolk- ningens nøjsomhed", var slet ikke ind- stillet på sparsommelighed. Undtagen naturligvis på lønninger og udgifter til befolkningens fremme! Det er det, der hævner sig nu! Der er netop fremkommen en rede- gørelse for den voksende sparelyst blandt Canadas eskimoer, som viser tal, der giver et billede anderledes end de gængse forestillinger. Det er jo en mærkelig ironi, at mens Canada som land er i rivende frem- vækst, er gennemsnittet af canadierne i gæld. Dette er dog ikke tilfældet med en del af den eskimoiske befolk- ning, som er ved at bygge en smuk bankformue op. Naturligvis findes der ingen eski- moiske millionærer, og der vil rime- ligvis næppe opstå nogen i overskue- lig tid. Men ikke så få af dem, som har haft mulighed, er begyndt at sætte penge regelmæssigt i banken for at have noget at tage til, når nødvendig- heden kræver. Nogle skimoer har naturligvis haft penge før. Det var dengang pelsdyre- ne indbragte mere end nu. Der var ofte ret store summer sat hen af en- kelte, men kom dårlige år, så viste det sig, at mangel på erfaring angåen- de penge og ingen til at råde dem til økonomi, fik det hele til at ryge. Men nu — første gang — begynder eski- moerne at holde fast ved deres bank- depoter. Pelsdyrfangst er stadigt en vigtig næringsvej i Canada, men ikke man- ge har været i stand til at spare or- dentligt op i disse år, hvor priserne er faldende på pelsværk, og fangstdy- renes tal går ned. Men nu har Canada og USA skabt helt nye muligheder for eskimoerne ved anlæggelse af den kendte for- svarlinie tværs over Canada helt oppe nord på. Mange har fået arbejde her, hvilket rigeligt opvejer den trusel, disse anlæg er mod de gamle erhverv og dyrene, der betingede dem. Ikke mindre end 235 eskimoer, som har haft arbejde ved denne varselsli- nie mod indflyvning nord fra, har ialt sparet ca. 1400,000 kroner sammen og sat i sparekasser. Enkelte af de mest sparsommelige ejer nu omkring 14.000 kroner. Men det mest almindelige ligger mellem 600 kroner og 7000. Nogle steder har Hudson Bay Kom- pagniet oprettet sparekasser. Andre steder benyttes postsparebanken. Og overalt belæres folk om det fornuftige i opsparing til mulige magre år. Naturligvis er eskimoerne, som alle andre mennesker, selv herre over, hvad de tjener af penge, og de kan bruge dem, som de vil. De fleste er jo tillige uvante med at have flere penge mellem hænder, end de lige står og skal bruge. Derfor opmuntres alle til at undgå unødigt solderi og ødslen med penge. Og sædvanligvis kan eskimoen hur- tigt indse det fornuftige i dette, på samme måde som han kan forstå det meste af alt andet, når det er forkla- ret ham ordentligt. Naturligvis findes der blandt eskimoer solderister som alle andre steder i verden, men de fle- ste benytter de penge, der ikke går til den daglig føde, til klæder eller bøs- ser, både eller telte o. lign. Et faktum er, at i marts i år — altså efter vinte- ren er overstået — står stadigt syv tiendedele af alle indtjente lønninger i bankerne. Når man betænker, at eskimoerne er så at sige „nyfødte" som lønnede arbejdere, så er det faktum, at de har sparet 1400,000 kroner sammen, impo- KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN Han valgte det fremragende Kaumarnup såkorttissusjanut tigttiserigaK. itsuartortarfia- gut itsuartinnåsautit — åta- taussartå åmut ttirdlugo — tauva KanoK sivisuligissumik Kå um åt d 1 agti tsi vi g i n eiia rn i g- sså angmarnatalo angnertti- ssusigsså kisitsisingordlugit takti savatit, ajornånginångå- ragkit stirdlume nalunaeim- tait takuinakasitdlarit. tig- tuerKingnigssat tikivigdlugo BEWI-AUTOMATime kisitsi- sit takusinåusavatit. VITO BL Det har indbygget belys- ningsmåler. De kigger blot i søgeren, trykker måleknap- pen ned — slipper igen — oø belysningstid og blændertal aflæses lige så let, som når man ser, hvad klokken er. BEWI-AUTOMATEN fasthol- der resultatet — lige til næ- ste måling. fordi optiken er så god. igalåminertai pitsagssungmata. nerende. Men dette tal angår kun en brøkdel af Canadas 11.000 eskimoer. Det viser bare, hvad eskimoer kan gø- re til egen fordel, når de får lejlighed dertil. I fremtiden vil de få disse chan- cer. For overalt oprettes kurser og træningsskoler, som vi sætte skimoer- ne i stand til at påtage sig fagligt ar- bejde. Og antallet af stillinger vil gi- vetvis øges år efter år, nu da så me- gen foretagsomhed baner sig vej mod nord. Særlig må det antages, at de nye mineanlæg forskellige steder i det mi- neralrige nordlige Canada, vil skabe betryggende forhold for eskimoerne såvel som for mange andre af Cana- das befolkning. Peter Freuchen. telegram merfig- ssaK nutåK sordlo naluneKangitsoK nagdliutor- siortunut telegrammerfigssiat ingmi- kut it.ut aningaussat isertitait Kalåt- dlit-nunåne tuberkulosep nungusar- niagauneranut kungip nuliatalo ani- ngaussauteKarfiata pissarpai. kisiane ajoraluartumik telegrammerfigssiat tamåko atorneKarpatdlangitdlat, so- KutigineKarneratdlo angnerulersiniar- dlugo telegrammerfigssaK nutåK Ka- låtdlit-nunånut tungassumik kalåtdli- mit sanaussumik åssiliartalik sanati- niagaulerpoK. taimatut sanatitsiniartut tåssa Ka- låtdlit-nunåta ministerieKarfia ag- dlagkerivingnutdlo ama nalunaerasu- amermut pissortaKarfik. åssiliartag- ssaK soruname Kalåtdlit-nunånut tu- ngassusaoK, KaKortoK-Kemertumik imalunit åma Kalipausersordlugo ti- tartagausinauvdlune. titartagkat 35 centimeterinik portussuseKåsåput 30 centimeterinigdlo silissuseKardlutik. oktoberip autdlarKautå tikitinago Nungme landshøvdingeKarfingmut nagsiuneKarérsimåsåput. unangmisitsinigssame tamatumane piumassarineKarpoK ministerie ag- dlagkerissarneruvdlo pissortaKarfia kigsauteKartut tigujumassartik, ato- rumassartik, nangmineK aulajangisav- dlugo. tiguneKartumigdlo sanasima- ssok akigssarsiagsså pivdlugo sujor- Kutsissumik isumaKatiginiameKartug- ssaujumårpoK. kisalo oKåussutinik isumatunik tu- salåratdlarta. Marie Stopes ima OKa- lugpalårpon: — 16-inik ukioKardlunga ingminut kussanartorssuartut issigivu- nga, kussanarnerarneKartarama. atå- tamale oicarfigånga: „nersordlugo pi- ssåt tåssa inusungnerit. niviarsian 16- inik ukiulik kussandssutsine pivdlugo perrornigssaminut pissutigssaKångi- laK. 60-inigdle ukioKalerdlutit kussa- naruvit tamdna pissuteKarumårpoK ilugkut, tarnigkut, pissuserissangnik — tauva aitsåt tugdlusimårsinaulisau- tit“. ☆ PitarssuaK. Kularnångitsumik inuit tusåmassat atissamikut perccigsangitsut Peter Freuchen ilavigssuaråt. inunertuga- luaKalune kussanartorssuartut OKau- tigineKarsinåungilaK. Nykøbing F-ime ikingutaisa ilåta ernaimavå PitaK a- ngutåta ilåne oKarfigisimagå: — ila, Peter, pissariaKaleraluarpoK nutåmik Kåtigortårnigssat... taimane Peter silarssuarme tusåma- ssångomigssaminik sule sianigissaKå- ngilaK, akisimavordle: — sok åma kussanarsåsaunga... ig- dloKarfingme tamarmik ilisarisimavå- nga. taima akeriardlune imagdlame sule sivisujåmik KåtigutoKarssuane a- tugarå. ikingutåta PitarssuaK kingoma nå- perKigpå, Amerikame igdloKarfit ilå- ne. PitaK nuliata aso pileriatdlarå pi- siniarfigssuit ilånut iserdlune Kåtigor- sissariaKalivingnerardlugo Kåtigua pi- soKalivatdlåKingmat. Pitavdle ussersoriautigalune ima a- kivå: — sok åma Kåtigorsiniésaunga? må- ne inup atautsivdlunit ilisarisimångil långa. 18

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.