Atuagagdliutit - 10.10.1957, Blaðsíða 3

Kåumatine kingugdlerne „Atuagag-
dliutit“ agdlautigissanik Kalåtdlit-nu-
nåne aulisarnermut tungassunik ardla-
lingnik imaKartarsimåput. — Handelip
direktøria Kalåtdlit-nunåne aulisarni-
kut akigssarsiornermut tungassumik
agdlautigissaKarsimavoK, ilångutdlugo
taisimavdlugo 1956-ime Kalåtdlit-nu-
nåne sårugdlingniarnerme 1,5 miil. kr.-
nik .amigartoruteKarnigssaK nautsor-
ssutigineKartoK. Kalåtdlit-nunåne au-
lisartut peKatigivfiåne agdlagtiussoK
Kaj Narup agdlautigissaKarsimavoK
aulisartut aningaussarsiait erKartor-
dlugit taisimavdlugule Handelip auli-
sartut akilugtorfigivatdlårai. agdlauti-
gissaK tåuna Handelip direktøriata
„Atuagagdliutit“ne nr. 19-ime akisima-
vå, normorumilo tåssane Kaj Narupip
akissutå ilånguneKarsimavdlunisaoK.
Narupip agdlautigissåtigut erssersi-
niarneKarpoK Handelip ingerdlatsiner-
mut aningaussartåtigissai angnertu-
vatdlårtut, taimatutdlo taratsut amer-
dlavatdlåt atomeKartartut kisalo ku-
tue KernertortaKångitsunik tarajorti-
galiorneK ingminut akilersinåungivig-
sok. norgemiut, savalingmiormiut ka-
låtdlitdlume aulisartut taimatut isu-
maKarputaoK, tåssa kalåtdlit sårug-
dlingnik tarajortigaliait silarssuarme
tuniniaissarfingnut tunineKarnerming-
ne angnerussumik akilersineKarsinau-
galuit taimatutdle perKigsårtumik
niorKutigssiorneK ingminut akilersi-
nåungitsoK.
tamatuma ilumussusia takuneKarsi-
nauvortaoK aussarmåna savalingmior-
miut Takissup K’eKertarssuane tara-
jortigaliainut tungatitdlugit kisitsisit
nalunaerutaussut Kimerdloråine. ta-
ssane angutit 83 Kåumatit sisamåt a-
vigdlugo niorKutigssiornermingne ta-
marmik ingmikut 12—14.000 kr.-nisi-
simåput tarajortigkatdlo 1100 tons
migss. niorKutigssiarisimavdlugit, uv-
fa Kalåtdlit-nunåne tamarme okto-
berip autdlarKautå tikitdlugo sårugdlit
tissarigkat tarajortigagsséngordlugit
tunineKarsimassut 13.000 tons migss.
amerdlåssuseKarsimassut, nautsorssu-
tigissariaKartordlo tåuko tarajorterne-
Karunik oKilingåtsiåsaKissut.
Handele sinerissame nunaKarfigpag-
ssuarne siamasigsune sårugdlértitsi-
En række artikler i „Grønlandspo-
sten“ i de sidste måneder har beskæf-
tiget sig med det grønlandske fiskeri.
Der har bl. a. været direktør Hans C.
Christiansens artikel om det grønland-
ske fiskeris økonomi, hvori direktøren
oplyste, at man for 1956 regnede med
et tab på det grønlandske torskefiskeri
på ca. 1,5 millioner kroner. Der har
været artiklen fra landsfiskeriforenin-
gens sekretær, Kaj Narup, i hvilken
han beskæftigede sig med fiskernes
økonomi og konkluderede, at fiskerne
får for lidt for fisken, når de sælger
den til Handelen. Direktør Christian-
sen har svaret på denne artikel i et
indlæg i „Grønlandsposten" nr. 19, og
i dette nummer bringer vi et gensvar
fra Kaj Narup.
Konklusionen af Narups artikel er,
at KGH’s driftsomkostninger er alt for
store, herunder også forbruget af salt,
og at den tids- og arbejdskrævende
fremstilling af hvidvinget fisk er en
forretning, der absolut ikke kan be-
tale sig. — Denne opfattelse harmone-
rer godt med, hvad norske, færøske
Qi '
og også grønlandske fiskere har givet
udtryk for — nemlig at den omhyg-
gelige behandling, den grønlandske
saltfisk får, nok gør den til et pro-
dukt, der kan opnå en merpris på ver-
densmarkedet, men at det ikke kan be-
tale sig at tjene de penge.
Et fingerpeg kan man også få gen-
nem tallene fra dette års produktion
af saltfisk ved Ravns Storø. Her har
83 mand haft en nettofortjeneste hver
ssarniartoK savalingmiormiut taimag-
dlåt Takissup K’eKertarssuane aulisar-
simåput. ilångutdlugule oKautigissaria-
KarpoK savalingmiormiut aulisartuisa
sårugdligtatik nangmingneK tarajor-
tersimagait tarajortigkatigdlo nang-
mingneK sipilimik kåvititariåinarmik
usilersusimagait. KularnångilaK sava-
lingmiormiut aulisartue ulapigtarsi-
måsaKissut uvdlut tamaisa akunerit
arfineK pingasuinait sulissarsimaguna-
ratik.
atauserdle tamatumane pingårute-
KardluinartoK tåingitsortariaKångilar-
taoK: Takissup K’eKertarssuane auli-
sarneK aulisartut nagmingneK inger-
dlataråt — taimalo atautsimut angner-
tunerussumik angussaKamigssartik
kalåtdlit aulisartuiningarnit soKutigi-
nerusimavdlugo.
sulinerup KanoK itumik kingune-
Karsimaneranut malungniutåinarpoK
ilisimagåine ingerdlåniagaK nangmi-
neK pigalugo, uvdlumikutdlo aulisar-
nerup tungåtigut nangminerssordlune
ingerdlatsiniarnigssaK ajornåsangitsu-
tut isumaKarfigineKarsinåusagpat au-
lisartut peKatigivfiata avdlatdlume pi-
morutdlugo isumaliorKutigissariaKar-
påt Kalåtdlit-nunåne sårugdlingnik
niorKusiornikut tarajortigkanigdlo tu-
niniainikut peKatigivfeKalemigssaK.
avKutigssaK tamåna atuatdlangniarta-
riaKarunarpoK: kisermåussinerup a-
Fiskeriet i
på 12—14.000 kroner i løbet af 3 Yi
måned. Ialt har disse 83 mand med 17
både produceret ca. 1100 tons saltfisk,
mens hele den grønlandske torskeind-
handling — omregnet i flækket fisk
— er ca. 13.000 tons fra 1. januar til
1. oktober. Inden de 13.000 tons er
blevet til saltfisk, er de svundet be-
tydeligt.
Fiskeriet ved Ravns Storø er kon-
centreret om een plads, mens KGH
som følge af den lange kystlinie må
sprede produktionen over mange plad-
ser med små og større indhandlings-
steder mellem hinanden. Men det skal
samtidig bemærkes, at fiskerne ved
Ravns Storø både har fanget og be-
handlet fisken selv — fra råprodukt
til salgsvare — og de har selv losset
saltet og lastet fisken med håndspil og
i småbåde. Der er også blevet bestilt
noget — ikke noget med 8 timers ar-
bejdsdag — og der er blevet bestilt
noget hver dag.
Endnu et forhold spiller ind: fiske-
riet ved Ravns Storø er fiskernes egen
forretning — de er mere end de grøn-
landske fiskere direkte interesserede
i det samlede resultat af arbejdet. Det
har altid været en ekstra spore, når
det man arbejdede med, var ens eget,
og hvis opgaven overhovedet kan
magtes i dag, bør fiskeriforeningen og
miékue nungutiniardlugit nålagauv-
fiuvdlo ingerdlatsinera sapingisamik
Kimangniardlugo, naluneKangingmå-
me nålagauvfiup ingerdlatsinera nang-
minerssordlune ingerdlatsinermit aki-
sunerussåinartoK.
landsråde ukiormåna inutigssarsior-
nerup tungåtigut atautsimititaKaler-
sitsisimavoK, Kalåtdlit-nunåne auli-
sarnikut akigssårsiornermik misigssui-
ssugssanik amalo ilevKårfiusinaussu-
nik pitsångoriautausinaussunigdlo på-
siniaissugssanik aulisamerme pigssar-
siaussut tamanut iluaKutaunerussaler-
Kuvdlugit. neriutigissariaKarpoK a-
tautsimititaussut tåuko Handelip tu-
ngånit sussagssaKaratik akuliuniåi-
nartutut isumaKarfigineKåsångitsut,
tamanutdle iluaKutigssamik suliniartu-
tut isumaKarfigineKésavdlutik. kimig-
dlunit igtortitsiniardlune narrujumi-
sitsiniardlunilunit taimatut atautsimi-
titaKalersimångilaK, atautsimititaKa-
lersimavordle malungnarsisimangmat
Kalåtdlit-nunåne aulisarnikut akig-
ssarsiomeK pissariaKavigsumik pitså-
ngorsaivfigissariaKalersimassoK. auli-
sarnerme tamåna Kalåtdlit-nunåne
sujunigssame angnertunerussumik ki-
sime isumavdlutauvoK landsrådivdlu-
me avdlatutdle pingårteKå aulisarne-
rup tamatuma iluanårutigineKarneru-
sinaunigsså.
Kalåtdlit-nunåne aulisarnikut nior-
Kutigssiat ukiut ingerdlaneråne Han-
Grønland
andre alvorligt overveje at forsøge op-
rettet et grønlandsk andels-selskab til
produktion og salg af saltfisk. Det må
være den vej, man skal: bort med de
sidste monopoler og en stadig fjer-
nelse fra statsdriften, der altid har
vist sig at være dyrere end privat-
drift.
Landsrådet nedsatte i år en er-
hvervs-kommission, som bl. a. skal
undersøge det grønlandske fiskeris
økonomi og søge at anvise veje til be-
sparelser, forbedringer med et bedre
resultat for alle til følge. Man må op-
rigtigt håbe, at KGH ikke opfatter
denne kommission som uvedkommen-
de indblanding, men arbejder med til
alles gavn. Kommissionen er ikke ned-
sat for at genere nogen, men fordi det
er tydeligt for alle, at der må gøres
noget alvorligt for at rette fiskeriets
økonomi op. Det er jo dette fiskeri,
man bygger Grønlands fremtid op på,
og ingen er mere end landsrådet in-
teresseret i, at fiskeriet forrenter sig
bedst muligt.
KGH har gennem årene vist, at in-
stitutionen kan sælge de grønlandske
fiskeriprodukter fordelagtigt. Så me-
get mere ærgerligt er det, at fortjene-
sten forsvinder undervejs og bliver til
tab. Uden at gå nogen for nær, må
man vel have lov til at spørge, om der
delip ajorpatdlångitsumik akilersit-
dlugit tunisinaussarsimavai, taimaing-
matdlume uvgornaraluaKaoK iluanå-
rutaugaluaK avKutåne tåmartarmat a-
junårutingordlune. kimigdlunit ajuat-
dlagtitsinigssaK sujunertaringikaluar-
dlugo aperissoKarsinaugunarpoK, nior-
Kutigssiorfiussune éssigingitsune i-
nungnik niorKutigssiornerup tungåti-
gut påsisimassaKardluartunik amigau-
teKartoKånginersoK, inungnik niorKu-
tigssiornerup ingerdléneKarneranik u-
marinarsaisinaussunik, aningaussar-
tutinik pissariaKångitsunik nivtaisi-
naussunik niorKutigssiorneruvdlo ang-
nertusameKarnigssånik iluanårutau-
ssarnerulernigssånigdlo tamaviåruti-
gingnigsinaussunik. KularissariaKångi-
larme niorKutigssiornerme akigssar-
serKalårtameK aulisagkerivit siama-
singnerånik tunissatdlo ilånikut ikile-
riapilortamerånik pfssuteKéinångitsoK.
neriutigissariaKarparput inutigssar-
siomermut tungatitdlugo atautsimiti-
taussut iluanårfigssap angnerussup tu-
ngånut avKutigssanik inerussisinauju-
mårtut, Kalåtdlit-nunånilo inutigssar-
siutit pingårnerssåt aulisameK soKuti-
gineKaleriartuinarumårtoK. ilångut-
dlugutaoK neriutigissariaKarpoK ukiu-
ne tugdligssane tamatuma tungåtigut
pitsångorsainiarnerme atugagssanik
Handele nålagauvfiup aningaussatigut
atugagssainik akuerssissartunit isu-
magssorneKartarsinaujumårtoK,
naungme nålagauvfiup ingerdlatsinera
ukiut ingerdlaneråne nangminerssor-
dlune ingerdlatsinermit inangemeKa-
riartortugssaugaluartoK, ilimagissaria-
Kångingmat tamåna aKaguinarmut a-
nguneKarsinaujumårtoK.
ilångussaK una agdlangneKarsima-
vortaoK suliagssamut Kalåtdlit-nunå-
ta sujunigssåne angnertunerpåmik su-
niuteKarumårtumut soKutigingning-
nermik pissuteKardlune. inussautsime
aningaussarsiornikut atugarigsårneK
sujunigssame anguniagaussut éssigi-
ngitsorpagssuit nåmagsineKarsinaunig-
ssånut aperKutaussarpoK, aningaussat-
dlume Kalåtdlit-nunåne akigssarsiari-
neKartut nålagauvfiup aningaussau-
tainit atortitagssatut akuerineKartar-
tunit pilerinameroKalutik.
ikke rundt om i produktionen mang-
ler specialister — folk, der er udlært
i at producere fisk, folk, som kan ra-
tionalisere, påvise unødvendige om-
kostninger og presse alt det ud af rå-
produktet, som det overhovedet kan
give. Det er jo så temmelig åbenbart,
at det er i produktionen årsagen til
den dårlige økonomi skal søges — og
næppe alene på grund af den spredte
og svingende indhandling.
Vi vil håbe, at erhvervskommissio-
nen kan få held til at anvise veje, der
kan betrædes, og at interessen om-
kring det grønlandske hovederhverv
må være stigende. Også at KGH må
opnå de nødvendige bevillinger i de
kommende år, for selv om statsdrif-
ten efterhånden kan afløses af privat
foretagsomhed, er det jo ikke noget,
der sker på een dag.
Også disse linier er skrevet af in-
teresse for det spørgsmål, der vil få
afgørende indflydelse på Grønlands
fremtid. Gode økonomiske kår hos be-
folkningen er en forudsætning for, at
mange ting fremover vil kunne lykkes,
og de penge, der tjenes her i landet
er trods alt meget mere værd end dem,
der bevilges at statskassen.
Kalåtdlit-nunåne
aulisarneK
3