Atuagagdliutit - 10.10.1957, Blaðsíða 11

*
kisermåussineK, landsråde direktørilo
l-----———-—“—~—------—-—--
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dominer Klaus Lynge. Narssan: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frcderikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normoriimut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
---------------------------------------------------------------------------i
Monopolet, landsrådet og direktøren
Udsendelsen af det trykte landsråds-
referat har løftet sløret for en del af
de forhandlinger, der i den nu afslut-
tede samling blev ført om udvidelse
af KGH’s monopol-område, om priser
og om afgifter. Men kun for en del af
dem. Det er i sig selv bemærkelses-
værdigt, at der overhovedet på tryk
gives offentligheden dette kendskab
til den del af forhandlingerne. Det sker
i form af den udtalelse fra landsrådet,
som er gengivet i uddrag i dette num-
mer af „Grønlandsposten", og man
har lov til at tro, at netop når det
sker i denne form, er det fordi lands-
rådet ønsker, at der skal lægges mær-
ke til det.
Man forstår godt, at landsrådet ikke
har ønsket, at resultatet af drøftelser-
ne skulle komme til at stå alene, nem-
lig tilslutningen til direktør Hans C.
Christiansens forslag om en udvidelse
af KGH’s monopol-område. Rådet har
ment, at offentligheden også skulle se
hvorfor, man gik med, og det giver
udtalelsen god besked om. Direktør
Christiansen trængte landsrådet op
mod muren gennem sine bemærknin-
ger om følgerne, hvis han ikke inden
et døgn havde rådets tilsagn: en øje-
blikkelig hård konkurrence mod den
private handel i Grønland, som lands-
rådet føler en naturlig trang til at gi-
ve rimelige voksevilkår — evt. en for-
højelse af priserne på livsfornødenhe-
der, muligvis erhvervsfornødenheder.
Det ville ikke være morsomt at være
landsrådsmedlem og komme hjem og
fortælle f. eks. fiskerne blandt vælger-
befolkningen, at nu steg oliepriserne
igen. I forvejen er det grønlandske fi-
skeri ikke særlig rentabelt — heller
ikke for erhververne.
Hvis man prøver at vurdere denne
ejendommelige situation i landsrådet
og dens resultat, må man komme til
det resultat, at det grønlandske sam-
fund som helhed er dårlig tjent med
institutionsgrene, der bliver domine-
rende og med stærke mænd, der kan
gennemføre deres planer uden at tage
hensyn til helheden. Direktør Chri-
stiansen vil sikkert hævde, at forsla-
get om monopol-udvidelsen netop er
fremkommet under hensyn til helhe-
dens tarv — bl. a. indvirkningen på
pristallet. Men alene den form, der er
anvendt, rejser det spørgsmål^ om det
ikke er for megen magt at give en en-
kelt af de mange, der skal arbejde
sammen på Grønlands fremtid, at der
kan fremsættes alternativer, som på
afgørende måde vil ændre den sociale
struktur i et samfund, hvis man næg-
ter at godkende et forslag. Hensigten
med det kæmpearbejde, der lægges i
den grønlandske landsdel i disse år er
at skabe et samfund, det er værd at
leve i. Det er i høj grad påskønnelses-
værdigt, at de forskellige institutioner
arbejder på at skabe det pænest mu-
lige regnskab — også af hensyn til de
danske skatteydere — men lidt endnu
må sådanne ambitioner komme i an-
den række. Det er helheden, der tæl-
ler — og det er mennesker, hele spil-
let drejer sig om.
Ret beset er det også — som frem-
hævet af landsrådets formand — en
forholdsvis ringe „fortjeneste" KGH
kan stikke i kassen — sammenlignet
med anstrengelserne. Det er dog ikke
noget ganske ringe skridt at udvide
et statsmonopol på tværs af den ud-
stukne linie, på tværs af grønlands-
kommissionens betænkning. Man bur-
de snarere tage hele dette spørgsmål
op til en grundig overvejelse, bl. a.
med henblik på at afløse KGH’s vel-
færdssalg med et andet system. Gan-
ske vist er direkte stats-subsidier hel-
ler ikke noget, man skal ønske sig i
større omfang, men kunne noget så-
dant gennemføres, ville det skabe re-
nere linier. Hvis man fandt ud af,
hvilke varer, der bør gives tilskud til
og udregnede tilskudet i forhold til de
nuværende priser og KGH’s tab på de
pågældende varer, kunne alle forret-
ninger — også de private — handle
med alle varer og KGH kunne kon-
centrere sig om at drive en normal
forretning i normal konkurrence med
de private, når der ikke skulle tages
hensyn til, at tabet på een varegruppe
skal indvindes på andre grupper.
Landsrådets tilslutning til monopol-
udvidelsen er da også så forbeholden,
at den lige så godt kan fortolkes som
det modsatte. Man må formode, at det-
te forhold tages i betragtning, når sa-
gen påny skal drøftes, hvilket sker i
København i disse dage. Styrelsesrå-
det skal se på sagen, og i drøftelserne
deltager landshøvdingen og landsrå-
dets repræsentant i styrelsesrådet —
Carl Egede. Ikke mindst minister
Lindberg, som i den sidste ende skal
lægge navn til ordningen, vil sikkert
tage landsrådets meget forbeholdne
tilslutning i betragtning.
p. b.
landsrådip aussarmana katerssuner-
mine OKaloKatigissutaisa naKitångor-
dlugit sarKumiuneKarneratigut Han-
delip kisermåussivdlune niorKutaisa
angnertusisineKamigssånik taimatut-
dlo niorKutigssat akinik akitsutinigdlo
OKaloKatigissutaussut angnertuneru-
ssumik påsissaKarfigineKarsinångorsi-
måput. måssa OKaloKatigissutigissau-
ssut ilåinait sarKumiuneKarsimagaluit
taimåitoK erKumlpoK oKalOKatigissutit
tamåkununga tungassortait naKitigå-
ngordlugit tusardliuneKarsinausimang-
mata. landsrådip tamtumunga tunga-
titdlugo oKauserissai pingåmersior-
dlugit „Atuagagdliutit“ine normorume
uvane ilånguneKarsimåput, isumaicar-
narpordlume taimailivdlugit tusardliu-
neKarsimangmata oKauserissat tåuko
susupagineKånginigssåt landsrådip
kigsautigisimagå.
påsinarpoK OKaloKatigissutaussut
inernerat, tåssa Handelip kisermåu-
ssivdlune niorKuteKarnerata angner-
tusisineKarnigssånik direktørip Hans
C. Christiansenip sujunersutigisima-
ssånut akuerssineK kisiat landsrå-
dip tusardliutagssatut kigsautigisima-
gå. rådip kigsautigisimavå inuit på-
sissariaKaråtaoK suna pivdlugo akuer-
ssineKartariaKarsimassoK, OKauserine-
Kartutigutdlume tamåna takuneKarsi-
nausimavdlune. direktør Christian-
senip OKauserissamigut landsråde aut-
dlariarfigssaerutdlugo tatisimavålu-
sok, OKarsimagame akunerit 24 Kå-
ngiugtinagit landsråde sujunersutigi-
ssaminut akuerssingigpat Kalåtdlit-
nunåne tamarme nangminerssordlutik
niorKuteKartut kikutdlunit landsrådip
ajomartorsiuteKarpatdlångitsumik i-
ngerdlavigssaKartikumassai sujumu-
karfigssaKartikumassailo erninardlui-
naK såkortumik Kångerniunialerdlugit.
— imalunit niorKutigssat inunermut
pissariaKartut imaKalo åma inutig-
ssarsiutinut tungassut akitsorumav-
dlugit. landsrådimut ilaussortauvdlune
nuånisasimångilaK angerdlamut tikit-
dlune Kinigauvfingme aulisartussut o-
Kalugtutisagåine ulia akitsorKigtoråsit.
Kalåtdlit-nunånime aulisarneK ilua-
nårnartorssungeréKaoK — inutigssar-
siortunutaoK iluanåruteru j ugssuartut
OKautigineKarsinaunane.
landsrådip taimatut erKumitsumik
KinigagssineKarsimanera Kimerdloråi-
ne påsissariaKarpoK atorfeKarfit angu-
tinik piumåssuserKortunik Kagdliu-
niarumatunigdlo tamanut tungassut
nautsorssutiginagit pilerssårutiming-
nik måmagsingningniartartunik pi-
ssortagdlit nuimaniarpatdlålernigssåt
kalåtdlinut inoKatigingnut tamanut
iluaKutaussugssatut issigineKarsinåu-
ngitsoK. — direktør Christiansenip
Kularnéngitsumik oKautigiumåsavå
kisermåussivdlune niorKutit angner-
tusisineKarnigssånik sujånersut tama-
nut pitsaunerussugssaK isumagalugo
sarKumiuneKarsimassoK, tamåname 3-
ma ilåtigut akinut tamanut akigssar-
sianutdlume suniuteKartugssaungmat.
sujunersutivdle KanoK itumik saKU-
miuneKarsimaneratigut aperKutauler-
poK, Kalåtdlit-nunåta sujunigsså piv-
dlugo suliniartorpagssuit ilait atausiå-
kåt Kinigagssamik akuerineKångigpat
inoKatigingne pissutsinik avdlångortit-
sivdluinarsinaussumik sarKumiusisså-
sagpata, tamåna pissaunermik angner-
tuvatdlåmik tigumissaKalernertut isu-
maKarfigissariaKånginersoK. ukiune
måkunane Kalåtdlit-nunane suliaru-
jugssup ingerdlåneiiartup sujunerta-
risså tåssa inoKatigit atugkamikut sa-
pingisamik OKilisaivfigineKarnigssåt,
inuniarneK atomartoKånginerussumik
ingerdlåneKarsinaulerKuvdlugo. soru-
name nersornångitsungilaK atorfeKar-
fit åssigingitsut aningaussartutaussut
sapingisamingnik angnikitsutiniartar-
matigik — åmåtaoK Kavdlunåt akilerå-
ruteKartartut isumagalugit — taimale
atarKineKautigssamik sagdliutitsinig-
ssaK sule uvatsilårtariaKaratdlarpoK,
tamanut ajungmerussugssaK pingår-
nerpåj ungmat inuitdlo tamatumåne
pineKarmata.
susupaginartariaKångilartaoK —
sordlo landsrådime sujuligtaissup o-
Kautigigå — tamatumunåkut Han-
delip „iluanårutigisinausså" norKåissu-
taussunut nalerKiutdlugo sungitsui-
naungmat. taimåitordle avdlångortitsi-
neK angnikigissagssåungeKaoK najor-
Kutagssatut maligtariniagaussoK sa-
nerKutinardlugo Kalåtdlit-nunånutdlo
tungassunik atautsimititaussut isuma-
liutigssissutane erKartorneKartut kig-
dlerKutinardlugit taimatut nålagauv-
fiup kisermåussinera angnertusåsav-
dlugo. aperKut tamåna angnertumik
isumaliorKutigineKartariaKaraluarpoK,
ilåtigut Handelip inoKatigingne akig-
ssaKånginerussut åtorssipatdlåruma-
nagit niorKutigssanik pissariaKarneru-
ssunik akikitdlilerissarnera l'maKa av-
dlatut åndgssussivigalugo. nålagauv-
fiup aningaussat tungaisigutaoK er-
sserKigsumik ikiutigissartagai angne-
russumik kigsautiginångikaluartut,
taimatut årKigssussineKarsinaussugpat
najorKutagssamik, ersserKigsumik pi-
lersitsissoKarsimåsagaluarpoK. påsisi-
naugåine niorKutigssat sut tapivfigi-
neKartariaKarnersut manåkutdlo akiu-
ssut Handelivdlo niorKutigssanik tåu-
kunånga amigartorutigissartagai naut-
sorssutigalugit tapissutigssat angner-
tussusigssåt migssingersorsinauga-
luaréine, pisiniarfingne tamane —
nangminerssortut pisiniarfitainisaoK
niorKutigssat sussutdlunit niorKutigi-
neKarsinangusagaluarput, Handelivdlo
niuvernermik ingerdlatsinine nåkuti-
gisinangusagaluarpå nangminerssortu-
mik niuvertarfiutigdlit pissusigssa-
misortumik KångerniusseKatigalugit,
taménalo ajungitsumik årdlerKuteKar-
tariångitsumigdlo ingerdlåneKarsinau-
lisagaluardlune niorKutigssat ardlaisi-
gut amigartorutaussut ardlaisigut i-
luanårutinit matuneKamigssåt pissa-
riaerutisagaluarpat.
Handelip kisermåussivdlune niuver-
nerata angnertusisineKamigssånik
landsrådip akuerssinera nangånartor-
taKaKaoK, ilame akerdlianik navsuiar-
neKarsinauvdlune agdlåt. ilimagiSsa-
riaKarpoK tamatuma uvdlune måku-
nane Københavnime OKaluserineKar-
Kingnerane sujuline erKartorneKartut
nautsorssutigineKåsassåtaoK. styrel-
relsesrådip suliagssaK tamåna misig-
ssortugssauvå oKaloKatigingnermilo
peKatéuput landshøvdinge landsrådiv-
dlo styrelsesrådime sivnissorisså Carl
Egede. KularnångilaK pingårtumik mi-
nister Lindbergip tamatuma tungåti-
gut årKigssussinigssamik atsiuissug-
ssap nautsorssutigisagå landsrådip
nangånartoKaKissumik akuerssisima-
nera. p. b.
11