Atuagagdliutit - 24.04.1958, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 98-iat
aprilip 24-at 1958
nr. 8
Foreløbig er der 60 forslag til
landsråds-samlingen 1958
Energiske forberedelser i landsrådssekretariatet
I landsrådssekretariatet har man
længe arbejdet med forberedelser til
den kommende landsrådssamling.
Landshøvdingen og medarbejdere i
sekretariatet har på rejser drøftet for-
slag med medlemmerne, og forment-
lig vil der blive etableret flere rejser
før samlingens begyndelse. I Godthåb
er fuldmægtig Hans Lassen beskæf-
tiget med at bearbejde og ordne det
indkomne stof.
60 forslag indkommet
Der er indtil nu indkommet 60 for-
slag fra 9 medlemmer. Sidste år på
samme tid var tallet 97. Sidste år var
iøvrigt rekordår m. h. t. forslag, idet
der ialt indkom omkring 140! Foruden
de egentlige forslag er der indkommet
godt en halv snes forespørgsler.
Det indkomne materiale gennem-
gåes som nævnt nu i sekretariatet
med henblik på indstilling til dags-
ordenudvalget, der vælges på samlin-
gens første dag. Selve dagsordenen
opstilles af dette udvalg.
Udsatte forslag og nye forslag
En række forslag fra sidste år vil
igen i år figurere på dagsordenen. Det
gælder udsatte forslag som f. eks. for-
slaget om folketingsvalgloven, der har
været til redaktion i Ministeriet for
Grønland, det gælder forslaget til en
myndighedslov, som medlemmerne
skulle drøfte med befolkningen. A/G
har på dette område bragt en oriente-
ring ved landsdommer J. Kisbye Møl-
ler og et dobbeltsproget særtryk af
loven. Blandt de udsatte spørgsmål er
også nyordningen af motorbådsforsik-
ringen.
Et medlem nordfra har fremsat for-
slag om oprettelse af en lærerstilling
i fangstmetoder. Blandt de nye forslag
er også forslag om drøftelse af reje-
puljeordningen ved Christianshåb-fa-
brikken. — A/G har fomylig bragt en
artikel om dette emne —. der er afgi-
vet forslag om udarbejdelse og udgi-
velse af en grønlandsk stednavnefor-
tegnelse, og sidste års forslag om for-
Omsætning 6 millioner kr.,
overskud af grøntsager
Omsætning pr. medarbejder i Godthåb butik: 250,000 kroner
Omsætningen i Godthåb butik an-
drog sidste år knap 5 miil. kr. og kul-
salget medregnet kom omsætningen
op på godt 6 mili. kr. Dette giver et
gennemsnitligt salg (kulsalget ikke
medregnet) pr. medarbejder, alle med-
regnet, på ca. 250,000 kr. Til sammen-
ligning tjener, at man i den største
kædeforretning i Svejts „MIGROS“
regner med et salg på omkring 300.000
kr. pr. medarbejder i betjeningsbu-
tikker.
Året har været præget af både va-
rerigelighed og stort udvalg, siger bu-
skudte valgperioder til landsrådet er
også med igen. Endvidere er der med-
lemmer som ønsker søterritoriets ud-
strækning drøftet, og man kan nævne
et forslag om rationering af salget af
denatureret sprit og udgivelse af en
vejledning i ølbrygning.
Endelig dukker fredningssagerne og
det vigtige problem om redningstjene-
sten i Grønland op.
Hans Lassen
når man sidste års rekord?
1958-landsrådip kater-
ssunerane
Juul Poulsen
overskud af grøntsager
tiksbestyrer Juul Poulsen. I årets løb
udgik enkelte varer, men aldrig over
længere tidsrum. Bemærkelsesværdigt
er det, at grøntsagsforsyningen nu fo-
(Fort. på bagsiden)
6 mili. kr. pisiniu-
tigineKarsimassut
Nup niuvertarfiane ukioK kingug-
dle pisiniutigineKarsimåput 5 miil. kr.
migssiliordlugit, aumarssuarsiniutit-
dlo ilångukåine pisiniutausimassut
katitdlutik 6 miil. kr.-uput. aningau-
ssat téukua niuvertitsissunut avgua-
Katigigsikåine — aumarssuarsiniutau-
simassut ilångunagit — niuvertitsi-
ssok atauseK pisisitsisimavoK 250,000
kr. migssiliordlugit akilingnik. åsser-
sutiginardlugo Svejtsime niuvertar-
figssuit tamalånik niorKutigdlit ang-
nerssånut sanitdliukåine: tåssane niu-
vertitsissumut atautsimut nautsorssu-
neKartarput 300,000 kr. migssiliordlu-
git.
Nup niuvertarfiane pissortaK Juul
Poulsen OKarpoK ukiup ingerdlanera-
ne niorKutigssagssaileKineKarsimå-
ngitsoK, asulo Kinigagssat amerdlaKa-
lutik. ukiup atunerane niorKutigssat
atausiåkåt nungutortaraluarput, sivit-
soriångitsordle tåkuterKigtardlutik.
tupigingitsortariaKångilaK grøntsagit
nunalisineKartut måna sivneKartorta-
lermatalunit, niuvertarfigdlo ilåtigut
sulivfenarfingnut sågfigingnigtaria-
(Kup. kingugdlerme nangisaoK)
landsrådip agdlagtoKarfiane Kanga-
le landsrådip aussamut katerssunigsså
piarérsarneKalersimavoK. landshøv-
dingip agdlagfingmilo suleKataisa
angalaordlutik ilaussortat sujunersu-
tinik oKaloKatigisimavait, imaKalo å-
ma OKaloKatigingnigssaK sujorKutdl”-
go agdlagtoKarfingmit angalaortoKar-
Kisavdlune. Nungme fuldmægtig Hans
Lassenip sujunersutit tugdlerigsårdlu-
gitdlo årKigssusimavai.
sujunersutit 60 tikiåsimassut
månamut sujunersutit 60 ilaussor-
tanit 9-nit tikiusimåput. sujoma tai-
mailingmat sujunersutit 97 tikiusimå-
put. sujoma aitsåt taima amerdlatigi-
ssunik sujunersuteKartoKarsimavoK
katitdlugit 140 migss. sujunersutigine-
Karsimangmata.
sujunersutit saniatigut apernutit a-
ma Kulit migss. tikiusimåput.
sordlo taineKarérsoK sujunersutit a-
pencutitdlo agdlagtoKarfingme misig-
ssuatårneKar,simåput, uvdlormut OKa-
luserissagssanik udvalgit isumaliorKu-
tigalugit. katerssunigssame uvdlorme
sujugdlerme udvalgit uvdlormut o-
Kaluserissagssanik aula j angl ssugssat
pilersineKartugssåuput.
sujunersutit kinguartitat sujunersu-
titdlo nutåt sujorna sujunersutausi-
massut ilait månåkut OKaluserineKar-
tugssåuput, sordlo folketingimut Ki-
nersinermut inatsisigssamik sujuner-
sut, Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fingme årKigssorneKarsimassoK, nang-
minerssordlunilo pisinautitaunermut
inatsisigssatut sujunersut, ilaussortat
kitåne KerKussanik
misigssuissugssaK
KavdlunåK naussorsioK 40-nik ukiu-
lik aussamut imap narKanut arKar-
tardlune KerKussanik misigssuiniar-
tOK
aussamut KavdlunåK ilisimatoK i-
map narKata naus,suinik misigssui-
ssugssauvoK imap narKanut araartar-
tugssauvdlune.
KavdlunåK naussorsioK 40-nik ukiu-
lik, Københavnime iliniarnertut a-
tuarfigssuåne atuartitsissussoK, cand.
mag. Tyge Christiansen aussamut Ka-
låtdlit-nunåta sineriåne KerKiissat
naussarneranik Kanordlo siaruarsima-
tigissusiånik misigssuissugssauvoK.
misigssuinigssat ilisimatutut påsiniai-
(Kup. kingugdlerme nangisaoK)
Kinersissutdlo oKaloKatigissutigissag-
ssåt. tamåna pivdlugo landsdommerip
Kisbye Møllerip agdlautigisså A/G-me
ilånguneKarsimavOK, inatsitdlo ing-
mikut Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo na-
KineKarsimavdlune. sujunersutit ki-
nguartineKarsimassut ilagåt pujortu-
lérKanik sitdlimasissamerup årKig-
ssussivfigineKarKingnigsså.
avangnånit ilaussartat ilåt sujuner-
suteKarsimavoK piniautsinik åssigl-
ngitsunik iliniartitsissoKalerKuvdlugo.
sujunersutitdlo nutåt ilåtut taineKar-
sinauvoK K’asigiånguane råjamiar-
nerme pujortulérKat aulisartut peKa-
tigivfiånit torKarneKartut kisimik au-
lisarsinautitaunerånik aulajangigkap
oKaluserineKamigssånik sujunersut —
A/G-me tamåna Kanigtukut agdlause-
rineKarsimavoK. Kalåtdlit-nunåne nu-
nat araisa naKiterneKamigssåt ama
sujunersutigineKarsimavoK, ukiutdlo
Kinersivigssat nikitardlugit landsrådi-
mut KinersissamigssaK åma OKaluse-
(Kup. kingugdlerme nangisaoK)
Frømand skal se på tang
ved Vestgrønland
40-årig dansk botaniker på usæd-
vanlige undersøgelser i Grønland til
sommer
Grønland får besøg af en usædvan-
lig sommermand i år. Det drejer sig
om en videnskabsmand, der under
vandet vil studere plantevæksten der.
Kort sagt en frømand.
Den 40-årige danske botaniker, ama-
nuensis ved Københavns universitets
botaniske laboratorium, cand. mag.
Tyge Christiansen vil som frømand gå
i gang med at studere tangplanternes
udbredelse og vækstforhold ved
Grønlands kyst. Undersøgelserne er
først og fremmest af ren videnskabe-
lig art, men de vil også kunne have
industriel interesse, og vil derfor mu-
ligvis også kunne få praktiske følger.
Iøvrigt er landbrugsvidenskaben også
interesseret i tangplanteme. Den vest-
grønlandske bladtang har betydning
som fårefoder.
Undersøgelserne vil foregå fra ro-
båd. Frømands-botanikeren vil ikke
tilbringe sin meste tid i vandet, men
vil hovedsagelig være beskæftiget
med mikroskoperinger på grundlag af
de prøver, der hentes op under de
kolde dukkerter.