Atuagagdliutit - 24.04.1958, Blaðsíða 3

A/Gs redaktion modtog forleden fra
en by i Sydgrønland et telegram, hvori
man udtalte utilfredshed med, at
landshøvdingen under sin sydrejse i
foråret ikke havde aflagt besøg det
pågældende sted. For nogen tid siden
kritiserede en anden by, at landshøv-
dingen ikke havde været der, men var
sejlet forbi.
I andre telegrammer fremsættes øn-
ske om, at embedsmændene, hvor de
kommer frem, holder møder med be-
folkningen og orienterer om arbejdet
på de forskellige områder i foredrags-
form.
Forslagene forekommer os gode,
men ikke nye, — kritikken uberetti-
get! Landshøvdingeembedets folk rej-
ser så meget, forbindelser og kontor-
arbejde tillader det. Landshøvdingen
selv flyver og farer for sit vedkom-
mende fra nord til syd i en grad, som
ville få enhver anden til at lægge sig
ned og bide i gulvtæppet. I foråret
har han været på inspektionsrejse
sydpå, for tiden fremfører han grøn-
landske synspunkter under forhand-
linger i København, før landsrådet vil
han søge at nå en tur nordpå, og efter
landsrådsmødet vil han søge at virke-
liggøre planerne om at besøge Øst-
grønland. Det er muligt, at disse pla-
ner ikke kommer til at holde, men i
så fald er det af arbejdsmæssige og
ikke bekvemmelighedsmæssige grun-
de.
Og hvad angår forslagene om orien-
tering og spørgsmålsbesvarelse, så
IGENNEM de sidste år er der ble-
vet talt mange varmhjertede og
velmente ord om den danske fol-
kekirkes ansvar over for den
grønlandske kirke. Samtidig er
den grønlandske kirkes centrale place-
ring og store betydning for det grøn-
landske folk blevet fremhævet. Vi me-
ner, at dette sidste er sket med rette.
Meget rokkes og ændres og forsvinder
i disse års Grønland, — befolkningen
må ikke se det sikre holdepunkt, kir-
ken, ladt i stikken.
Vi er imidlertid ved at blive lidt
mismodigt trætte af de mange smukke
ord om moderkirkens ansvarsfølelse
over for Grønland. Vel sendes der kir-
kelige repræsentanter til Grønland,
vel er der midler, hvoraf der ydes til
ditten og datten inden for den- grøn-
landske kirke, men ret beset er der
vist egentlig tale om småtterier!
Andet steds i bladet bringer vi en
artikel skrevet af chefen for Kriste-
ligt Pressebureau i Danmark, redak-
tør Aage Jensen. Han siger til slut, at
man fra kirkens side vil holde øje
med udviklingen i Grønland. Nu har
man „holdt øje“ igennem en årrække,
og nu må tiden være inde til hand-
ling. Mellem år og dag udretter den
danske folkekirke og dens menighed
et meget stort arbejde på fjerne mis-
sionsmarker. Det er hundredtusinder
af kroner, ja millioner af kroner, der
sættes ind disse steder og i indre mis-
sion, sømandsmission, soldatermission
o.s.v. Men den grønlandske kirke får
stort set kun smukke ord og løfter om,
at man vil holde øje med den.
Det vil ikke være godt, hvis folke-
kirken og dens mænd først vågner til
virkelig dåd den dag, indsatsen fra
Danmark får form af afværgeforan-
staltninger over for sekter eller f. eks.
over for en arbejdsivrigt katolsk mis-
sion. Hvorfor ikke tage arbejdet op
drives denne trafik allerede i vid ud-
strækning. En af redaktionens med-
arbejdere har på en rejse i Sydgrøn-
land haft lejlighed til at se landshøv-
Landshøvdingen
— flittigt rejsende
nu, hvor indsatsen vil blive anerkendt
som en indsats for den grønlandske
kirke og det grønlandske folk, i stedet
for senere, når indsatsen vil få karak-
ter af noget, der er rettet imod anden
foretagsomhed.
Vi beder Grønlands biskop overveje
disse velmente ord.
Vi beder den danske menighed for-
stå, at den svigter grønlandske lands-
mænd, hvis den ikke opper sig nu.
Vi foreslår konkret, at der fra de
danske diakonissehuse sendes søstre
op til varetagelse af menighedssyge-
pleje og ungdomsarbejde i Grønland.
Vi ved, at diakonissehusene mang-
ler tilgang. Men vi ved endnu bedre,
at Grønland mangler menighedsud-
sendinge, der vil øve gemingsmission
ved at hjælpe, hvor fattigdom, sygdom
og manglende oplysning får menne-
sker til at behøve hjælp.
Er det ikke på tiden, at der sker no-
get effektivt! F.
☆
ukiune kingugdleme Danmarkime
ilagit nålagauvfingmit tapersersorne-
Kartut ilagingnut kalåtdlinut akissug-
ssaunerat OKautsit isumavdluarsåri-
ssorpagssuit atordlugit OKaluserine-
KartarsimavoK, tamånalo peKatigalu-
go Kalåtdlit-nunåne ilagit pingårute-
Kamerujugssuat erssendgsarneKartar-
simavdlune. tamåna ilumortoK Kula-
ringitdluinarparput. ukiune mékuna-
ne Kalåtdlit-nunåne åssigxngitsor-
pagssuit avdlangortitemeKarsimav-
dlutigdlo tåmakåsimåput — inuit ma-
nåkut torKåmavituåt ilagigtut inuneK
— tunutdliutauginartariaKångilaK.
taimåikaluartordle OKautsit kussa-
nartut Danmarkime ilagit kalåtdlinut
dingen i funktion som spørgsmålsbe-
svarer ved møder med befolkningen.
Det var ikke lyst og evne til at besva-
re spørgsmål, men snarere oplagthed
til at stille spørgsmål, det kneb med.
Landshøvdingens og hans medarbej-
deres forståelse for betydningen af
rejser og møder og samtaler med be-
folkningen bør være fastslået. Folks
forståelse i tilfælde, hvor besøg ikke
kan lade sig gøre, bør være så meget
desto mere redebon. F.
☆
A/G-p årKigssuissoKarfia ivsaK ku-
jatåne igdloKarfit ilånit telegramerfi-
gineKarsimavoK, upernagssaK lands-
hø vdingip kujåmut angalanermine
nunaKarfik tåuna tildsimangingmago
nårhagigtaitdliutigineKartoK. ungasi-
ngitsukut igdloKarfingmit avdlamit å-
ma issornartorsiutigineKarpoK, tåuna
landshøvdingip Kånginarsimangmago.
telegramine avdlane kigsautiginar-
titdlugo onautigineKarpoK atorfigdlit
angnerit nunaKarfingne tikitamingne
atautsimititsissamigssåt, oKalugiarni-
kut inuit atorfigdlit angnerit suliéinik
åssigingitsunik påsitiniartåsavdlugit.
ilagingnut akissugssaunerånik OKau-
siussartut Katsutinalerpavut. Danmar-
kime ilagingnit Kalåtdlit-nunånut
autdlartitaussoKartaraluarpoK, kalåt-
dlinutdlo ilagingnut åssigingitsutigut
aningaussanik ikiuiniartoKaraluardlu-
ne, taimåikaluartordle angnertuneru-
ssumik iliorniartoKarunarane.
normorume uvane Danmarkime Kri-
steligt pressebureaume årKigssuissoK
Aage Jensen agdlaganarpoK, naggatå-
tigut OKarsimavdlune Kalåtdlit-nuna-
ne ilagigtut ineriartorneK Danmarki-
H. Fuglsang-Damgaard
— tanker til overvejelse
sujunersut Kujaruparput, — issor-
nartorsiuinerdle pissutigssaicarsorina-
go. landshøvdingeKarfingme sulissu-
ssut sapingisamingnik angalaomiar-
tarput avKutigssaxariarångat pingår-
dluinartunigdlo suliagssaKéngeriarå-
ngat. landshøvdinge nangmineK kujå-
mut avangnamutdlo tingmissartumik
angalaortuarpoK angumassagssåungi-
vigdlune. upernagssaK kujåmut anga-
laoriardlune, manåkut Københavnime
atautsimineme penatauvoK tamatu-
mane kalåtdlit isumait sarKumiuniar-
dlugit. landsråde atautsimilersinago
avangnamut angalaomiarpoK, lands-
rådilo atautsimerérpat Tunumut ti-
kerågssamårniardlune. pilerssårutit
tåuko erKutingitsoratarsinåuput, tai-
måisagpatdlo suliagssaKarpatdlåmeK
pissutaussugssauvdlune.
landshøvdingip aperxutinik akissi-
ssamera asigsuinagagssåungilartaoK.
årKigssuissoKarfingme suleKataussoK
landshøvdingimut ilauvdlune kujåmut
angalaorsimavoK tamatumanilo taku-
simavdlugo landshøvdinge aperKuti-
nik akissinigssamut Kanon akungnag-
tungassångitsigissoK, aperssugaK aki-
ssutigssaileKingeKissoK aperssuiniar-
tut aperKutigssailenissardlutik. lands-
høvdingip sulenataisalo angalanerup
atautsimititsineritdlo åmalo inungnik
oKaloKateKarnerit pingåssusiånik på-
singningnerat tamanit arajutsisima-
neKartariaKångilaK. nunaKarfingne ti-
keråmeKarsinausimångitsune tamatu-
minga påsingnigneK mingnerussaria-
KångilaK.
me ilagit tunganit arajutsisimaneKar-
tariaKångitsoK. manåkut måne ine-
riartorneK ukiune ardlalingortune ma-
ligtarineKarsimavoK, månåkutdlo piv-
figsséngorsimavoK OKausinait piung-
naerdlugit suliniarnermigtaoK takutit-
sinigssamut. ukiut ingerdlaneråne
Danmarkime ilagit nålagauvfingmit
tapersersomeKartut suliaKartarsima-
Kaut ajoKersuiartortitaKarfingne u-
ngasigsorssuarmitune, tamatumunga-
lo kronit milliuniligpagssuit agdlåt a-
torneKartarsimavdlutik. Kalåtdlit-nu-
nåne ilagit taimågdlåt kussanartunik
OKauseKarfigineKartarput, arajutsisi-
maneKarumanatik neriorssomeKartar
dlutik.
nuånersunaviångilaK avdlatut ug-
perissaKartut — sordlo katugdlit suli-
niardluartut — pilerugtortut aitsåt
Danmarkime ilagit nålagauvfingmit
tapersersomeKartut sitdlimaniardlu-
tik eKémialisagpata. sok mdnamit su-
liniartoKalingila, tamatuma avdlat
suliniamerånik akerdlilinertut issigi-
ssariaKalingikatdlamerane?
Kalåtdlit-nunåne biskorpe Kinuvi-
giumavarput OKausit tåuko ajungitsu-
mik isumaKardlune anitaussut isuma-
liorKutigivdluarKuvdlugit.
Danmarkime ilagit Kinuvigåvut på-
serKuvdlugo manåkut sulianialingiku-
nik kalåtdlit ilagit isumåkérsimåsa-
gait.
sujunersutigiumavarput Danmarki-
mit ilagit nåparsimassunik ikiuissar-
finit Kalåtdlit-nunånut autdlartitau-
ssoKåsassoK ilagit nåparsimassortåi-
nik isumagingnigtugssanik inusugtut-
dlo akornåne suliniarnerme peKatau-
ssugssanik.
nalungilarput Danmarkime ilagit
(Kup. 24-me nangisaoK)
Folkekirkens ansvar -ilagit akissugssauvfiat
Embedsmænd på rejse
atorfigdlit angalassnt
3