Atuagagdliutit - 05.06.1958, Síða 7

dinut ilångunigssaK kigsautigisimavåt,
åmalo Kavsinik isumavdlualersineKar-
tarsimåput nauk iléinait tåimåitu-
ngortariaKarsorigaluardlugit. åmalo
taisinauvara taima kigsauteKarnerat
kalåtdlit landsrådiånit tapersorneKar-
mat.
nauk bestillingsmandit Kavsérpag-
ssuartigut tjenstemandit suliåtordlui-
naK suliaKaraluardlutik åpasingneru-
jugssuarnik akigssauteKarput. taimåi-
put ajoKit iliniartitsissutordluinaK su-
liaKartut, kisi?ne angniklneroKossunik
akigssauteKardlutik, imåipoK angniki-
patdlånik iliniar.simanerata mingneru-
mårnera nautsorssutigigaluaråinilu-
nit. Kalåtdlit-nunåne illniartitsissut
peKatigit ajoKit tjenestemandingoru-
sungneréne tapersersorpait, månalo
måne Danmarkime illniartitsissut a-
kigssautait agdlingåsangmata erKU-
ngitsuliomerusaoK ajoKit akigssautait
åma taima iliorfigineKasångigpata.
åma taima oKautigissariaKarput Ka-
låtdlit-nunåne organistit, måna tikit-
dlugo måne organistinit angnikinera-
långuanik akigssauteKartitausimassut.
åmalo taima OKautigissariaKarput
bestillingsmandit avdlat, sordlo niu-
vertorutsit, ingmikut aulajangersumik
sulissartutut suliagdlit, politit, erni-
sugsiortut, umiarssuåncat nålagait, na-
Kiterissut, ikiortit avdlatdlo bestil-
lingsmandit. måna pivfigssaK nagdliu-
poK Kavséhpagssuarnik OKautigine-
Kartartut maligdlugit nålagkersuissut
utarKisimassångoK pissusitorKat årKi-
savdlugit kalåtdlitdlo akigssautitigut
avdlaussumik iliorfigineKamerat av-
dlångortisavdlugo.
taimaingmat sujunersutigåra nangå-
ssungitdluinardlune periauseK nutåK
atulersineKarKuvdlugo, tåssa kalåtdlit
bestillingsmandlit tjenstemandinut i-
långuterKuvdlugit. ukiune måkunane
isumagdliulersitsisinaussut angnertu-
nerit ilåt tamatumunåkut pérneKa’sa-
galuarpoK. sujunersutigåra tamåna
pivdlugo sujunersutigssaK bestillings-
mandit autdlartitait peKatigalugit su-
liarineKåsassoK. kisiåne sujunersut
taima itOK Kalåtdlit-nunåne bestil-
lingsmandinut takuterKårtariaKarpoK.
tamåna inatsisit navsuiautåine OKau-
tigineKartumut nalerKutisaoK tåssane
agdlagsimangmat kalåtdlit akigssau-
tait pivdlugit ingmikut atautsimititat
sujunersuteKarsinåungitsungOK Kalåt-
dlit-nunåne inuit atugari'ssartagåinik
misigssuinerit nåmagsisinagit. akig-
ssautime pivdlugit inatsisigssat apri-
lip 1-åne atulernigssåt tamanut åssi-
gingmat Kalåtdlit-nunåne akigssautit
pivdlugit navsuiauteKarnigssaK tunga-
vigalugo kingusigsomeKåsagaluarpat
tamåna soKutigissagssåungilaK.
A. Lynge.
Hvordan kan de flest mulige være
med til at skabe Grønlands radio?
De første indledende begejstrede,
og højtideligtprægede udbrud over
den nye radio er stilnet af, og den nye
besætning af programfolk og teknike-
re har smøget ærmerne op og har ta-
Almindelige bemærk-
ninger
(Fortsat fra side 5).
(Klip. 5-mit nangilaK)
nøgleavisens bortfald uddeler dupli-
kerede radioprogrammer med medde-
lelser... Håber radioen vil vise sit an-
sigt i stigende grad... Vi må have bi-
drag i radioen ude fra landet i stigen-
de grad... Udsendelserne må udvides
til kl. 24 hver dag... Udtrykket “silag-
ssak“ må endelig ikke laves om, det er
korrekt grønlandsk, selvom det vil
være lidt uvant i starten... Kritik af
musikken i den nye radio er ganske
malplaceret, det er kun godt, om den
nye radio vil arbejde på at højne sma-
gen, det tiltrænges, middagskoncerten
er også heldigvis kommet op i et plan
lidt højere end før... Klokken må
nævnes også på grønlandsk... Hvad
har de mindre danske børn dog gjort,
vi savner deres kvarte ugentlige bør-
netime... Lad os nu se siden an.
autdlakåtitagssiat Kavdlunåtut kalåt-
dlisutdlo nikerartumik QKausertaler-
sornere ajoringiligit?
kalåtdlit tungånit: isumaKarpunga
OKautsit ardlåinik atautsinik nalungit-
sunut erKigsinavigsugunéngitsut... i-
luaringilåka... ajungitdluinarput...
taimåitariaKarput, nauk ilåtigut nug-
temere erKortuviuneK ajoraluartut...
soKutiginartumik autdlakåtitsissoKar-
titdlugo OKautsit påsivdluarsinaussat
ingerdlåinartitdlugit pitsaunerussar-
poK... sulilunit angnertusencunaralua-
Kaut nuåningåramik... ajoringilåka...
åp ajungeKaut ingerdlaKatigitariaKar-
pugut... soKutiginarnerpåtut issigiu-
mavåka... åp... någga... so, iluarisi-
måvigpåka... iliniarfigssatut issigiu-
mavåka...
Kavdlunåt tungånnit: aperKutauvoK
kikut autdlakåtitsissunersut... aju-
ngitdlat... utarKinarpatdlåKaut malig-
tariuminaitdlutigdlo... nåmerdlui-
naK... KasunaKaut... sapingisamik a-
merdlanåmavérsårdlugit... ingmiko-
runik ajungineruvoK... nåmivik... a-
jorneK ajoraluardlutik ilåne nugter-
nerdliugaussarpatdlåKaut... radiortåp
isumagssarsiaisa ajornerssåt...
get det nye og indbydende redskab i
besiddelse. Nu skal der tages fat, — og
at der er^ blevet taget fat, har man
allerede fået færten af i de første par
måneder, hvor de nye folk har haft
lejlighed til at give lytterne den før-
ste smagsprøve. Lad os endelig ikke
bedømme de nye folk efter præstatio-
nen i den korte tid, de har fungeret.
Lad os blot få fastslået, at vi nu har
materialet, menneskeligt og teknisk —
et meget betydningsfuldt middel i op-
lysningens tjeneste.
Tilbage bliver den håndsrækning,
der kan gives udefra — fra lytterne.
Forholdet må ikke blive det: På den
ene side et travlt beskæftiget persona-
le, og på den anden side en passiv lyt-
terkreds, som nøjes med at give ud-
tryk for sine følelser igennem glædes-
eller vredesudbrud. En aktiv lytter-
skare kan gøre umådelig megen nytte,
og den kan gøre radiofolkenes ar-
bejdsbyrde betydelig lettere.
Der er flere måder, hvorpå man kan
være aktiv: Et bidrag kan bestå af, at
man giver en saglig kritik af udsen-
delserne. Man kan komme med posi-
tive forslag til udsendelser, og man
kan selv lave radioudsendelser.
Afgivelse af en saglig kritik er på
een måde en form for glædes- og vre-
desudbrud i neddæmpet og i mere be-
hersket form. På hvilken måde skal
man helst gøre det? Hvis blot A/G var
i stand til at nå ud til sine læsere året
igennem, ville en rubrik med omtale
af udsendelserne være på sin plads.
Trods den lange pause imellem num-
rene for de fjemestboende læsere, er
det alligevel spørgsmålet, om der ikke
bør være plads for kommentarer.
Kommentarerne holder da også sam-
men på årets vigtigste udsendelser, og
de efterlader sig derved et varigere
indtryk.
Radiobrevkassen kunne vel på een
måde også benyttes til bedømmelse af
udsendelserne, men det vil virke knap
så godt, da mundtlig udtryksform vir-
ker mere direkte end det skriftlige,
og der er vel næppe nogle radiomed-
arbejdere, der vil bryde sig om, at de-
res udsendelser bliver ro,st i høje to-
ner eller sablet ned til ingen ting i
alles påhør. Derimod kan radiobrev-
kassen egne sig udmærket til at være
middel for at udtrykke ønsker om be-
stemte udsendelser.
At yde et selvstændigt bidrag er na-
turligvis den mest positive form for
støtte, men også den sværeste. Enhver
har lov til at indsende forslag til ud-
sendelse i form af en løst skitseret
(Fortsættes på bagsiden)
KOHEO °° JULIE
Tomip sukulåtiliai igdlingnartut mardluk
Toms to lækre chokoladeplader
kungiku-
nut
niuvertartoK

ningiuvdluartup kavfe
tamatigut Riril* imik akussarpå
7