Atuagagdliutit - 05.06.1958, Side 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
KORREKTION
A/G bragte i nr. 8 nogle interviews
fra Sukkertoppen, hvoriblandt et med
undertegnede. Interviewet kan, især
for telegraffolk, give anledning til for-
undret hovedrysten. Der er imidlertid
tale om tekniske spørgsmål, hvor blot
en lille drejning af replikkerne giver
en helt anden mening end den tilsig-
tede, og jeg ser mig derfor nødsaget
til at korrigere og kommentere det på
nogle punkter.
Først med hensyn til Nød- og kalde-
bølgen 2182 khz (ikke 21,82 khz), kun-
ne det se ud som om vi i Sukkertoppen
har fået specielt øje på denne frekvens
og „altid" lytter på den. Imidlertid er
der også af mine forgængere lyttet på
denne frekvens, samt på de større
skibes nødfrekveng — 500 khz — når
tjenesten har tilladt det. Det nye, der
er sket er, at vi i de sidste 2 år har
nøjedes med at lytte på kutternes og
småskibenes nødfrekevens, 2182 khz,
og udstrakt denne lytning til hele den
tid, hvor vi befinder os på stationen,
uden at tjenestetiden dog er blevet
udvidet af den grund. Der er således
ingen lytning på søn- og helligdage.
At der virkelig er et behov for denne
tjeneste, har der været rigelige bevi-
ser for i den forløbne tid.
Formuleringen om, at Sukkertoppen
bliver kaldt for at etablere forbindel-
se er lidt misvisende. Fakta er imid-
lertid, at det ofte kan ske, at skibe
kalder forgæves på Godthåb eller Hol-
steinsborg radio, når de er inde i vort
område, bl. a. fordi fjeldene kan have
en sådan indvirkning, at radiobølger-
ne ikke kan nå frem til den kaldte sta-
tion. I en sådan situation kan vi gribe
ind, ved f. eks. at kalde Godthåb og
gøre dem opmærksom på kaldet, hvor-
ved andre metoder kan afprøves, eller
Godthåb simpelthen kan bede pågæl-
dende skib kalde os. Hvis det er Hol-
steinsborg, der kaldes forgæves, er vi
istand til at kalde skibet istedet, da vi
benytter samme arbejdsfrekvens som
Holsteinsborg radio.
Jeg har vist ikke tilstrækkelig poin-
teret overfor intervieweren, at min
tanke om alarmsystem ved radiosta-
tionen udelukkende havde sikkerheds-
tjenesten for øje, og herunder specielt
de større skibe, der skulle anløbe Suk-
kertoppen i nattetimer, hvor vi ikke
har vagt. Et sådant alarmsystem ville
efter min mening kunne betyde en
betryggelse for skibene, og ville ikke
samtidig lægge beslag på yderligere
mandskab til stationen.
Grundtvig-Hansen.
HILSEN FRA HEKLA
Et stykke pimpstens historie
Forleden kom en elev med en grå
sten på størrelse med en knyttet bar-
nehånd. Stenen var meget let, lysegrå
og fuld af småbitte huller, der var
mindre end knappenålshoveder, hvor-
ved den lignede en grå skumgummi-
svamp. Det var et stykke pimpsten.
Som bekendt stammer pimpsten fra
en vulkan, og den hører til det man
kalder løse udbrudsprodukter. Et vul-
kanudbrud kan være så voldsomt, at
lava slynges højt op i luften; noget la-
va er størknet til kantede blokke, an-
det størkner i luften til runde, ovale
eller snoede sten; det kaldes vulkan-
ske bomber; endelig er der lava, som
størkner i luften til sten, som er fulde
af småbitte huller og blærer, og det er
pimpsten. På grund af hullerne og
blærerne er pimpsten meget let, så let,
at den kan flyde på vand.
Lad os vende tilbage til vort stykke
pimpsten. Dets kanter var slidt runde,
altså måtte det have ligget og skvulpet
i strandkanten — eleven fortalte da
også, at han havde fundet stenen ved
vandet i en vig bag ved Godthåb.
Men hvor kommer stenen fra?
Det nærmeste område ved Grøn-
land, der har vulkaner, er som be-
kendt Island med Hekla, Eldgja, Kat-
la og talrige andre. Af disse er Hekla
den bedst kendte, og den, der sidst har
været i voldsomt udbrud, nemlig i
1947-^48.
Hekla ligger i Sydisland omkring 50
km fra havet; ved Heklas udbrud i
1947 slyngedes store masser lava højt
til vejrs, og i tiden lige efter udbrud-
det kunne man i havet syd for Island
finde store mængder pimpsten.
Som bekendt kommer en gren af
Golfstrømmen, Irmingerstrømmen,
forbi Islands sydkyst på vej mod Øst-
grønland; her mødes Irmingerstrøm-
men og Den østgrønlandske Polar-
strøm, ,som sammen følger Grønlands
kyst rundt Kap Farvel og nordover.
Når vi tager det ovenfor fortalte i
betragtning, så har vi lov til at tro, at
det stykke pimpsten, der blev fundet
på stranden ved Godthåb, stammer
fra Heklas udbrud i 1947. Det er fal-
det ned i havet syd for Island, og så er
det altså med Irmingerstrømmen dre-
vet mod vest til Grønlands kyst, rundt
Kap Farvel og videre nordpå indtil
det blev kastet op på stranden.
(I et skoleatlas kan man finde Ir-
mingerstrømmen og Polarstrømmen
på et kort over havstrømme).
Weitze Olsen.
Den nye radio og udsteder
Det er en kendsgerning, at befolk-
ningen i udstederne er mere familie-
indstillet end folk i byerne. På udste-
derne gør man meget ud af de for-
skellige familiebegivenheder. På en
sådan dag lukker man for radioen og
alle deltager i festen. Derfor vil jeg
foreslå, at man forsyner udstederne
med båndoptagere. De gode program-
mer, som man på en festdag ikke fik
hørt, kunne på den måde blive red-
det. Men det er ikke alene på grund af
selskabelighed, at man på udstederne
går glip af de gode programmer. På
udstederne er der mange fiskere og
fangere, som er tvunget til at passe
deres erhverv.
Lad os derfor få båndoptagere til
udstederne. Dette er efter min mening
den bedste løsning for udstedsbeboer-
nes delagtiggørelse i den kulturelle
udvikling. Tuma.
VEJARBEJDER
I år er der bevilget 110.000 kr. til
vejarbejde i Nanortalik; dette arbejde
vil blive udført af danske håndvær-
kere til sommer — hvorfor???
Om vinteren er der ingen erhvervs-
muligheder i Nanortalik, og mange må
leve af understøttelse. En del af vej-
arbejdet må nødvendigvis udføres af
fagfolk — f. eks. afmærkning og
sprængning — men resten kunne godt
laves af „almindelige" mennesker —
og det kunne — efter min mening —
godt udføres om vinteren.
Man skal ganske vist grave sne væk.
Det viser sig, at vejene her i byen har
en særlig evne til at tiltrække sig alle
snedriver. Muligvis vil vinterarbej-
det overskride de 110.000 kr. — men
til gengæld vil udgifterne til under-
støttelse dale og det trænger de til. —
Det sundeste for samfundet må være,
at samfundets borgere tjener deres
penge, fremfor at de få dem foræren-
de.
Hanne.
RESTAURATIONER
I A/G nr. 5 er bladet fremkommet
med det forslag, at der må kraftigere
politi-indseende med orden på restau-
rationer. I landsrådets regulativ af 18.
nov. 1955, § 5, står der, at politiet er
bemyndiget til at foretage inspektion
på restauranter og hos andre spiritus-
handlende, og at de er bemyndiget til
at lukke restaurationer i tilfælde af
slagsmål.
Men på den anden side må man ik-
ke glemme, at politiet efterhånden har
så meget at gøre, at det ikke kan over-
komme en tilfredsstillende kontrol
med restaurationer. Hvis man skal sti-
le imod flere politibetjente, er det ikke
godt at vide, om det bliver muligt at
skaffe vedkommende bolig for ikke at
tale om kontorer og nødvendigt ma-
teriale.
Kraftigere politi-indseende med re-
stauranter, kan måske lade sig gøre i
en by som Godthåb, hvor politiet har
biler, telefon og detention til deres rå-
dighed. Men der er også andre byer,
som ikke har så gode hjælpemidler, og
hvor der er kun en politimand eller
slet ingen.
SINGLETON
-den berømte
BURLEYtobak
SINGLETON
Bnrleyip lupå
tusåmassaK -
mild 09 fyldig
50 g kr. 3.00 R.FÆRCH
kimikitsoK mamartordlo
Der er ganske vist kommunefoge-
der, som også har politimyndighed.
Men kommunefogederne kan ikke le-
ve af den smule honorar, de får, og de
er sommetider nødsaget til at tage bort
fra byen i længere til for at passe de-
res erhverv.
Der skal således meget til, for at det
foreslåede kraftigere politi-indseende
med orden på restauranter kan blive
til virkelighed.
Vilh. Olsen,
politibetjent.
f Nordisk Brown Boveri
Nyropsgade 24, København V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonianlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniar-
tut peKatigit
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
GULD BARRE
sukulåt silarssuarme tamarme tusåmassaK
den verdensberømte chokolade
kunglkunut niuvertartoK
10