Atuagagdliutit - 05.06.1958, Side 22

r
— Så blev vi færdige. Nu kan du godt svinge mig ned igen, Knop, så jeg
kan se hvordan blonden ta’r sig ud, set nede fral
— kisauna initdlartugut. Knop, arKartinariånguånga sul i ara KanoK
torratdlagautigissoK misigssuatålåratdlardlara!
— Ja, der skal altid være en blonde.
Det ser både fikst og nydeligt ud. Deng-
se har vel nok mange gode ideer!
— ilame manilakulåt taimåitut kussa-
naKutaussåssusé, KujanaKaorme nukar-
tångua kussanavingnik isumagssarsissar-
mat!
— Nu skal vi til det allermorsomste.
Hvad det er? Selvfølgelig at male I Har I
nogensinde mødt nogen der ikke elskede
at male?
— måna pisanganarnersså tikiparput.
sunausorasiuk? soruname Kalipangnig-
sså 1 aitsåme Kalipainea nuånersoK!
— Se så, vi kommer os, vi har fået håndtag på — Hør, hvad er det for narrestreger, at låse dø-
døren. Det må prøves lige med det samme. Han ren, det har vi da aldrig gjort før, det kalder jeg
er nu vældig praktisk den kære Klump 1 for snyderil
— taralugtuaK, takåsagivse åma Kangarujugssång-
matdle matorput tigiimivigtårérsimavoK, såruname
misiligkasuartariaKarpoK. Klumpertarput ila piko-
rilårtuviugame 1
— årrå kiauna åma mato parnaersimagå, isuma-
Karnerdlune matumik parnaerissartugut, ila piuma-
ssarssussusé!
— Døren er skam åben, Pingo, jeg kom bare til
at sætte håndtaget i den forkerte side, men det flyt-
ter jeg en dag ved lejlighed. Det er ellers pænt,
ikke?
— Pingo-å, mato parnaersimångivigpoK, tigumi-
viauna kigdlormut såtitdlugo ikutmarsimagiga, piv-
figssaKaleriaruma ardlåne iluarsmarumårpara. ki-
siånimiuna ila kussanaråssartoKl
— Ja, det er meget muligt, at du forlængst er
holdt op med at bruge forklæde, Dengse, men det
tager godt af, hvis man taber en lille klatl
— nukartå, såliaKut-una ilåtigut iluanutausinau-
ssaraluaa, pingårtumik Kalipainiartitdlunel
— Det er vel endelig fernis fra iår, Pelle? Husk,
det bedste er ikke for godt til „Mary“, jeg må vist
have cirka 3 dunkel
— Pelle, isumaaarpit fernise una ajorsinikungit-
soralugo? erKaimassariaKarporme umiarssuånguav-
tinut „Mary“mut atugagssavut ajångmaratik pit-
saunerpausshssariaKarmata, imaiia dunkit pingasut
atortariaKåsavåka!
— Hold op, Klump, det er sort maling du sprøj-
ter med. Næ, det var ikke forklæder, vi skulle have
haft på, men dykkerdragter!
— Klump, ata asuata, Kalipaut-una Kernertor-
ssuaa. saliamitit pinagit araartartup atissarssuinik
atugkersortariaKarsimagaluarpugut.
Jlsusip åssersutai — Jesu lignelser
TEGNINGER: TORKILD MØLLER allMl^ill Il > K T iMI I #11 ------------- ilKMI 1111 II KI N tt I' TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
inuk pisårssuaK Lazarusilo pltson. (Ltifcarsip Ivangldliua 16, 19—24).DEN RIGE MAND OG LAZARUS. I. Lukas evang. 16, 21—24.
Som han lå der, havde han kun et eneste ønske, at han
kunne spise sig mæt i de smuler, der blev tilovers fra den
rige mands bord; hans eneste lindring var, at hundene kom
og slikkede hans sår.
Lazarusip ndkålanikutdlUnlt pisdrssup nerrivianit nåkartut
Kaersitdlautigisinausimagaluarunigit numagisimåsagahiarpå.
kisiåne tunineKångilax.
Så kom den dag, da den fattige døde, og englene bar ham
hen i Abrahams skød. Også den rige døde og fik en prægtig
begravelse. Han slog sine øjne op i dødsriget, hvor han var i
pine, og langt borte så han Lazarus i Abrahams skod.
Lazarusile toKungmat ingilit Aperåp sånut åpåt. pisårss&v-
dle tomissut inåne issine ånllortikamigit åniarissaKorpoK. Å-
peråt ungasigsumit takugamiuk, Lazarusilo sånlton, isumaliu-
lerpoK ikiorsinåusagåne.
Da råbte han: „Fader Abraham, forbarm dig over mig!
Send Lazarus til mig, så han kan dyppe spidsen af sin finger
i vand og læske min tunge; for jeg pines slemt i denne luel"
tordlulavordlo OKardlune: „atåtan Åperåt-d, nåkiglnga, La-
zarusilo autdiartikiuk, tikerme nåa imermui misugdlugo o-
Kara nigdlarsardliuk, matumane ikualassorssuarmc erdlOKisl-
neKangårama."
23