Atuagagdliutit - 05.06.1958, Side 23

Hvordan kan de flest mulige være’med
til at skabe Grønlands radio
(Fortsat jra side 7)
plan eller færdigudarbejdet manu-
skript — og altid med det forbehold,
at radioen kan nægte at antage det,
hvis man ikke mener, det er egnet.
Jeg skal ikke blande mig i, hvad ra-
dioen selv mener om dette spørgsmål,
men jeg tror, det stemmer overens
med den almindelige praksis.
Man hører udefra af og til stemmer,
der beskylder udsendelserne for at
være i for høj grad godthåbprægede.
Man kan vel — når det kommer til
stykket — se i øjnene, at denne til-
bøjelighed ikke er specielt grønlandsk,
men det gælder f. eks. også i Dan-
mark, hvor de fleste optrædende i ra-
dioen er hentet fra København. Nu er
det ikke, fordi jeg vil sammenligne de
to byer, men når man tænker på, at
det heroppe er betydeligt sværere at
drage andre folk udefra aktivt ind,
end det er tilfældet i Danmark, er det
simpelthen nødvendigt, at forholdsvis
mange udsendelser bliver til i selve
byen Godthåb, og jeg tror ikke, nogen
vil have noget imod det, blot person-
lige og unødige stedhentydninger er
holdt udenfor. På den anden side er
der fare for, at de øvrige lyttere ude
omkring i landet hylder sig ind i af-
ventende døsighed og anerkender stil-
tiende, at folk fra den store by Godt-
håb er enerådende, når det gælder om
at finde lærerige og mere underhol-
dende udsendelser. Man har alleredei
fået det indtryk, at radioen er indstil-
akigssautit Kagfariartut
(Kup. 1-mit nangitaK)
tumane påsissutigssat pigineKarérsut
suliarineKamigssåt pissariaKardlune
åmalo tamåko pivdlugit bestillings-
mandit peKatigigfisa assigingitsut Ka-
noK isumaKamermingnik tusardliu-
ssaKarnigssåt pissariaKardlune.
tamatumane pineKarput aperKutit
ardlagdlit Kagfartitsinigssamut tunga-
ssut. gruppit ilaisa Kagfartitaunigssåt
kigsautigineKarsimavoK, Københavni-
milo tamatumunga tungatitdlugo påsi-
ssutigssanik angnerussunik piumassa-
KartoKarsimavdlune Kagfartinfagau-
ssut suliånut iliniameranutdlo tunga-
ssunik.
tamatumanile pingårtumik encar-
sautigineKarpoK bestillingsmandit ta-
marmik tienestemandingortineKarnig-
ssanik bestillingsmandit tungånit piu-
massarissaussoK. sordlule oKautigine-
KarérsoK malungnarserérpoK tamåna
atautsimititaussut akuerisinausimå-
ngikåt. atautsimititaussut isumåt u-
nauvoK bestillingsmandit piginauner-
tik suliartigdlo iliniarnertigdlo nåper-
tordlugo Danmarkime tjenestemandi-
ngornigssånut piumassarineKartumut
nåpertutumik OKautigineKarsinaussut
kisimik tjenestemandingortitausinau-
ssut. aperKut tamåna pingårtoK påsi-
ssutigssat tikiuneKartut nåpertordlugit
mana Kalåtdlit- nunåne oKaluserine-
KartugssauvoK, ukiamut bestillings-
madit sivnissue peKatigigfit isumåt
nåpertordlugo Københavnime angu-
ssaKarniardlutik atautsimisinaorKUv-
dlugit. taimåitumik nautsorssutigine-
KarpoK aprilip 1-åne 1959 tieneste-
mandit Kavsiussusigssaisa aulaianger-
neKarnigssåne bestillingsmandit tje-
nestemandingortugssat pivdlugit su-
iunersut sarKumerérsimasinaujumår-
tOK.
ilångutdlugutaoK OKautigineKarsi-
nauvOK bestillingsmandit KanoK akig-
ssarsiaKarnigssånik neKerorutaussoK
atautsimititat udvalgiånit suliarine-
KarsimassoK, tamatumanilo isumaliu-
tigssissutigssamut migssingersut sule
akigssautit pivdlugit atautsimititanut
sarKumiuneKarsimångitsoK. isumaKar-
toKarpordle migssingersut OKaluseri-
ssagssångordlugo Kalåtdlit-nunanut
nagsiuneKartariaKartoK. migssinger-
sut tauva nunaKarfingne åssigingitsu-
ne peKatigit ingmikortortåinut nagsi-
uneKåsagunarpoK oKauseKarfigissag-
ssångordlugo, hovedbestyrelsevdlo nu-
naKarfingne åssigingitsune peKatigit
atåssuteKarfiginiartugssåusavai.
let på at ville tage godt imod bidrag
udefra. Det er oplivende at høre stem-
mer fra fjernere dele af landet, hvad-
enten de kommer i interviewform el-
ler i form af selvstændigt bidrag. Nog-
le af radioens folk vil på deres rejser
skaffe sig stof af den art.
Radioens oplysende og opdragende
betydning er blevet fremhævet. Tænk
engang hvor meget radioen kunne ha-
ve mulighed for at lave om på folks
indstilling, hvis kun enkelte personer
med særpræget opfattelse af livet fik
lov til at dirigere det hele. Den fare
har vi heldigvis lov til at se helt bort
fra, men noget i den retning og i me-
get uskyldigere art, kan nemt komme
til at gøre sig gældende, hvis lytterne
holder sig helt passive. Hvis radioen
kritikløst antager alle indsendte for-
slag til hørespil og udsender dem un-
der betegnelsen hørespil, selvom de
kunstnerisk ikke kan tildeles denne
betegnelse, kan man give folk forkert
opfattelse af, hvad der falder ind un-
der denne kunstart. Hvis radioen ude-
lukkende spiller lettere musik, vil den
bidrage til at give folk opfattelse af,
at denne form for musik er den ene-
ste saliggørende. Radioens opgave er
blandt andet at være opdragende in-
den for musikken. Hvis radioen een-
sidigt fremhæver oplæsning af en el-
ler anden spændende bog som sin
form for litterær udsendelse, vil den
give folk falsk forestilling om, hvad
man forstår ved litterært stof. Her må
man også veksle med mere underhol-
dende og med mere lødigt stof, selv-
om den sidstnævnte måske ikke er så
populær. Den førstnævnte kan i hvert
fald blive en billig form for populari-
tet. Det er skønt at høre grønlandsk
sang og musik, men hvis man overdri-
ver hyppigheden og sluger alt kritik-
løst, kan folk efterhånden få opfattel-
sen af, at alt hvad der er af grøn-
landsk frembringelse, er mageløst.
Her må vi også opdrages til at gøre en
sund og fornuftig sammenligning rent
kvalitetsmæssigt. Den rette brug af
sproget er af største betydning, ra-
dioen kan være nyskabende inden for
dette område.
Lytterne — mener jeg — har rig
mulighed for at være med til at præge
radioens programmer, men det bør
ske under hensynstagen til den kvali-
tet, som i det lange løb vil gavne be-
folkningen som helhed.
Chr. Berthelsen.
Sisimiune aulisarneK autdlamersa-
lerugtormat aulisardluartusimassoK
Sivert Olsen, majip 28-åne 70-nik u-
kioKalerpoK.
ttmånaK måjip Kångilårnerane u-
pernårmåna peméumik umiarssuaKar-
simavoK, umiarssuardlo sikup sinåva-
nit Kimugsimik usingiartariaKarsi-
mavdlune. Kåumatip KiterKukiartor-
neranut tåvane utunik angutdlagtårsi-
måput ivnarssuardlo SagdleK agpar-
pagssuaKalersimavdlune.
upernarumåmertunerssua pissutiga-
lugo Påmiune bundgamerssorneK su-
jomarnit kingusingnerussumik aut-
dlarnersimavoK, amerdlanerit sikut a-
serorterdlugit bundgarnilerniartarsi-
mavdlutik.
K’eKertarssup erKartussissoKarfia-
ne, telegrafist Karl Møller, kredsdom-
meritut atorfinigtmeKarsimavoK.
telegrafist Hans Street iluliarmio,
K’asigiånguit Ilulissatdlo erKartussi-
ssoKarfiåne kredsdommeringortine-
KarsimavoK.
(S
Si
Cl
Gule Ærter
kogt på sprængt gås med dejlige grøntsager
De skulle også smage Blå Bånds —
hønsekødsuppe med grøntsager, to-
matsuppe, juliennesuppe, blomkålsup-
pe, aspargessuppe og grønærtesuppe.
amåtaoR Blå Båndip kukukut nekéinit
supiliå nautitanik akugak, tomatsupia,
juliennesupia, blomkålsupia, asparges-
supia grønærtsupialo okétåsagitit.
értat angmalortut
nerdlermut tarajulågkamut utat
nautitanik mamartunik akugkat
Fyldig og nærende middagsmad
Blå Bånd har gjort alle forberedelserne — fine, flækkede,
gule ærter er kogt på sprængt gås, og der er desuden selleri,
porrer, løg, gulerødder, timian og krydderier. De skal blot
koge den velsmagende middagsmad i 20 minutter, så får De
4 store tallerkener gule ærter. De kan også købe Blå Bånd
gule ærter i fordelagtig familiepakning med 6 portioner.
Blå Bånd gule ærter holder sig næsten ubegrænset, så længe
pakken er uåbnet — køb derfor flere på én gang.
uvdlo ' kerkasiut akordluagaK kårsitdlarnartok
Blå Båndip piarérsautit tamaisa isumagerérsimavai — értat
angmalortut kupissat pitsavtt nerdlermut tarajulågkamut Gtåu-
put akorutaussutdlo avdlat tåssa selleri, porrer, uvanitsut,
gulerødder, tupårnat akorutigssatdlo avdlat. uvdlo ' kerkasiu-
tigssak mamardluartok minutit 20-inait Kalåukugko értat ang-
malortut pugutat sisamat ulivkårtut pigssarsiarisavatit. Blå
Båndip értai angmalortut portat angnerit inungnut arfiniling-
nut nautsorssussat åma pisiarisinauvatit.
Blå Båndip értai angmalortut portak
angmarnekarsimatfnago avdléngornek
ajungajagdluinarput — taimåitumik
portat ar- dlerdlugit atautsikut
pisiareriånguakit.